Viser opslag med etiketten nem mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nem mad. Vis alle opslag

lørdag den 26. december 2020

På osterejse til Mont d'Or

Mejeriforeningen har iværksat kampagnen "Osterejsen", der skal sætte fokus på danske, irske og franske oste. 

Jeg er blevet inviteret med på denne osterejse sammen med to kollegaer Janne Bagger og min osteveninde Camilla Bojsen-Møller. Vi skal desværre ikke rejse rundt i Europa og smage på og lære om oste, men blot kreere en tre retters menu med Mont d’Or fra Frankrig, Derg Cheddar fra Irland og Mammen blåskimmel fra Danmark. 

Jeg har fået tildelt Mont d’Or, og den serverer jeg lun, med bagte frugter og ostevafler. Det er en perfekt og festlig ret til nytårsaften, hvor den kan serveres som en del af en osteanretning eller alene. 

Jeg ønsker jer alle et lykkebringende og velsmagende nytår fyldt med gode smagsoplevelser.

 

Mont d'Or

Mont d'Or er en hvidskimmelost fra Jura i det østlige Frankrig. Den fremstilles kun mellem den 15. august og 15. marts og de kun elleve producenter skal overholde strenge regler. De er fx begrænset til at bruge rå mælk fra kvægracerne Montbéliarde eller franske Simmental. Køerne må kun fodres med græs eller hø, ikke foder, og osten skal produceres i en højde af 700 meter. Osten lagrer på granplanker og har et granbælte om sin mave. Den bliver jævnligt vasket i saltvand, og den modner i fire uger, inden den bliver sat til salg.

Osten får bl.a. sin nøddesmag fra granbæltet, som den er pakket ind i, og som du skal lade sidde på, når du varmer den op.

Mont d'Or  kaldes også juleosten, da den er meget populær som lun ost på julebordet.

Mont d'Or kan bages i ovnen i 15-20 minutter ved 180 grader og bruges som fondue, hvor du dypper brød, frugter og grøntsager i, som til den traditionelle ostefondue.

 

Lun Mont d’Or med bagte frugter og cheddarvafler

Til 4 personer

Forberedelse 1 time og 15 min

 

1 stk Mont d’Or
1 spsk calvados eller Poire Williams

1 kvist rosmarin

 

Tænd ovnen på 180 grader. Stik huller i Mont d’Or med en lille skarp kniv og sæt små rosmarinkviste i hullerne. Hæld calvados eller Poire Williams over og bag osten i kassen i 15-20 min.

 

Vafler

75 g cheddar

1 dl cremefraiche

1 dl mælk

2 æg

100 g mel

1 tsk salt

½ tsk salt, friskkværnet peber

smør til stegning

 

Tænd dit vaffeljern.

Riv osten. Rør cremefraiche, mælk og æg sammen. Bland mel i under omrøring og vend osten i. Krydr dejen med salt og rigelig peber. Smør vaffeljernet med fedtstof og bag vaflerne. Server dem straks til den varme ost.

 

Bagte frugter

4 modne søde pærer

evt. 2 figner

Skallen af ½ appelsin

Skallen af ½ citron

2-3 spsk flydende honning

1 kvist rosmarin

2 spsk calvados eller Poire Williams

 

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Halver pærerne og fjern kernehuset. Halver fignerne. Vend pærer og figner sammen med appelsin- og citronskal, honning, rosmarin og calvados. Hæld det hele i et ovnfast fad og bag frugterne i 15-20 min. til de er bløde. Server dem lune til osten.

TIP. Du kan bage gulerødder, pastinakker og persillerødder med og servere den lune Mont d’Or med de bagte frugt og rødder som hovedret.



Mejeriforeningen

Dette opslag er skrevet i samarbejde med Mejeriforeningen, og hvem er så Mejeriforeningen?

