lørdag den 26. december 2020

På osterejse til Mont d'Or

Mejeriforeningen har iværksat kampagnen "Osterejsen", der skal sætte fokus på danske, irske og franske oste. 

Jeg er blevet inviteret med på denne osterejse sammen med to kollegaer Janne Bagger og min osteveninde Camilla Bojsen-Møller. Vi skal desværre ikke rejse rundt i Europa og smage på og lære om oste, men blot kreere en tre retters menu med Mont d’Or fra Frankrig, Derg Cheddar fra Irland og Mammen blåskimmel fra Danmark. 

Jeg har fået tildelt Mont d’Or, og den serverer jeg lun, med bagte frugter og ostevafler. Det er en perfekt og festlig ret til nytårsaften, hvor den kan serveres som en del af en osteanretning eller alene. 

Jeg ønsker jer alle et lykkebringende og velsmagende nytår fyldt med gode smagsoplevelser.

 

Mont d'Or

Mont d'Or er en hvidskimmelost fra Jura i det østlige Frankrig. Den fremstilles kun mellem den 15. august og 15. marts og de kun elleve producenter skal overholde strenge regler. De er fx begrænset til at bruge rå mælk fra kvægracerne Montbéliarde eller franske Simmental. Køerne må kun fodres med græs eller hø, ikke foder, og osten skal produceres i en højde af 700 meter. Osten lagrer på granplanker og har et granbælte om sin mave. Den bliver jævnligt vasket i saltvand, og den modner i fire uger, inden den bliver sat til salg.

Osten får bl.a. sin nøddesmag fra granbæltet, som den er pakket ind i, og som du skal lade sidde på, når du varmer den op.

Mont d'Or  kaldes også juleosten, da den er meget populær som lun ost på julebordet.

Mont d'Or kan bages i ovnen i 15-20 minutter ved 180 grader og bruges som fondue, hvor du dypper brød, frugter og grøntsager i, som til den traditionelle ostefondue.

 

Lun Mont d’Or med bagte frugter og cheddarvafler

Til 4 personer

Forberedelse 1 time og 15 min

 

1 stk Mont d’Or
1 spsk calvados eller Poire Williams

1 kvist rosmarin

 

Tænd ovnen på 180 grader. Stik huller i Mont d’Or med en lille skarp kniv og sæt små rosmarinkviste i hullerne. Hæld calvados eller Poire Williams over og bag osten i kassen i 15-20 min.

 

Vafler

75 g cheddar

1 dl cremefraiche

1 dl mælk

2 æg

100 g mel

1 tsk salt

½ tsk salt, friskkværnet peber

smør til stegning

 

Tænd dit vaffeljern.

Riv osten. Rør cremefraiche, mælk og æg sammen. Bland mel i under omrøring og vend osten i. Krydr dejen med salt og rigelig peber. Smør vaffeljernet med fedtstof og bag vaflerne. Server dem straks til den varme ost.

 

Bagte frugter

4 modne søde pærer

evt. 2 figner

Skallen af ½ appelsin

Skallen af ½ citron

2-3 spsk flydende honning

1 kvist rosmarin

2 spsk calvados eller Poire Williams

 

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Halver pærerne og fjern kernehuset. Halver fignerne. Vend pærer og figner sammen med appelsin- og citronskal, honning, rosmarin og calvados. Hæld det hele i et ovnfast fad og bag frugterne i 15-20 min. til de er bløde. Server dem lune til osten.

TIP. Du kan bage gulerødder, pastinakker og persillerødder med og servere den lune Mont d’Or med de bagte frugt og rødder som hovedret.



Mejeriforeningen

Dette opslag er skrevet i samarbejde med Mejeriforeningen, og hvem er så Mejeriforeningen?

Mejeriforeningen er brancheorganisation for de danske mejerier. De repræsenterer og samler både de store og de små mejerier, så dansk mejeribrug taler med én stemme.

 

fredag den 30. oktober 2020

Græskarsæsonen er begyndt

 Når først græskaret er kommet ind i køkkenet, er der mad til mange dage.

 

Min præstemand kommer fløjtende hjem. Han smækker døren og kalder på mig.

-Loiiiiissseeee.


Han kommer storsmilende ud i køkkenet.

