fredag den 29. juni 2018

De danske svin har været til numerolog



Hvert år skifter flere tusinde danskere navn. Men i begyndelsen af året var der en del flere, der
fik nyt navn. De ca. tolv millioner danske svin har gennem en årrække gået til numerolog, og i foråret besluttede deres ejere sig for, at hr. og fru svin samt alle deres børn nu er blevet til familien gris.

Jeg sætter mig med ned ved bordet og præsenterer mig for min bordherre.
-Jeg hedder Jørgen, siger han og smiler bredt.
-Ja, det har jeg ikke altid heddet. Jeg er døbt Jens, men jeg har været til numerolog, og hun anbefalede, at jeg skiftede navn til Jørgen.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg nikker.
-Ja, og jeg siger dig, det har givet pote. Jeg har aldrig haft så meget succes i mit liv. Jeg kan ikke følge med, alle de opgaver jeg får, og jeg har også mødt mit livs kærlighed. Jørgen smiler glad og kigger længselsfuldt over til nabobordet, hvor hans kæreste sidder. 
-Hmm, siger jeg.
-Ja, det er faktisk sådan, at jeg nogen dage –mest om onsdagen- bliver nød til at sige, at jeg hedder Jens. For ellers kan jeg simpelthen ikke følge med på arbejdet.
-Spændende siger jeg og overvejer et kort øjeblik, om jeg skulle skifte navn til Bolette. Jeg skyder tanken fra mig, og går op og henter noget mere mad. Da jeg kommer tilbage fra buffeten, er Jørgen ved at fortælle sin solstrålehistorie til resten af bordet.
Hvert år skifter cirka fire tusinde danskere navn. Det gør de af mange grunde, men for de fleste handler det nok bare om at få det navn, som ens venner alligevel kalder en. Som Camilla der bliver til Mille, eller Birgitte der bliver til Gitte. Hvis der var nogen, der hed svin, ville de helt sikkert også lynhurtigt betale de 480 kroner, det koster at skifte navn til gris.
Det har ganske givet været meget dyrere at få kommunikeret ud til forbrugerne, at svin nu hedder gris i Danmark, og der ligger årelange undersøgelser til grund for navneændringen.
Allerede i 2012 gik Landbrug & Fødevarer i gang med at undersøge danskernes kødforbrug. De finder ud af, at de danske svin har en kedeligt ry hos især de yngre forbrugere, og at flere finder ordet gris mere appellerende.
-Og rigtig mange –særligt unge forbrugere– er forvirrede omkring tilberedning af gris og er generelt usikre på, hvordan man laver mad med gris. Da grisen er en stor del af dansk madkultur, ønsker vi at hjælpe forbrugerne med at få et godt resultat på tallerkenen. I mange år har vi for eksempel kaldt en udskæring af den finpudsede filet for fadkoteletter, fortæller Vickie Enné Ryge, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
-Og hvordan er det man tilbereder en fadkotelet? Jo, man steger den først på panden, og så lægger man den i ovnen i en halv times tid. Hvordan smager den så? Rigtig gættet –som skosåler. Det er et stykke magert kød, som ikke kan tåle så meget varme, så navnet var forkert. Nu kalder vi dem for minutkoteletter. For de skal kun have et par minutter på hver side, fortæller Hanne Castenschiold ligeledes fra Landbrug & Fødevarer.
Til gengæld fandt de ud af, at forbrugerne godt lide at spise grisekød, og de er især begejstrede for smagen.
-Forbrugere vil gerne spise boller i karry, grillede spyd med skinketern, spareribs, lækre grisekoteletter og selvfølgelig flæskesteg til jul, fortæller Hanne Castenschiold.
En anden undersøgelse viser, at når unge søger efter retter, opskrifter og anden information om grisekød, så søger de på ordet 'gris'. Så det er ifølge Landbrug & Fødevarer endnu en grund til at tilpasse sprogbrugen.
-Tager man et kig på restaurantscenen, så kan man se, at ordet gris i flere år har været anvendt på menukortet –også på toprestauranterne. Derfor siger vi gris. Om kødet er fersk eller forædlet – nu siger vi gris, fortæller Vickie Enné Ryge.