Mejeriforeningen er brancheorganisation for de danske mejerier. De repræsenterer og samler både de store og de små mejerier, så dansk mejeribrug taler med én stemme.

 

søndag den 8. december 2019

Spinner du spækken væk?



Madskribenten går til spinning for at holde julespækken væk. Hvad går du til?

Vi er til søndagsmiddag, og snakken falder på, hvordan vi holder os i form, så vi ikke kommer ud af december måned med julemandsmaver og nissekonekinder. 
-Jeg gik til spinning i Skala, siger min bordherre Anders.
-I Skala? Spørger jeg undrende.
-Ja, man bliver meget øm i benene af spinning, jeg kan sagtens mærke den måde det syrer til på, fortsætter han.
-Men Anders, det sportsstudie du taler om, at du gik til spinning i, det må da være lukket for mindst 10 år siden. Jeg gik der, før vi flyttede til Flensborg. Og Skalabygningen den er da også revet ned for mange, mange år siden, siger jeg og kigger på ham.
-Nåår ja, det kan godt være, det er lidt tid siden. Jeg fandt også mit lycraudstyr bag i skabet, da jeg flyttede, og det var sådan nærmest smuldret, siger han og kigger ned i den gryderetten og kartoffelmosen.

Hvordan har du det med motion? Dyrker du det for fornøjelsen eller sundhedens skyld, for at få tiden til at gå, eller blot fordi det er en helt naturlig del af dit liv? Kan du svare ja til en af disse grunde, er du på det rigtige spor. Dyrker du slet ikke nogen form for motion, burde du se at komme i gang. Og motion er ikke golf, indendørsfodbold eller Stram op. Det er lige så meget gåture, havearbejde eller cykling til indkøb og arbejde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi dyrker motion mindst 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Det svarer til, at vi føler os lettere forpustet, men godt kan føre en samtale. Når du det, hver dag?
Du bør også dyrke motion mindst to gange om ugen i 20 minutter med høj intensitet, hvor du bliver så forpustet, at du kun kan tale i korte sætninger.
Jeg kan garantere jer for, at jeg ikke ”kan samtale”, når jeg dyrker spinning, og der er nok heller ikke nogen, der er interesseret i at komme i nærheden af mig, for sveden vælter af mig. Jeg bryder mig generelt ikke om at sidde i et lille mørkt lokale og trampe i pedalerne til øredøvende teknomusik, omgivet af 25 storsvedende mænd og kvinder i meget stramt tøj. Men jeg bryder mig om den fornemmelse jeg har, når jeg er færdig med timen. Når jeg har været i bad og måske oveni købet dampbad. Så er jeg så meget ovenpå, at jeg nærmest svæver.

Min bordherre Anders er kommet tilbage på cyklen igen, iført nye cykelshorts, for han var vist vokset ud af de gamle. Så nu vi sveder om kap flere gange om ugen i det lokale fitnesscenter.

Opskrifter er inspireret af den skønne menu, vi fik serveret til søndagsmiddagen og ikke mindst den dejlige dessert. Hovedretten er med en smule lammekød, kikærter og masser af grøntsager. Desserten er meget nem, men den skal tilberedes lige før servering.  

Efterårsgryde
6 personer
Hovedret
Nem
1 time og 15 minutter

2 løg
2-3 fed hvidløg
300 g lammekød fra skulder, bov eller kølle
Olie til stegning
1 spsk tomatpure
1 dåse flåede tomater
500 ml bouillon
1 aubergine
200 g græskar
300 g champignon
1 dåse hvide bønner eller kikærter
Salt og peber

Drys
1 dusk persille
50 g valnødder
1 æble
2 spsk olivenolie
evt. 1 fed hvidløg

Tilbehør kartoffelmos og frisésalat med æbler

Pil og hak løg og hvidløg. Skær kødet i mundrette stykker. Sauter de to slags løg og kød i olie, til kødet er brunt. Hæld tomatpure og eddike på og herefter flåede tomater og bouillon. Kog op og skru ned for varmen. Skær aubergine og græskar i terninger og halver champignonerne og hæld grøntsagerne i gryden sammen med bønner. Krydr med salt og peber og lad det simre i ca. 30 minutter til kød og grøntsager er møre. Hak persille, valnødder og æble og bland det med olie og hakket hvidløg. Server kartoffelmos og drys til den varme ret.