-Vil du bage græskarkage til konfirmanderne på torsdag, spørger han, og så kan jeg se, at han fortryder.

Han vil have, at han ikke har spurgt, og jeg ikke har hørt, hvad han sagde. Han prøver at æde sine egne ord, men det er for sent. Han har sagt g-ordet, nævnt det unævnelige, og bragt en af mine yndlingsgrøntsager tilbage i køkkenet. 

Min familie kan godt lide græskar, men de kan ikke lide det, lige så godt som jeg kan. Og det er der måske ikke noget at sige til, for af et mellemstort, dansk, økologisk hokkaidogræskar til 15 kroner, kan jeg få fyld til et par kager, krydret suppe til fire personer, 12 boller og en enkelt gryderet med hakket oksekød. Så når græskaret kommer ind i køkkenet, tager det mange middage, før det kommer ud igen.

Men han spurgte, om jeg ville bage med græskar, og jeg hørte det. Så konfirmanderne får fire græskarkager, og vi får græskarsuppe og boller til aftensmad. Og så er græskarsæsonen begyndt i præstegården.

I får opskriften på kagen, som er uden fedtstof men med et tykt lag af dejlig topping. Vælges den laktosefrie flødeost, er hele kagen lactosefri.

 

Krydret græskarkage med topping

 

175 g renset græskar uden kerner, husk at skrællen på Hokkaido kan spises

2 store æg

100 g brun farin

50 g sukker

1 dl plantemælk – eller vand

150 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 spsk brunkagekrydderi

75 g rosiner

 

100 lactosefri flødeost

2 spsk flormelis

1 tsk vaniljesukker

 

Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smør en bageform (20 cm i diameter). Riv græskaret fint. Pisk æg, farin og sukker skummende. Rør plantemælk i. Bland hvedemel, bagepulver og brunkagekrydderi sammen. Vend hurtigt melblandingen i ægge-sukkerblandingen og hæld dejen i formen. Bag kagen i ca. 30 min. Prøv at stikke en tynd pind i, og se om kagen har fået nok. Sidder der dej på pinden, når du trækker den ud, skal den have 5 min mere. Afkøl kagen helt. Pisk flødeost, flormelis og vaniljesukker sammen og fordel det over den afkølede kage. Pak kagen i en dåse, så holder den et par dage.

Portionen kan nemt ganges op, så man kan bage til mange.

 

 

Græskar fakta

Græskar kan bruges bagte eller stegte i salater og som tilbehør. Den er velegnet i supper, gryderetter, brød, kager, pesto og smørepålæg, og så kan de syltes. 

Græskar skal kombineres med noget stærkt, sødt, salt eller syrligt, da det smager lidt fadt. 

 

Den lysegule klokkeformede butternutsquash indeholder masser af smukt gult frugtkød, der smager sødligt af nødder. Den har ganske få kerner og tynd skræl, som man også kan spise, så man får masser af kød for pengene her. 

 

Kødet i hokkaidogræskar er lidt tørrere end andre græskartyper, men en tur i ovnen, gør den meget spiselig. Skrællen kan også spises.

 

Under optimale opbevaringsforhold kan græskar holde sig op til et år.

 

onsdag den 21. oktober 2020

Nye indkøbsvaner


Jeg har fundet en slagter, der lever op til den gode kvalitet, jeg kender fra Flensborg.

Peter Emil Larsen er indehaver af den gode slagter i Holmbladsgade, og hvis du har lyst, kan du både købe svine-, kalve- og oksehaler hos ham

-Jeg køber ind, råber min mand, inden han løber ud af døren.
-Tak, råber jeg tilbage, og glæder mig over at jeg ikke skal i supermarkedet, hvor varerne er kastet ind på hylderne, og der er nye medarbejdere hver dag.

Det er noget helt andet at købe ind i Danmark end i Flensborg. Det kommer ikke som et chok, for da jeg boede i Flensborg, købte vi ofte ind i både Rema og Brugsen. Men jeg siger Jer, præmisserne er anderledes i København. 