Jeg håber, at landmændene, slagterierne, detailhandelen og interesseorganisationerne og ikke mindst grisene bliver glade for navneforandringen, og at det bringer dem blot en lille smule af den lykke, som min bordherre Jørgen oplevede, da han skriftede navn. 

Helstegt nakkefilet i hyldeblomst

3 timer
nem
hovedret
ca. 5 personer

Ca. 1,2 kilo nakkefilet
Salt, peber
500 g gulerødder
2 rødløg
50 ml ufortyndet hyldeblomstsaft
2 spsk æbleeddike
evt. timian, rosmarin, oregano

Tænd ovnen på 140 grader, varmluft.
Gnid kødet med salt og peber.
Skræl gulerødderne og skær dem i stave.
Pil løgene og skær dem i både.
Læg gulerødder og løg i en stegepose.
Hæld hyldeblomstsaft og eddike i posen sammen med krydderurter.
Læg kødet ind i posen ovenpå grøntsagerne og læg posen i et ovnfast fad.
Steg kødet i ca. 2 ½ time.
Skær kødet i skiver og læg det i en bolle med chutney og salat. Eller server det med grøntager, salat og nye kartofler.

Spicy frikadeller

1 time
nem
hovedret
4 personer

500 g hakket okse- og grisekød
2 fed hvidløg
1 løg
1 tsk revet ingefær
2 æg
revet skal af 1 lime
2 spsk sesam
1 spsk soja
salt, peber
fedtstof til stegning

Tilbehør
1 avokado
1 mango
2 spsk peanuts
1 spsk sesam
friske koriander
lime
Brød

Hæld kødet i en skål.
Pil og hak løg og hvidløg og ælt det i kødet med æg, limeskal, sesam og soja og krydr med salt og peber.
Form farsen til små frikadeller og steg dem på en pande.
Server med avokado, mango, peanuts, sesam, friske koriander, lime i en sandwich.

Kotelet med nektarin og sommerkål

30 minutter
nem
hovedret
4 personer

4 tykke koteletter med ben
salt, peber
2 nektariner
12 fed hvidløg
timian
rosmarin
olie og smør til stegning
2 spsk mørk balsamisk eddike

3 spsk piskefløde
2 spsk citronsaft
1 tsk sukker
salt, peber
1 sommerspidskål
2 nektariner
1 håndfuld grøn salat

Krydr koteletterne med salt og peber.
Skær nektarinerne i både.
Varm olie og smør op og brun koteletterne på begge sider.
Skru ned for varmen og hæld nektariner, hvidløg, timian og krydderier på panden. Hæld balsamico over, og steg færdigt til ca. 8 minutter. 

Tekst og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis
Fotos Gertrud Sabroe Termansen


torsdag den 7. juni 2018

Årsmødemiddag



For 16 år siden havde vi de første årsmødegæster til middag i vores hjem. Vi var netop flyttet til

Flensborg og havde ikke den store viden om Sydslesvig. Da vi havde gæster i lørdags, var jeg stadig en lille smule forvirret omkring Sydslesvig, men maden, den har jeg helt styr på.