Brunede æbler i rosmarin
6 personer
Dessert
Nem
20 minutter

500 ml god vaniljeis
6 æbler
3 spsk sukker
25 g smør
100 ml fløde
Nålene fra 1-2 stilke rosmarin

Tag isen ud af fryseren.
Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær æblet i terninger.
Varm sukker på en pande, uden at røre i det.
Tilsæt smørret og rør rundt.
Rør fløden i.
Hæld æbler og rosmarinstilke på panden og rør rundt et par minutter.
Server straks med is til.

tirsdag den 19. december 2017

Kulinarisk kalender den 20. december



På scooter til San Remo

I dagens kulinariske kalender tager vi til Italien.

Ceriana i Norditalien
Jeg skræver op på scooteren og slynger desperat armene om Camilla. Hun gasser op og sætter i gang. Jeg er rædselsslagen. Sidst jeg kørte på en scooter, var på Kos i 1983. Turen endte på skadestuen, og jeg har stadig ar på knæene efter styrtet. Men vi skal på marked i San Remo 12 kilometer nede af bjerget, og det er umuligt at finde en parkeringsplads til den lille Fiat 500, som vi også har til rådighed. Så vi vinker til de gæster, der allerede sidder på Bar Rina og drikker morgenkaffe, og kører langsomt ned af bjerget. Camilla pludrer om alle de fordele, der er ved at køre på scooter. Man mærker solen og den varme luft, kan dufte eukalyptustræerne og den tomatsovs, som den italienske mamma er ved at koge. Jeg prøver at slappe af og sænke skulderne, og da vi kører om det syvende hjørne åbner middelhavet sig foran mig, og jeg er solgt. Efter en lille halv time parkerer vi på Piazza Cristoforo Colombo. Her er et mylder af italienere, tyske skoleklasser og masser af danskere. De italienske damer kan noget med at se godt ud fra morgenstunden, så jeg smører rød læbestift på og sætter håret, der er blevet noget klasket efter hjelmen. Vi følger strømmen mod det udendørs marked. Først støder vi på boder med bløde cashmeretrøjer i douce efterårsnuancer, tynde dunjakker, læderhandsker med nitter, kopitasker, pikant undertøj, xx-large underbenklæder, hørsengetæpper og plastiklegetøj. Vi holder godt fast på vores ejendele, men langsomt tømmes vores tegnebog alligevel. Der er også et mekka for madelskere. Inde i Mercato coperto på
brød af kikærtemel
Frokost i San Remo
spinattærte med ricotta og en tiramisu. Mætte og tilfredse bevæger vi os tilbage til


Pasta med squash

Hovedret
Nem
25 minutter
Vegetar
Til 2 personer

Pasta til to personer
1 gul og 1 grøn squash
2 fed hvidløg
olivenolie
Salt, peber
Parmesan til servering

Kog pastaen mør i letsaltet kogende vand. Skær squash i terninger. Pil og hak hvidløg. Steg squash og hvidløg i rigelig olie på en rummelig pande i ca. 5 minutter. Krydr med salt og peber. Hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen på panden med squash. Vend det rundt og spis straks med friskrevet parmesan.

 
Aperol spritz
Lorenzo serverer verdens måske bedste Aperol spritz
1 stor drink
Nem
5 minutter
Til 1 person

40 ml Aperol
150 ml mousserende vin, gerne Prosecco
et skvæt mineralvand
Isterninger
1 appelsinskive

Hæld Aperol i et vinglas, fyld op med mousserende vin og mineralvand. Top med isterninger og appelsinskive.



Det er ikke strengt nødvendigt at have bil. Der går bus til Ceriana fra Sanremo, og man kan tage toget fra lufthavnen i Nice eller Milano til Sanremo.
http://loveitaly.blachmann.dk/
Ceriana ligger i 350 meters højde i Armeadalen. Byen har 1300 indbyggere, og det er lige netop mange nok til at have alle faciliteter hele året. Her er tre dejlige cafeer og en god restaurant, et hotel, flere købmænd og en slagter med lokalt kød og specialiteter. De eneste turister der kommer forbi, er dem der cykler i bjergene, og som har lejet de andre ferielejligheder i byen.


mandag den 18. januar 2016

Har julen været god ved dig?


Sød kartoffelsuppe


Klokken er lidt over syv, og Eva Dalgaard Andreasen læser dagens nyheder op på p1. Min mand sidder i køkkenet i sin blåternede, uldne dressing-gown og stribede pyjamasbukser. Han drikker kaffe og læser Flensborg Avis. Det er den første hverdag efter juleferien, og børnene er ikke kommet ud af dynerne endnu.

Jeg skal til spinning senere og er derfor i stramme tights, og en langærmet neongrøn T-shirt, der sidder til. 

-Julen har været god ved dig i år, siger min mand og kigger op fra avisen.
Hvad mener han med det? Jeg har hverken fået træningsbukser eller bluse i julegave.
Min mand klapper mig blidt på bagen, og så falder den fede femøre. Han syntes, jeg har lagt mig ud.

Jeg bliver hidsig og hiver ham i maveskindet. Og så går jeg i sundhedsmove. Jeg sætter havregryn, hørfrø, vand og salt over til havregrød til hele familien. Jeg smører magre madpakker til mine børn, skræller gulerødder og skærer æbler i både. Jeg sætter mig ned og skriver en sund madplan for de kommende uger. Vi skal have masser af kål, supper, rodfrugter, kylling, fisk og æg. 

Og jeg ved, det vil lykkes at komme af med de par kilo, der har sneget sig op på maven og ned på bagen i løbet af december. For vi fortsætter jo ikke den marathonspisning af and og nougat, som vi udsatte os selv for i julen. Og så er vi også fælles om det, min mand og jeg. For da jeg greb ham i maveskindet, var der mere at få fat i, end der plejer at være, og det er ikke sundt. 

Så mon ikke januar måned bliver god for os, der spiser lidt mere kål, træder lidt hurtigere i pedalerne, løfter lidt mere vægt og går en ekstra aftentur?

Supper giver os en masse grøntsager, de mætter og man kan spise en stor portion uden at få for mange kalorier. Mandeldrysset er et eksotisk pift som pynter godt i vinterkulden. Og så kan man måske komme af med de mandler, man ikke fik brugt i gløggen i december.

Krydret sød-kartoffelsuppe

2-4 portioner

500 g sød kartoffel
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk olie
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt spidskommen
8 dl vand + bouillon
1 spsk fløde eller cremefraiche – kan undlades
Salt og peber
4 stilke persille

2 spsk mandlesplitter
½ spsk nigellafrø
½ tsk koriander
½ tsk spidskommen
½ tsk ingefær
½ tsk salt
1 tsk sukker

Skræl de søde kartofler og skær dem i små stykker. Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm olie op i en gryde. Hæld kartofler, løg og hvidløg i gryden og krydr med koriander, ingefær og spidskommen. Vend det rundt et par minutter. Hæld vand over til det dækker. Tilsæt bouillon og kog op. Skru ned og lad det simre til de søde kartofler er møre. Hak persillen groft. Hæld fløde og persille i og blend suppen. Smag til med krydderier, salt og peber.
Rist mandler og nigellafrø på en tør pande med krydderier og salt. Drys sukker over når de tager farve. Hæld dem på en tallerken og lad dem køle af. Drys mandlerne over suppen.

Tekst og opskrift har været bragt i Kristelig Dagblad den 16. januar 2016


fredag den 1. maj 2015

Duften og smagen af Marrakesh


Marrakesh duft og smag er ikke til at tage fejl af. Har man været her en gang, glemmer man det aldrig. Jeg var her sidst i 1977.

Allerede i taxaen på vej til Kastrup lufthavn, lover chaufføren, at vi kommer til at spise godt i Marokko. Jeg har ikke fortalt ham, at jeg har tænkt at spise mig gennem Marrakesh, så jeg ved ikke, hvordan det falder ham ind. Måske ser jeg sulten ud?

I Marrakesh bliver vi modtaget af vores vært Jean Luc ved indgangen til Saadi-mausoleerne. Han leder os hurtigt gennem de små gyder. Her er hundredevis af handlende. Vi bliver overvældet af udbuddet af oliven i de smukkeste rosa nuancer, kalvemaver, jordbær, levende kaniner, sæbe, hårnet og gummibolde. Vi kommer væk fra gadesælgernes larm og kvalmende lugt og standser foran en smuk udskåret trædør. Jean Luc låser op og bagved døren ligger et lille marokkansk paradis, som er vores hjem den næste uge.
Riad Mandalay gemmer sig bag denne dør

Jeg vågner til duften af hårdt ristet brød og kan høre, at kokken Latifa presser appelsiner til vores juice. Jean Lucs kone Beatrice ryger dagens første mentolcigaret, og cigaretrøgen stiger op fra gårdområdet, som riaden er bygget op omkring. Man kan høre, de andre beboere vågner, men man er helt afskærmet fra byens larm. Bortset fra minarenten der gør sit for, at man ikke får sin nattesøvn. Morgenmaden består af to slags marokkanske pandekager, ristede boller med appelsinmarmelade, frugtsalat med appelsinblomstvand og myntete. Den bliver serveret, når Latifa kan høre, at vi er klar.




-Hvis jeg måtte vælge, havde jeg taget en vodka med friskpresset juice, siger min mor stille.
Vi er blevet inviteret til middag af vores værter, og vi sidder i buegangen og kigger på den lille pool. Latifa har tilberedt det traditionelle marokkanske måltid tajine. Det min mor ikke syntes,
Fra sin cykel sælger den ældre herre "leben",  der er en slags syrnet mælk. Han vasker glassene i en spand der også hænger på cyklen.
er så velsmagende, er leben. En slags syrnet mælk som smager som kærnemælk, der har stået i varmen et par timer. Men det passer fint til den perfekt dampede couscous, med kylling og kogte grøntsager. Og så er det i øvrigt helt umuligt at opdrive en vodka til juicen.
-Det smager, som en lækker sæbe dufter, siger min yngste datter og guffer løs af desserten, der er appelsiner i skiver drysset med kanel og overhældt med lidt sukker og rosenvand.
Aftenen slutter med en kop dampende varm og meget velduftende myntete.



Det marokkanske spyd


Nem
Til 4 personer
Husk at lægge trægrillspyd i blød i vand
Tid: marinering minimum 30 minutter+ stegning 10 minutter
Tilbehør brød, oliven og tomater

400 g kyllingebryst
2 spsk olie
1 tsk paprika
1 tsk gurkemeje
½ tsk kanel
½ tsk salt
½ tsk peber

Skær kødet i små stykker og læg det i en pose med olie og krydderier. Lad det marinere i køleskab så længe du har mulighed for det – minimum en halv time og op til et døgn.  Sæt kødet på et spyd og grill det i ca. 7 minutter.

Lyn marokkaner

Nem
Til 4 personer
Tid: 12 minutter
Tilbehør brød, oliven og tomater

1 rødløg
olie til stegning
400 g hakket oksekød
1 tsk stødt spidskomme
1 tsk stødt koriander
½ tsk salt
½ tsk peber

Pil løget og hak det fint. Varm lidt olie på en varm pande. Smuldr kødet på panden. Hæld løgene på og drys krydderier over. Vend kødet rundt til det er gennemstegt. Server straks med brød, oliven og tomater til.


Se mere om Riad Mandalay på http://www.riadmandalay.com/

Tekst og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 24. april

torsdag den 5. marts 2015

Har du været på bar- grødbar?




 I 2011 åbnede Lasse Andersen. verdens første grødbar på Nørrebro.
-Jeg har været grødnørd, siden jeg var teenager og har eksperimenteret med forskellige kornsorter, som jeg har kogt og spist med topping, siger Lasse Andersen, der har en baggrund som musiker.
-Jeg vil gerne redefinere grødbegrebet og vise, at grød kan være delikat, sundt og billigt, siger Lasse Andersen.
-Grød skal ikke kun være noget, man spiser, når man er syg eller ikke har nogen penge, siger han og uddyber.
-Grød eksisterer jo over hele verden, og jeg vil servere nyfortolkninger, så alle kan se, hvilket fantastisk produkt det er, siger Lasse Andersen.
-Danmark er jo en grødnation, vi spiser rødgrød med fløde, æblegrød, øllebrød og havregrød, siger Lasse Andersen.

Og det kan Dikte Post bekræfte. Hun er kok og har en bachelor i ernæring.
- Vi har spist grød, siden kornet kom til Danmark for 6000 år siden, siger Dikte Post.
-Grød er den ældste, kendte varme ret i norden, og man har brugt havre, rug og byg til grøden, siger Dikte Post og fortsætter.
- Af de fem –seks måltider man spiste om dagen i bondesamfundet, indgik grød i mindst tre af dem. Grøden blev spist, fordi der ikke var råd til at mætte familien og arbejderne på andre måder, siger Dikte Post.
Grød har haft en fremtrædende plads på de danske tallerkner, og sådan fortsatte det indtil midten af 1900tallet.
- I 1960´erne begynder danskerne at tjene penge. Vi blev rigere, og så forsvandt havregrøden som den fortrukne morgenmad. De grove brødtyper røg også ud, for jo finere brød vi spiste, desto rigere følte vi os, siger Dikte Post.
Den mest populære ret på restaurant GRØD er havregrød. Her er den kogt på lige dele vand og sødmælk og serveret med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler. 

Du kan besøge GRØD her:

Jægersborggade - 50 KLD TV 2200 KBH N  
Torvehallerne - Hal 2, Stade 8A, Linnésgade 17, 1362 KBH


Øllebrød er ikke kun morgenmad, men kan også bruges til de unge sultne løver, der kommer hjem om eftermiddagen og forlanger føde. Øllebrøden har fået lidt granola på toppen, så der kommer bid i grøden og æblemos til at søde den.
Jeg bruger vand, men der kan bruges - øl- hvis du har en rest stående

Grød til 1 person

2 skiver rugbrød
Vand eller øl

Granola
1 skive rugbrød
smør til stegning
2 spsk brun farin

Til servering
Granola eller cruncy mysli
æblemos
Mælk eller fløde

Skær rugbrødet i mindre stykker og læg det i en gryde. Hæld koldt vand og øl over så det netop dækker og lad det stå, til det bliver helt blødt – gerne over natten. Kog langsomt op og spæd til med mere vand, hvis grøden er for fast.
Skær brødet i meget små terninger og rist det på en pande i lidt smør til det begynder at dufte. Drys sukker over og rør rundt til sukkeren er karameliseret. Afkøl på bagepapir.
Server grøden varm med mælk eller fløde, sukker og granola.

Teksten er en del af en artikel der har været i Flensborg Avis den 27. marts 
FOTO: Louise Dandanell Ørsted og Gertrud Sabroe Termansen