De fleste der køber ind er på gåben eller cykel, og det ser ud til, at der er ganske få, der køber ind til mere end det næste måltid, og der ser det ud til, at de skal spise alene. Her er ikke plads til indkøbsvogne, kun små kurve, så selvom der er ti kunder i kø, går det ganske hurtigt. Men der er sjældent ti i kø. For her er selvbetjeningskasser, som man benytter sig af, hvis man slet ikke vil have kontakt med nogen medarbejdere. 

Og priserne, de er ikke til at gennemskue. Der er gule mærker på det meste, resten er på tilbud, eller så er det øko-tirsdag eller laktosefri-søndag, hvor varer, der er inden for de grupper, så er sat ned med 20 procent. Så det koster nogenlunde det sammen som i Tyskland, til gengæld er det desværre ikke den samme høje kvalitet. 


De første par måneder leder jeg efter en slagter, sådan én jeg kan tale med og bestille oksehaler hos. Og nu har jeg fundet ham på Amager i Holmbladsgade. Det er som at komme ind i en butik fra 50’erne, der er fliser på facaden, masser af personale, og vinduerne er fyldt med finker, hjemmerøgende skinker og grisetæer.
-Goddag frue, hvad kan jeg hjælpe med? Siger de ude på Amager. Og så føler jeg, at jeg er kommet til Flensborg igen.
Spis lidt mindre, men spis det bedste du kan opdrive.
-Jeg vil gerne bede om et lille bæger sylte, en stykke bacon, en halv spegepølse, tre stykker spareribs og et ben til hunden, siger jeg.
-Så gerne. Hvor stor er hunden? Spørger slagteren.
-Den står derude, siger jeg og peger ud i kulden på Coco, der er på størrelse med en cockerspaniel.
-Så passer dette måske? Spørger slagteren og viser et fint ben med masser af marv.
-Ja tak, og lad mig også få en pose fedtegrever, siger jeg.
Slagteren regner ud, hvad det bliver på indersiden af papiret, og jeg betaler med fryd. For her er både god betjening og velsmagende slagtervarer.
-Har I overhovedet råd til at flytte til København, spørger en gæst fra Flensborg, mens vi sidder og spiser.
-Nøø, det har vi ikke, men vi må sno os, købe lidt billigere udskæringer og sætte flere kartofler, kålsalter og hjemmebagt brød på bordet, forklarer jeg.

Derfor er dagens ret med kalvecuvette. Det er en meget fint stykke kød, der er ganske billigt. Det er dog vigtigt, at man behandler kødet rigtig. Den seje sene, der sidder under kødet, skal væk. Skær med en skarp kniv, så du får så lidt af det gode kød med som muligt. På oversiden ridser man fedtsiden, så man får dejligt krølfedt. Husk at duppe kødet tørt og krydre det med salt og peber. Vi bruner stegen på panden, inden den kommer i ovnen i 20 minutter ved 200 grader. Den kan også ovnsteges i ca. 40 minutter ved 150 grader til en centrumtemperatur på 58-60 grader. Og så kommer det allervigtigste, skær kødet ud i ganske tynde skiver, som var det til pålæg. Drej stegen lidt rundt, så du hele tiden skærer på tværs af kødfibrene, så får du det bedste resultat.
Kartoflerne er vendt i smørsovs, så det er en god ide at tilberede rigeligt. De skal nok blive spist. Kartoflerne kan koges og sættes parat og så få de sidste minutter i ovnen, når gæsterne kommer. 

FAKTA OM STEGNING AF CUVETTE
Det er nødvendigt at bruge et stegetermometer, da stegetiden varierer meget fra ovn til ovn ifølge voresmad.dk.
Ved en centrumtemperatur på 55-60 grader er kødet rødt/rosa.
Ved en centrumtemperatur på 60-65 grader er kødet svagt rosa.
Ved en centrumtemperatur over 65 grader er kødet gennemstegt.
Hvis kødet er mere end 65 grader, vil det nemt blive tørt.
Jo højere ovntemperatur, desto mere vil centrumtemperaturen i kødet stige i minutterne, efter det er taget ud af ovnen
Bagepapir i bunden af bradepanden letter rengøringen.
Hviletid er ikke nødvendig, kødet bliver ikke mere mørt, saftigt eller smagfuldt, hvis kødet hviler. Men hvis det skal hvile, skal det ikke pakkes ind, da det så vil stege videre.
Kilde: voresmad.dk

Ovnstegt cuvette
Hovedret
4 personer
Nem
45 minutter

1 kalvecuvette ca. 600 gram
salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader. Fjern senen på undersiden af stegen med en skarp kniv, så du skærer så lidt af det gode kød væk som muligt. Rids fedtsiden på oversiden og dup kødet tørt. Krydr godt med salt og peber. Brun kødet på panden, først på skindsiden, vend det og brun på undersiden. Læg kødet i et ovnfast fad og steg det i ca. 20 minutter. Lad det hvile 5 minutter og skær det i ganske tynde skiver.

Smadrede kartofler
Tilbehør
4 personer
Nem
45 minutter

1 kilo kartofler
75 g smør
5 stilke persille
evt. 2 fed hvidløg
Salt og peber

Vask kartoflerne og skær dem eventuelt i mindre stykker. Kog dem møre i saltet vand. Hæld vandet fra og afkøl dem let. Smelt smørret i en lille gryde. Hak persille og hvidløg og hæld det i gryden. Krydr med salt og peber. Læg kartoflerne ud på en bageplade, mas dem med hånden og hæld smørsovsen over. Bag dem i ca. 10-15 minutter ved 250 grader varmluft, til de bliver brune. Vend dem undervejs.


Teksten har været i Flensborg Avis

fredag den 5. juni 2020

La Glace


Louises Køkken har været på konditori i hjertet af Købehavn og mødt indehaveren Marianne Stagetorn Kolos til en snak om det 150 år unge konditori.

Det er tirsdag formiddag, klokken er 10, og jeg er på vej ind på Conditori La Glace for at møde en af Danmarks berømte kagekoner Marianne Stagetorn Kolos.
La Glace og ejeren Marianne Stagetorn Kolos blev danmarkskendte i julen 2012 og sommeren 2013, da DR 1 lavede en række programmer om det gamle konditori i hjertet af København. Jeg bliver budt velkommen af smilende damer og yngre piger, der straks får guidet mig hen til et lille rundt bord. Øjeblikket efter kommer Marianne susende gennem lokalet. Hun har den sammen uniform på, som det øvrige personale. Hvid skjorte, grønt forklæde og en tynd, ulden cardigan.
-Skal vi ikke have en tebolle og en kop kaffe? Spørger hun og smiler stort. Og man skulle være et skarn, hvis man sagde nej tak, til noget som helst på La Glace.
-I 1978 købte min mor ejendommen her i Skoubogade, og der fulgte konditoriet med. Hun drev det ved siden af hendes advokatvirksomhed indtil 1989, hvor jeg som 22-årig købte det af hende. Så jeg har haft 30-års jubilæum, men det er ikke noget i forhold til konditoriet, der fylder 150 år i 2020. Og det er jo så sjovt, for grundlæggeren Nicolaus Henningsens kom fra Flensborg, fortæller Marianne.
Hun hiver en af de tre bøger, hun har skrevet om La Glace frem og viser mig et billede af årsregnskabet fra 1870, der selvfølgelig er på tysk. Og der er masser af historier i Marianne.
-I aften skal jeg holde det 696-tyvende foredrag om forretningen, og det gode for mig er, at jeg ikke skal rejse rundt, men at gæsterne kommer her til mig, siger hun.
Og der kommer mange gæster i La Glace.
- Man kan ikke bestille bord her, men det er ikke noget problem for gæsterne venter gerne. Her
Marianne Stagetorn Kolos overtog La Glace som 22-årig
er kø hver dag, men specielt i weekenden slanger den sig helt ned i Skindergade. Alle der kommer her, har glædet sig, så det er vigtigt, at vi ikke svigter vores gæster, så man kan sige, at besøget allerede begynder i køen. Og der er ingen sure miner hos de ventende gæster, for to værtinder holder dem løbende underrettet om, hvor lang ventetiden er. De bliver budt på en småkage, og regner det, låner de paraplyer, fortæller Marianne.
La Glace har ingen filialer, og man kan kun købe kager, is, konfekt og småkager her i butikken i Skoubogade.
-Så længe jeg er chef, forbliver det sådan. Jeg vil have nærheden til mine medarbejdere. Lige nu er der 14 på arbejde i produktionen med at tilberede blandt andet småkager, lagkager, konfekt, boller, cremer og isdesserter og ni i butikken. Dem vil jeg gerne være i tæt kontakt med. Jeg har på et tidspunkt haft en butik mere på Kongens Nytorv, men det var absolut ikke nogen succes. På en eller anden måde, var jeg aldrig der, hvor mine gæster og medarbejdere syntes, jeg skulle være, fortæller Marianne.
Lige nu er Marianne meget tilstede. Vi går udenfor og kigger på vinduerne, der er pyntet op til jul.
-Kan du huske juleudsmykningen hos Daells Varehus med de mekaniske julemænd, nisser og pynt, som man tog ind og kiggede på, da vi var børn? Spørger Marianne, og jeg nikker med munden fyldt af småkager.
-Vi vil gerne skabe noget lignende her. Og så har gæsterne også noget at kigge på, mens de venter på at komme ind i de stemningsfulde saloner og hygge sig med kager, boller og varm chokolade, fortælle Marianne.
Der kommer et par forbi, de standser op og ser på udsmykningen.
-Hvor er det fint, vi må snart på La Glace igen, siger de begejstrede og går videre. Og det kan klart anbefales, men husk, at du skal være sulten, når du kommer, for kagerne mætter.

Vi har fået lov til at bringe én af opskrifterne fra de gamle kogebøger, som går helt tilbage fra grundlæggeren Nicolaus Henningsens tid, og som Marianne og de øvrige ejere selvfølgelig har gemt og bruger endnu. 

La Glace betyder i øvrigt ”Isen” på fransk. I begyndelsen hed forretningen Henningsens Kælder, men i 1896 skiftede den navn til Conditoriet La Glace. 

FAKTA

Conditori La Glace
Skoubogade 3
1158 København
Tlf.: 33 14 46 46
Åbningstider
Mandag- fredag 8.30 til 18.00
Lørdag 9.00 til 18.00
Søndag 10.00 til 18.00
Man kan ikke bestille bord i konditoriet.
I gæstesalonen kan man bestille private arrangementer.
Chefkonditor Lars Juul afholder jævnligt kage- og chokoladekurser og Marianne Stagetorn Kolos holder foredrag om La Glaces historie. Se datoer og meget mere på hjemmesiden laglace.dk 



Københavner-småkage
Ca. 70 stk.

150 g smør
240 g hvedemel
95 g sukker
130 g akaciehonning
5 g stødt kanel
1 knivspids hjortetaksalt
½ tsk citronsyre
40 g tørrede æbler
30 g smuttede mandler
1 æggeblomme
Æggeblomme til pensling

Smuldr smør og mel godt sammen.
Tilsæt sukker, honning, kanel, hjortetaksalt og citronsyre.
Hak æbler og mandler fint og kom det i dejen.
Saml dejen med æggeblomme og læg den på køl i en time.
Rul dejen ud i 3 mm tykkelse, og stik runde småkager ud på ca. 4 cm. i diameter.
Læg småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med æggeblomme.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 185 grader i 8-10 minutter.

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis i efteråret 2019

lørdag den 23. maj 2020

Vask hænder og skift din karklud



Jeg bliver nok aldrig den helt pædagogiske type, der i bløde vendinger guider dig til hvordan du kan holde en høj køkkenhygiejne. Men hvis du kan klare den direkte stil, skal du kigge med her i halvandet minut og se, hvordan du holder sygdom og bakterier på afstand.
PS: Næste gang optager vi ikke i modlys.


søndag den 17. maj 2020

Kreativ nedlukning


Jeg betragter mig selv som kreativ. Ikke ud i det med at sy gardiner, blomsterbinding eller origami men med mad og ord. Jeg er ikke i verdensklasse med hverken det ene eller andet, men det giver Thisesmør på brødet og øl til at skylle det ned med.

Pastasalaten er den nemmeste måde, du kan vinde en teenager madhjerte på

I de sidste ni uger har der blot været helt tomt i den kreative del af min hjerne. Aldrig i hele mit liv, har jeg bagt så få kager, og aldrig før har vi spist så meget købebrød. Jeg har taget det meget alvorligt, det med at støtte den lokale bager… Vi har ikke fået én eneste simreret, selvom vi har al den tid i hele verden til at simre. Vi er sådan cirka begyndt på aftensmaden en halv times tid, inden den skulle spises. Og den har da været superlækker, vi har hygget os omkring bordet, og jeg har også taget tre kilo på. 

Hvad har du så lavet, tænker du måske? Jeg har passet mit arbejde og nydt at have min mand og mine børn om mig 24/7. Nu tænker du måske, at jeg har børnehavebørn, eller nogen der skal hjælpes med lektier og hjemmeskole. Det har jeg ikke. Mine tre børn har pænt passet deres, helt uden min indblanding.

Verden har stået stille, og det har fået mig ned i så lavt gear, at jeg kun har leveret det aller-allermest nødvendige.

Jeg har ligget i sengen til langt op af formiddagen og tænkt på, hvordan jeg kan vise dig, hvordan du tilbereder alt fra humus til opbagt sovs. Jeg har drømt om at lave videoer, og give dig indsigt i råvarer og grundteknikker og fortælle dig, hvordan du holder en høj køkkenhygiejne, uden af det går ud over glæden ved at lave mad.

Men det blev aldrig til noget, før nu, hvor jeg er på vej op i et helt andet gear og kan mærke, at det må være slut med kun at nyde. Den 18. maj vil jeg lægge min første video op, og jeg håber, at du vil se med.

Indtil da får du opskriften på en pastasalat, som mine børns venner har efterspurgt. Den er hverken genial eller i verdensklasse. Den er bare velsmagende. Velbekomme.

 

250 g pasta i den form du bedst kan lide

1 potte basilikum, alm størrelse

1-2 fed hvidløg

1 dl cremefraiche 9%

½ dl mayonnaise

Salt og peber

 

Kog pastaen mør i let saltet vand efter anvisning på pakke. Gem lidt af kogevandet.

Pil bladene af basilikummen. Gem evt. lidt til pynt.

Pil og hak hvidløg groft.

Hæld cremefraiche, mayonnaise, basilikumsblade og hvidløg i et blenderglas og blend dressingen sammen. Tilsæt lidt af kogevandet, hvis det er for tyktflydende.

Smag til med salt og peber.

Vend den afkølede pasta i dressingen og smag igen til med salt og peber.

På billedet er der brugt ramsløg i dressingen, det kan du bruge i stedet for basilikum, men så skal du undlade hvidløg.

 

 

 

tirsdag den 10. marts 2020

Dinner for to



Det er mandag morgen, klokken er halv otte, og min mand og jeg sidder ved spisebordet. P1 leverer baggrundslydene og vi drikker sort kaffe og spiser havregrød med æblekompot, sprød mysli og mælk og overvejer, hvad vi skal have til aftensmad.
Det har været en weekend med lidt for meget Bordeauxvin, dyreryg, foire-gras og ikke mindst en stor portion fredagsslik, tebirkes og rundstykker. Samtidig har der ikke været tid til gåture og dertil kommer et minimum af søvn. Da jeg også er festryger – og weekenden var en lang fest – er min opfattelsen af min sundhedstilstand helt i bund. 
Jeg tror, at man kan spise sig ud af de fleste problemer, så hvis jeg bare spiser sundt, skal der nok komme balance i regnskabet igen. Vi spiser færdig, sætter i opvaskemaskinen, og jeg skriver indkøbsliste. Ugens retter skal indeholde mange grøntsager og meget lidt brød og pasta. 

I Netto fylder jeg indkøbsvognen med spidskål, persillerod, pastinak, butternutgræskar, spinat, rødbeder, kartofler, grapefrugt, nødder, løg, havregryn, kefir, piskefløde, letmælk og kylling. Jeg får proppet det meste i rygsækken og resten i poser, jeg hænger på cykelstyret og slingrer hjem over Kongens Nytorv til fare for mig selv og de andre trafikanter.
Hjemme i det nye Louises Køkken overvældes jeg af inspiration af alle råvarerne, så jeg skræller grøntsager til suppen og sætter den over, bager græskar til den ene salat og snitter kål til den anden. Jeg presser saft af æbler, fennikel og rødbeder, og der spreder sig en forrygende duft af sundhed. 

-Vi skal spise, råber jeg efter en lille times tid, og min mand kommer ud i køkkenet.
-Hold da op, det ser godt ud. Hvor mange bliver vi? Spørger han og peger på bordet, der er fyldt med fade, gryder, skåle, kander, glas og tallerkner.
-Hmm, det er vel bare os to, siger jeg og kigger ned i gulvet.
-Så bliver vi mætte, siger han og smiler.

Nogen gange glemmer jeg, at vi kun er to til middag og ikke fem, som vi var for et par måneder siden. Så jeg skal lære at begrænse mængderne af rodfrugter og tilberede mindre portioner.
Fordelen ved suppen er, at den kan holde sig et par dage i køleskabet eller fryses ned. Når salaterne er tilberedt med kål og ikke iceberg- eller hjertesalat, kan de ligeledes holde sig et par dage i køleskabet, selvom der er dressing på. Og bagte grøntsager bliver næsten bedre af at trække med dressingen. Så der er også masser af sundhed på menuen de næste par dage.

Rodfrugtesuppe med æble og valnødder
Hovedret til 3-4 personer
40 minutter
Nem
Vegetar

75 g valnødder
75 g løg
300 g kartofler
200 g gulerødder
200 g persillerødder
200 g pastinakker eller selleri
Fedtstof til stegning
1 ½ l bouillon
100 ml piskefløde
salt, peber
1 æble
50 g spinat eller palmekål

Rist valnødderne på en tør pande.
Pil og hak løget.
Skræl kartofler, gulerødder, persillerødder og pastinakker og skær dem i mindre stykker.
Varm olie i en rummelig gryder og sauter løget. Hæld de øvrige grøntsager i gryden og rør rundt et par minutter.
Hæld 50 g valnødder og 1 liter bouillon over grøntsager og lad det koge op.
Skru ned, læg låg på, og lad det simre til grøntsagerne er møre. Det tager ca. 20 minutter.
Hæld fløden i og blend suppen. Tilsæt bouillon til passende konsistens.
Smag til med salt og peber.
Skær æblet i terninger.
Svits spinaten i lidt olie på en pande og server den på suppen med æbletern og resten af valnødderne. 


Grillet kål med æblemos
Tilbehør
Til 4
20 minutter
Nem
Vegan

1 spidskål
4 spsk olivenolie
2 spsk lys balsamisk eddike
1-2 stilke timian, 1-2 stilke rosmarin
Sød æblemos

Tænd grillen.
Skær kålen i både.
Vend den i olie, eddike, timian, rosmarin, salt og peber.
Læg kålen på en bageplade og grill den i ca. 5 minutter, til den netop tager farve.
Server kålen lun med æblemos til.


torsdag den 16. januar 2020

Sød kartoffelsuppe med raz-el-hanout



Det er toppingen, der gør forskellen på, om din suppe er god eller udsøgt. Croutonner, ristede kikærter, kerner og nødder, dukkah og feta kan fx bruges. Hvis du tilbereder en grøntsagssuppe, kan du riste/ bage nogen af grøntsagerne i ovnen og toppe din suppe med dem ved servering.

Sød kartoffelsuppe med raz-el-hanout


Tilberedning 45 min


Til 4 personer

Nem

Vegetarisk



600 g søde kartofler

2 løg

2 fed hvidløg

olie til stegning

50 g røde linser

1 spsk tsk raz-el-hanout

½ tsk chili

ca. 1 l bouillon

salt, peber



4 skiver daggammelt brød

100 g kogte kikærter

olie

salt

chili

75 g feta



Skræl kartoflerne og skær dem i små terninger. Pil og hak løg og hvidløg. Varm olie i en gryde og sauter kartofler og de to slags løg. Hæld linser, raz-el-hanout og chilie over. Rør rundt og hæld bouillon på. Kog op og skru ned for varmen. Lad det simre til kartofler og linser er møre. Blend suppen og smag til med raz-el-hanout, chili, salt og peber.

Skær brødet i små terninger. Dup kikærterne tørre. Varm olie på en pande og rist kikærter og brød. Drys salt og chili over efter behag. Server suppen med kikærter, croutons og smuldret feta.