Telefonen ringer, og min mand lægger boremaskinen fra sig. Det er fra SSF. De vil høre, om vi har lyst, tid og mulighed for at åbne vores hjem for fire-fem årsmødegæster fra Danmark. De kommer til middag på lørdag. Vi elsker at holde middage og fester, så vi siger, at det kan vi da sagtens. 
Vi er netop flyttet til Flensborg, og min mand er for en kort overgang ikke præstemand men handymand. Han er ved at hænge billeder op, samle reoler og pakke dukkehuse, senge og borde ud. 
Jeg prøver at holde styr på vores to meget små børn samtidig med, at jeg forsøger at lære alle de nye forkortelser og ikke mindst institutioner at kende. 
For en uge siden boede vi midt på Frederiksberg, og jeg var ikke i tvivl om at Victor er en restaurant, Psykopaten en bar, og SDU er en forkortelsen for Syddansk Universitet. 
Nu skal jeg så kende forskel på SSF og SSW, vide at Fællesrådet har en Styrelsen og at Samrådet ikke er det samme som et samarbejdsråd. Jeg skal helst vide, hvem der er medlemmer af 6-mandsudvalget og kende formanden for Grænseforeningen. Og så er der selvfølgelig det med, at SdU er forkortelsen for Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger, og det hedder sådan, selvom de også tilbyder petanque for ældre og ”stram op” til midaldrende. 
Jeg havde ikke styr på noget som helst for 16 år siden, men så vidt jeg husker, gik middagen udmærket, selvom jeg ikke kunne fortælle en eneste historie om eller fra regionen. 
Jeg var helt sikkert også lykkelig over, at gæsterne allerede skulle være på Flensborg Hus ved syv-tiden, så jeg kunne lægge vores børn i seng og få lagt det sidste på plads i skabene. 

Med tiden har jeg lært, hvad de fleste af foreningerne står for. Jeg har siddet i diverse samarbejdsråd og Fællesrådet i årevis. Jeg har været formand for både børnehave og skole, og jeg har desværre også været med til at lukke både børnehave og en skoler. 
Jeg tager ofte fejl og kommer til at sige SSW, når jeg mener SSF. 
Jeg finder nok aldrig ud af, hvem der kan sammen med hvem, og hvorfor de næsten aldrig kan blive enige. 
Det bliver desværre heller ikke mig, der bliver senior-ambassadør for Sydslesvig. 
Til gengæld byder vi meget gerne kommende årsmødegæster på middag. Så da Gaby fra SSF endelig ringer og spørger, om vi har lyst til at have fem gæster til middag på lørdag, siger vi selvfølgelig ja. Vi skal nok tale en masse om Sydslesvig, og så skal vi spise dejlig mad.

Menuen til årsmødegæsterne var naturligvis sammensat af det bedste, som Sydslesvig og Sønderjylland har at byde på netop nu. Rabarber, jordbær, krydderurter, spæde salater, kyllinger og ikke mindst asparges. 

Vil du vide mere om det danske mindretal syd for grænsen, SSW, SSF, Skoleforeningen og de andre institutioner i Sydslesvig, kan du læse mere her:

http://www.sydslesvig.de/
http://syfo.de/
http://www.sdu.de/
http://www.ssv-landsforbundet.dk/de/die-partei.html
http://www.skoleforeningen.org/

Og her er opskriften på en dejlig rabarberdrink og søde mandelbunde med hvid chokoladecreme og jordbær.


Rabarberdrink

Til 4 personer
Alle flag bliver fundet frem i Sydslesvig,  når der er årsmøde
Drink
Nem

½ limefrugt
Isterninger
200 ml rabarbersaft
4 spsk vodka
4 glas halvtør hvidvin

Skær limefrugten i fire både og fordel dem i glassene med isterninger. Hæld rabarbersaft og vodka over og top med hvidvin. Server straks.


Mini jordbærtærter

12 tærter

50 g mandler
75 g mel
40 g sukker
1 knivspids salt
50 g koldt saltet smør
1 spsk sammenpisket æg

150 ml stuevarm piskefløde
100 g hvid chokolade

500 g jordbær
125 ml gele

Blend mandlerne helt fint til mel.
Bland mandelmel, mel, sukker og salt.
Skær smørret i terninger.
Hæld melblandingen og smør i en foodprocessor og kør til dejen er smuldret.
Rør ægget sammen og hæld det i foodprocessoren.
Kør til dejen netop er samlet.
Læg dejen på køl i 30 minutter.
Rul dejen ud og stik 12 cirkler ud ca. 8 cm i diameter.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 7 minutter ved 180 grader, til bundene er lysebrune. Afkøl dem på en rist.
Smelt den hvide chokolade over vandbad.
Pisk fløden til skum.
Vend chokoladen i flødeskummet.
Varm geleen op og dyp jordbærrene i gelen.
Fordel cremen på bundene og dæk med gele-jordbær.

Tekst og opskrifter har været i Flensborg Avis den 1. juni
Foto: Gertrud Sabroe Termansen

mandag den 4. juni 2018

Rabarberminder og en fantastisk kage



Tag med en tur tilbage til barndommens have.

Jeg har lusket mig ud i min mormor og morfars have. Min mormor vil ikke have, at jeg hjælper
med at fjerne ukrudt og luge, men jeg må gerne spise alle de kirsebær, solbær og ribs, jeg kan stoppe i mig, men jeg vil hellere have rabarber.
Jeg sætter mig i skyggen af de kæmpestore grønne blade. Rabarberne trækker jeg op, så det siger det helt rigtige smæld, når de slipper roden. Lyder der et knæk, har jeg gjort det forkert, for så kommer den sidste del af rabarberen ikke med. Jeg børster jord af, sutter på stænglen og stikker den ned i den medbragte sukkerskål. Jeg gyser, når jeg propper rabarberen i munden. Den er så sur og sukkeret så sødt. Jeg tygger på den, og stikker ned i sukkeret igen. Jeg er vild med den sjove fornemmelse af pels, der sætter sig på tænderne. Jeg forestiller mig, at jeg er alene i verden i denne jungle, og jeg skal spise alt det jeg kan, inden de vilde dyr kommer og jager mig væk, eller måske æder mig.
Dette sukkercirkus fortsætter til min mormor og hendes veninde Gyda kommer ud i haven med hver deres Cecil og sorte kaffe. De undrer sig over, at jeg ikke har givet lyd fra mig i lang tid. Gyda bruger sukker i kaffen, så de er også ude og lede efter sukkerskålen. Min mormor hævede aldrig stemmen, og det gjorde hun heller ikke her. De spurgte blot, om jeg var færdig, og om der måske var lidt sukker tilbage til Gydas kaffe. Jeg husker ikke, om skålen var tom, men jeg husker stadig smagen af rabarber og duften af sort kaffe, syrenhækken og Cecil.

I dag er opskriftern med rabarber fra min egen køkkenhave. Bladene er ikke så store, så jeg kan gemme mig under dem, til gengæld er stilkene tynde, smagfulde og meget røde. 

Rabarberviden

Det er kun rabarberstænglerne man bruger. Bladene er ikke giftige, men de er heller ikke velsmagende.
Skær bladene af straks efter de er trukket op af jorden, ellers bliver stilkene slatne. Er stilkene blevet bløde, kan de reddes. Sæt dem i koldt vand og stil dem evt. i køleskabet.
Rabarber kan holde sig i en uges tid på køl. Pak dem i en plasticpose, eller læg dem i et fugtigt viskestykke. De kan også fryses, uden anden tilberedning, end at skære dem i mindre stykker.
Den nemmeste måde at tilberede rabarber på er at skære dem i mindre stykker, hælde sukker og en anelse vand over og koge op. Når stænglerne er bløde er kompotten færdig. Opbevar den herefter på køl.
Rabarber er gode i marmelade med jordbær. Alene er rabarber anvendelige i kompot, chutney, saft, is, tærter, kager og sirup. 

Rabarberkage 

400 g rabarber
100 g smør
125 g rørsukker
3 æg
200 g mel
1 tsk bagepulver
1 dl kærnemælk eller koldskål
ca. 100 g sukker + 1 tsk vanilje til rabarberne

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Skær rabarberne i tynde skiver.
Rør smør og rørsukker sammen.
Pisk æggene i et af gangen.
Sigt mel og bagepulver i dejen og rør den sammen med kærnemælken.
Hæld dejen i en smurt springform ca. 20 cm. i diameter.
Vend rabarberne i sukker og vanilje og læg dem ovenpå kagen.
Pres dem let ned i dejen.
Bag kagen i ca. 45 minutter.
Afkøl den på en rist.