søndag den 16. oktober 2016

Djævlen ligger i detaljen





Grøntsager gør sig altid umage.



Jeg kan ikke falde i søvn, for sætninger kører rundt i hovedet på mig. Kunne jeg have brugt en anden formulering, kunne artiklen have været lidt skarpere. Skulle der en spiseske kanel i den kage i stedet for to teskeer. Jeg falder endelig i søvn, men klokken tre vågner jeg, badet i sved. Der er en stavefejl i teksten. Jeg har igen skrevet morder i stedet for morter. Mon de ser det, når de læser korrektur, eller skal jeg skrive en mail om det? Jeg står op og går lidt rundt i lejligheden. Min mand er også vågnet, han kommer op i køkkenet, og vi sidder lidt i ved spisebordet. Vi orker ikke at tænde lyset, for så bemærker vi alle de småfejl, der er i vores fuldstændig vidunderlige køkken.
Vi har nemlig fået nyt køkken. Og fået, er den rigtige betegnelse, for vi bor i tjenestebolig, og der betaler vi ikke selv, for de fornyelser der måtte komme, mens vi bor i lejligheden. Køkkenet er forsøgt indrettet, så det passer til resten af lejligheden og ikke mindst bygningen fra begyndelsen af det 19-århundrede. Gulvet er slebet ned og olieret. Væggene er smukt pudset op. Bordpladen og skabene er i lys eg, og skufferne er hvide. Men skufferne sidder skævt, bordpladen sprækker, og den mangler at blive olieret, trælågerne er i forskellige nuancer, fodlisterne er løse, der er luft mellem håndvasken og bordpladen, kosteskabet har seks hylder! Og det er umuligt at komme ind i hjørneskabet.
-Tror du Joakim, der satte køkkenet op, kan sove?  Og hvad med Christian, der har solgt os køkkenet, tror du han kan sove? Spørger jeg min mand.
Køkken med ny udsigt
-Ja, jeg tror godt, de kan sove. Det er tre uger siden, de lovede at komme og rette fejlene. Og hvis de stadig ligger vågne, ville det da være ærgerligt for dem, siger min mand og fortsætter.
-Jeg ringer i morgen, og hører hvordan de har sovet. Og så spørger jeg lige, om de gider at komme og hjælpe med at folde vores støvsuger sammen, så vi kan få den ind på en af hylderne. Eller om det måske var nemmere, at de kom og rettede de fejl, der er.
Vi smågnækker, gnider øjnene og går i seng igen.
Køkkenet er som skrevet fantastisk, men de små fejl overskygger den samlede glæde.
Jeg gør mig umage, både med de tekster jeg skriver, de opskrifter jeg sammensætter, og den måde jeg opfører mig på. Jeg laver alligevel masser af fejl hver dag. Men jeg håber, at jeg lærer af dem og retter dem, hvis det er muligt. Jeg forventer, at de mennesker jeg arbejder med, og som arbejder for mig, gør sig umage. Er det ikke tilfældet, falder der brænde ned.
På Journalisthøjskolen har jeg lært, at djævlen ligger i detaljen, og den djævel er desværre flyttet med ind i mit køkken. Han flytter ikke ud, før de har været her og rette fejlene. Gad vide hvor lang tid det tager?

Artiklen har være i Flensborg Avis i oktober 2107.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar