Hver sommer er der retter,
der skal spises, bær der skal plukkes, og kager der skal bages i min mors
sommerhus ved vandet.
-Mor har du kanel?
-Ja, det har jeg helt
bestemt. Det kan godt være, at udløbsdatoen var en gang i nullerne.
-Hvis det bare ikke bevæger
sig og stadig dufter af kanel, kan vi sagtens bruge det.
Min mor sidder i den store,
hvide kurvestol under parasollen, læser avis og gnækker.
Den grønne træterrasse er så
varm, at fodsålerne brænder, når vi løber over den for at komme de få meter ned
til vandet. Men jeg skal ikke i vandet lige nu. Nu skal jeg bage.
Brunsvigerkage. For jeg bager hele tiden året rundt, også når solen bager ned.
Og hvert år er der ting vi skal lave, retter vi skal spise, og steder vi skal
besøge, i de uger vi er i min mors sommerhus i Havnsø på Nordvestsjælland.
Og bagning af brunsviger er
en af traditionerne. Det skal være en stor bageplade, som vi skærer i mange små
stykker og tager med ned på stranden. Der møder vi naboerne, og så står vi i
badedragt og bikini og spiser fed gærdej med tykt lag af brun farin, mens vi
snakker om vandtemperaturen, hvilken dag vi skal fange krabber og spille 500,
og hvornår vi kan komme ud også ro i kajak.
Vi skal også plukke solbær,
ribs og stikkelsbær i Bentes have. Bente er min mors veninde, der bor lige ved
siden af. Bente gider ikke plukke sine bær selv og syntes, det er herligt at
vi, og ikke fuglene spiser dem.
Vi skal også ud og plukke
kirsebær på en nedlagt præstegård, hvor der bor nogen søde polakker som, for
seks dåseøl, giver os lov til at plukke alle de kirsebær vi kan slæbe med os. I
år blev det til 10 kilo!
I havnekiosken skal vi spise
is. Og traditionen er, at vi går de to kilometer ned til havnen. På turen ser
vi, hvad der er sket på de små veje det sidste år. Er der er nogen, der har
fået bygget ny carport, revet det rådne skur ned, anlagt køkkenhave eller fået
nyt tag?
Køen til isene er lang, og
det er godt, for så kan vi bruge tiden på at vælge, om det skal være softice
eller kugler, flødebolle eller guf og om størrelsen af vaflen skal være
almindelig, stor eller vulgær. Isen indtages på molen foran det røde træhus,
hvor havnekontoret holder til. Vi sidder og guffer is i os og kigger på sejlbåde
og over på Nekselø og Vejrhøj. På hjemturen snakker vi om, at Havnsø har en
dejlig iskiosk, men mangler en lille god restaurant, der er værd at køre efter.
Det ville give den lille by et fint løft.
Det er min oldefar, der
byggede det lille sommerhus for snart 100 år siden. Han var 160 høj, og da det
er sådan, at man bygger køkkenbordet i hoftehøjde, var det naturligvis også det,
min oldefar gjorde. Min mor er også 160 høj, så hun syntes, at køkkenet er helt
perfekt. Jeg er ca. 15 centimeter højere, så jeg har lidt på fornemmelsen, at
jeg laver mad i et dukkehuskøkken. Efter en halv time er jeg så sammenkrumlet,
at jeg må udenfor, for at blive rettet ud. Man kan også kun bruge to blus af
gangen, ellers ryger sikringerne, så køkkenforholdene diktere salater, måske et
kogt eller stegt æg og selvfølgelig kager.
Efter to uger hos min mor er
jeg helt udhvilet, og jeg længes hjem til mit køkkenbord og glæder mig vildt til
næste år, hvor vi igen skal plukke bær, spise is og bage brunsvigerkage.
Opskriften på brunsviger har du sikkert, så her kommer der en skøn kage med marmelade og friske bær. Hvis du ikke har brunsvigeropskften skriver du bare.
Bærkage
1 time inkl. hævetid og
bagning
Nem
Til ca. 8 personer
Bagværk
100 g blødt smør
125 g sukker
2 store æg
200 g mel
1 tsk vanilje
1 tsk bagepulver
150 ml yoghurt
150 g solbærmarmelade
Friske bær til pynt
150 ml cremefraiche
1 spsk flormelis
1 tsk vanilje
Pisk smør og sukker sammen.
Rør æggene i et af gangen. Bland mel, vanilje og bagepulver og rør det i dejen
skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en smurt form. Fordel solbærmarmeladen på
dejen og tryk den ned i. Bag kagen i ca. 30 minutter. Afkøl let og pynt med
friske bær. Smag cremefraichen til med sukker og vanilje og server til.
Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis
Courgetten
stammer fra Sydamerika, hvor den er blevet dyrket af indianerne, længe før
europæerne kom dertil. Det engelske navn er også af indiansk oprindelse. I
Danmark har courgetten været almindelig brugt
fra begyndelsen af firserne.
