Folkemøde i Stuhrsallee

Det er muligvis en voldsom overdrivelse at kalde det arrangement Louises Køkken afholdt i sidste

uge for et Folkemøde. Men vi var 35 folk, der mødtes til spisning og snak i vores gård i Stuhrsallee, så det er måske alligevel ikke helt ved siden af.

Det er torsdag eftermiddag, og jeg står og kigger på de mørke skyer, der hænger over Flensborg. Til min store glæde driver de videre, og jeg kalder familien sammen, så vi kan få dækket borde i gården, der til dagligt huser vores gamle bil, cykler og brænde. Vi slæber borde og stole ud, finder duge frem og dækker op med vin- og vandglas. Vi pynter med blomster, og netop som vi er færdige, begynder det at regne gennem solstrålerne.

-Det regner, råber jeg panisk.

-Jeg syntes mere, at solen skinner, siger min altid optimistiske mand. Og han får ret, solen overtager, og regnen stopper efter et par dryp.

Nu er der en halv time til gæsterne kommer, så kyllingen ryger i ovnen, salaten får dressing, brødet bliver skåret i skiver og kærnemælkskoldskålen smagt til.

Klokken lidt i seks triller de første cykler ind i gården, og langsomt fyldes bordene med snakkende gæster.

-Rigtig hjertelig velkommen til SPIS & SNAK. Hvor er jeg glad for, at der er så mange, der har lyst til at deltage i vores mini-folkemøde, siger jeg og overlader ordet til fotograf Gertrud Sabroe Termansen, der er den anden halvdel af Louises Køkken i Flensborg Avis.

-Når vi mødes over et måltid, snakker vi ofte om det, som ikke fungerer, hvad vi gerne vil undgå, og hvad vi ikke vil have.

I dag vil vi gerne have jer til at tale om, det der virker i Flensborg og Sydslesvig. Det kan være en butik, en cykelklub eller en natursti. Hvad som helst som I gerne vil dele med andre og måske have mere af. Det kaldes den anerkendende og udforskende samtale, og det er en samtale, hvor vi forsøger at forstå hinandens oplevelser og historier og dermed anerkende hinanden. Det er dejligt og trygt at dele ens gode oplevelser, og man går måske hjem med nye ideer og indsigter. Så lad os dele maden og de gode oplevelser vi har her, hvor vi bor og lad os være udforskende og anerkendende.

Med disse ord er vores mini-folkemøde skudt i gang.

Kyllingen kommer på bordet sammen med pastasalaten, cæsarsalaten og det hjemmebagte brød. Der bliver snakket livligt ved de fire borde, men der bliver ikke rigtig snakket om dagens emne, så et af bordene foreslår, at vi laver en hurtig brainstorming, som hvert bord fremlægger. Efter et kvarters tid er vi klar, for det er jo ikke så svært at finde gode ting ved Sydslesvig.

-Vi syntes, at Norderstraße rykker for vildt i øjeblikket. Der er nye cafeer med kaffe og kager af høj kvalitet. Den skønne butik MOMO er endelig åbnet, og så er der vores dejlige bibliotek, fremlægger Johanna Andersen.

Hvert bord fremlagde, hvad de havde talt om.

-Ved vores bord har vi talt om, at vi er meget glade for, at der kører bus fra Exe til SG’s kampe. Vi er også vilde med de lavere bilpriser, den frie hastighed på motorvejen og den tyske orden og ordenlighed, siger bordet med flest mænd.

-Det er en berigelse med de to kulturer, sprog og masser af kulturelle tilbud. Det gode dansk-tyske fællesskab og de gode forhold til vores naboer, siger det tredje.

-Vi har talt om det dejlige havnemiljø, vores Wochenmarkt, og de hvide asparges, siger det sidste bord.

Vi klapper af de gode input og sender kærnemælkskoldskålen, kammer-junkerene og jordbærrene rundt.

Klokken lidt over otte er arrangementet slut, vi rydder op, sætter stole og borde på plads og håber, at alle har fået gode og positive tilkendegivelser for deres ideer og input til vores mini-folkemøde.

Sydslesvig spiser sammen

Louises køkken slår dørene op for et spis-sammen-arrangement. Vi laver mad og dækker op. Du skal blot tilmelde dig og medbringe dit gode humør og snakkelyst.

SYDSLESVIG SPISER SAMMEN TORSDAG DEN 13. JUNI

Tid: Kl. 18.00-ca.20.00

Hvem: Alle er velkommen

Hvor: Stuhrsallee 17, 24937 Flensborg, 1. sal eller i gården

Pris: 5 € pr. person

Du får: Vi spiser to retter

Din indsats: Vi hjælper hinanden med at få maden på bordet og rydder derefter op sammen. Hvis tiden og stemningen er til det, vil vi tale om et aktuelt emne

Tilmelding: Ring 0461-56446, el. skriv en sms til 0045-23371433, el. skriv en mail til louise-oersted@foni.net

 

 

Vi håber at kunne skabe en god stemning og måske få en snak om, hvad det bedste er ved Sydslesvig, når vi åbner vores hjem torsdag den 13. juni

Kom og spis med i Louises Køkken torsdag den 13. juni fra 18.-20. Jeg vil tilberede to retter, dække op i vores stuer, eller i gården hvis vejret tillader det, og byde velkommen til to-tre timers samvær og snak. Du skal være velkommen, hvis du gerne vil møde nye mennesker, tale om et aktuelt emne, se hvordan vi bor, eller bare gerne vil slippe for at lave mad torsdag aften. Og du skal være velkommen, om du kommer alene eller tager hele familien og dine naboer med.

Der er masser af arrangementer i Sydslesvig, hvor der bliver dækket op til kaffebord, brunch, morgenmad, spagettigudstjenester og middagsarrangementer. Hvor deltagerne hører på kloge hoveder og taler om aktuelle emner. Flensborg Avis bringer ofte billeder af unge og ældre, mænd og kvinder, der spiser sammen, og det ser ud til, at de hygger sig og har nogen gode øjeblikke sammen. Og er det ikke de gode øjeblikke, vi skal have flere af i Sydslesvig?

I efteråret 2018 inviterede fire Coop-butikker til en "samtalemenu" midt i butikken. Butikkerne havde dækket op i åbningstiden til fællesskab og samtale om et emne, som optog lokalområdet, eksempelvis ”hvordan man får vi mere liv i midtbyen?” Maden blev sat midt på bordet til deling, hvorefter fællesskabet tog over og snakken gik. Sådanne arrangementer blev gentaget her i midten af maj over hele Danmark under mottoet ”Danmark taler sammen”. 

Konceptet er udtænkt af Jane Sandberg, der er museumsdirektør ved ENIGMA-Museum for post- tele og kommunikation, og vi har talt med hende om, hvad måltidet kan gøre for fællesskabet, hvordan man afholder en middag, hvor folk ikke kender hinanden, og ikke mindst hvordan vi får folk til at deltage.

Hvad er det gode ved at spise sammen?

Der sker noget magisk, når der kommer mad på et bord. Samtalen glider nemmere, og forskelligheder bliver mindre. Måske fordi vi slapper mere af over et godt måltid mad – måske fordi det faktum, at vi alle skal spise gør, at vi – trods forskelle – finder sammen over maden. Og så er det godt for appetitten at spise sammen med andre. Det ved vi fra forskning, særlig i ældre medborgeres spisevaner. Endelig er der det sociale aspekt: vi sidder længere ved bordet, når måltidet indtages med andre. 

Hvad gør fællesskabet ved maden?

Jeg tror, vi nyder maden på en anden måde, når den indtages i et fællesskab. Vi observerer hinandens reaktioner, får måske lyst til at smage på noget, vi ikke tidligere har smagt, fordi der er nogle ved bordet, som spiser det. Så er fællesskab omkring mad en fin måde at få børn til at socialisere med andre generationer på, og endelig kan madfællesskab også være en måde at åbne blikket for andre kulturer end ens egen.

Hvad skal man være opmærksom på, når man arrangerer en sammenkomst, hvor gæsterne måske ikke kender hinanden?

Det gode og tydelige værtskab. Det er supervigtigt, at der er en som byder velkommen, siger lidt om, hvordan måltidet forløber og således sætter rammen for arrangementet. Det er også en god ide at foreslå et par spørgsmål, som man kan stille til hinanden, så der kommer hul på samtalelysten. Mange er vant til at spørge ”hvad laver du?” som i ”hvad er dit arbejde?”. Det er et spørgsmål som ofte lukker mere end det åbner. Spørg i stedet ”Hvad drømmer du om?” eller ”Hvad optager dig lige nu?”. Endelig skal man som vært huske at lukke arrangementet godt ned. Slå på glasset og sig ”Om 15 min. skal vi til at slutte. Det ville være dejligt, om I gad at hjælpe med at samle tallerknerne ind…” etc. Så ved alle, hvad der forventes, og så bruger man som gæst ikke energi på at overveje, om man nu gør, hvad der forventes.

Er der særlige krav til gæsterne/ deltagerne?

Åbenhed. Nysgerrighed og lyst til at møde nye mennesker – også selvom de måtte vise sig at være meget forskellige fra dig selv. 

Er der særlige krav til måltidet?

Ja! Sørg for at lave noget mad som ikke ekskluderer. Lad være med at lave noget mad, som du ved, at nogle mennesker afstår fra at spise af religiøse årsager. Min erfaring er, at de eneste råvarer vi kan være helt sikre på, at de fleste kan være med på, er grøntsager. Så hvorfor ikke lave vegetarmad? Server ALTID på fade og ikke tallerkenservering. Mad på fade deler man. Det er også en måde at få samtalen i gang. 

Hvordan får vi dem med, der normalt ikke har tid til at komme til de her arrangementer. Jeg tænker, både på småbørnsfamilier der har  travlt, og dem der sidder alene?

Vi sørger for at invitere dem og ved invitationen gøre opmærksom på arrangementets karakter og forventninger. Mange kan vælge fællesspisninger fra, bare fordi de ikke ved, hvad der forventes af en gæst. Sørg for at få lavet opslag de steder, hvor målgrupperne befinder sig. Udnævn nogle ambassadører hvis rolle det er at sørge for, at invitationen kommer ud de rigtige steder. Hvis I ønsker at få småbørnsfamilier med, så henvend jer gennem børnehaven etc. og gør det klart, hvad det kræver at være med, meget ofte ikke andet end at komme med et åbent sind. Forklar at fællesspisningen er et alternativ til at spise hjemme, hvor børnene kan lege, og de voksne kan tale med andre voksne. Hvis det er mennesker der bor alene, som I gerne vil aktivere, så smid en seddel ind ad brevsprækken – måske fra en nabo, som man er lidt bekendt med i forvejen. Få den lokale avis til at skrive om arrangementet, og få i artiklen forklaret, at fællesspisning er for alle, og ideen er, at vi mødes på tværs af alder, kultur, politisk overbevisning etc. 

Har du et forslag til, hvilket emne vi skal tale om til vores middagsselskab?

Fællesskaber. Hvorfor er de vigtige, og hvordan skaber vi vores lokalt forankrede fællesskaber. 

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan leve op til alle Jane Sandbergs ideer torsdag den 13. juni, men sammen kan vi prøve. På gensyn.

Fotos: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis

Tårnhøj frokost

Hvornår er du sidst blevet kropsvisiteret, skannet og blevet bedt om at tage overtøj, bælter og metalgenstande af? Det er vist kun en oplevelse de fleste af os har, når vi skal ud og flyve. Men hvis du skal spise i Restaurant Tårnet på Christiansborg, er der er ingen vej uden om sikkerhedstjekket.

Vi har bestilt bord klokken to, så vi har aftalt at mødes med min mor klokken 13.45 ved indgangen til Tårnet i Kongeporten på Christiansborg. Vi er gået hertil, og hun er på cykel, så det undrer mig, at hun ikke er her endnu. Man plejer at kunne stille sit ur efter hende.

Vi stiller os i køen for at blive lukket ind. Man skal gå frem og tilbage mellem det røde torv, der er spændt ud og indikerer små gange, fuldstændig ligesom ved check-in i lufthavnen. Det er bidende koldt, så sammen med kinesiske, tyske og franske turister kigger vi langt efter den securitymand, der kan lukke os ind i varmen, i Tårnet. Glasdøren går op og på dansk, engelsk, tysk og fransk bliver vi budt velkommen og guidet hen til rullebåndet, hvor vi skal lægge vores frakker, tasker, tage bæltet af og tømme lommerne. Personalet peger op på væggen, hvor der hænger plakater af alt det, vi skal afføre os, og vi ikke må have med ind. Det er overvældende, for vi skal jo bare spise frokost, men det er betingelserne, hvis du vil op i Tårnet på Christiansborg. Nu er min mor kommet. Blomst i håret, spraglet tørklæde og pink støvler. Man skulle tro, at det kunne aflede enhver opmærksomhed, men nej. Hendes taske bipper, så hun bliver trukket til side. Min mor har altid en lille lommekniv med, så hun kan dele et æble i både og trække en kølig flaske hvidvin op. Den må hun ikke have med ind på Christiansborg, så hun bliver bedt om at skrive sit navn på den kuvert, vagten lægger kniven i, og så hun kan hente den efter sit besøg i tårnet.

Vi går frem mod elevatoren, maser os ind i den med de andre turister, og trykker på 4. etage. Hvis man ikke skal spise i restauranten, tager man en ny elevator det sidste stykke op i udsigtstårnet. Men vi går til højre og bliver budt velkommen til restauranten. Vi hænger vores overtøj og bliver ført ind i det mørke, spektakulære rum, med elleve meter til loftet, store gipsfigurer og kun et enkelt vindue man kan se ud af. Her er plads til hundrede gæster, men vi kommer til anden seating, så der sidder vel omkring 50 gæster og spiser. Stemningen er en anelse andægtig, men de unge tjenere sørger for at bløde det op, så vi kan føre en almindelig samtale, uden at skulle dæmpe stemmen og tysse på hinanden.

Vi studerer det smukke menukort, og bliver rolige da vi kan se, at vi ikke behøver bestille en menu til 450 kroner. Vi får hurtigt drikkevarer, og bliver spurgt og vi har lyst til Fætter Erik & Dyrlægens snaps. Vi takker nej og glæder os over øllen fra Herslev, æblemosten fra Østergård på Lolland og til at få noget at spise.

Maden kommer lynhurtigt. En ti centimeter høj kartoffelmad med løvstikkecreme og revet ost,

Kartoffelmad

rejemad med grønne asparges og tatar med syltede, brændte, bagte og fermenterede løg og ramsløgscreme. Det er udsøgt lækkert. Mens vi nyder maden, kigger vi rundt i det imponerende lokale med den lange, rustikke trappe, de små runde vinduer oppe under loftet, store gipsafstøbninger af Thorvaldsens 200 år gamle løver, tre meter høje figurer af mejersken og skovhuggerne ved vinduesnichen, og relieffer der kigger ned på os ved de super moderne borde og stole.

Kaffen og fragilitéen bliver indtaget på trappen i vinduesnichen. Her er udsigt over Slotsgården, Ridebanen, videre over Dantes Plads og ikke mindst Tivolis høje forlystelser.

På vejen ud husker vi min mors kniv og lover hinanden at komme igen og smage Fætter Erik & Dyrlægens snaps og flere af de vidunderlige kager.

AOK

Restaurant Tårnet er nomineret til Årets bedste frokostrestaurant af Berlingske. Du kan stemme på den her:

https://www.berlingske.dk/byens-bedste/byens-bedste-frokost

 

Restaurant Tårnet

Fotograf David Kahr

Tårnet er en del af Christiansborg Slot i det indre København. Indgangen til Tårnet er i Kongeporten.

Besøgende skal igennem et sikkerhedstjek ved indgangen i Kongeporten. Omfanget af sikkerhedstjekket varierer, og derfor kan der opstå kø. Det anbefales, at gæster ankommer 15 minutter før, de har reserveret bord for at have tid til sikkerhedstjekket.

Restauranten ledes af Rasmus Bo Bojesen. Sammen med sit team tager han udgangspunkt i det gamle, danske køkken – smørrebrød og egnsretter fra hele Danmark. Møbler, lamper og service i restauranten er fundet hos store og små danske producenter og råvarerne hos nogle af Danmarks dygtigste avlere, slagtere og landmænd.

Åbningstider

Tirsdag-lørdag
11.30 – 23.00

Søndag
11.30 – 17.30

Se menuen og bestil bord på taarnet.dk/restauranten

Det er en god idé at bestille bord.

Bemærk! Tårnet er lukket i perioden 6. juni til 31. august 2019 

Det er gratis at besøge (udsigts) Tårnet, og der er er åbent fra tirsdag til søndag. 

Find praktiske oplysninger på taarnet.dk/info.

TÅRNET

Tårnet er opført som del af det tredje og nuværende Christiansborg Slot, der blev bygget i perioden 1907-1928. Det er, som resten af slottet, tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Undervejs blev planerne for Tårnet ændret flere gange, bl.a. fordi byggeriet overskred budgetterne. Fx sparede man en del af udsmykningen væk, så Tårnet kun havde én krone, da Christiansborg Slot stod færdigt i 1928.

Først i 1934 kom de sidste to kroner på. Det skete på et initiativ taget af den daværende indenrigsminister, Bertel Dahlgaard, der mente, at Tårnet med kun én krone lignede Korsør Banegård. Med tilføjelsen af de to kroner, opsat på en såkaldt fløjstang, blev Tårnet samtidig højere end tårnet på Københavns Rådhus. Med sine 106 m er Tårnet på Christiansborg Slot fortsat det højeste tårn i København – 40 cm højere end netop rådhustårnet.

De tre kroner symboliserer Kalmarunionen, den historiske alliance mellem Danmark, Norge og Sverige i perioden 1397 til 1523. Udover kronerne er fløjstangen udsmykket med et kors og en vejrhane. Korset symboliserer, at Danmark er et kristent land. I spiret ses også otte figurer, der er skabt af billedhuggeren Axel Locher. De 3,1 m høje kobberfigurer viser mænd og kvinder, der udfører forskellige erhverv – blandt figurerne er en fisker og en landmand.

Tårnet blev opført i jernbeton med en granitbeklædt facade og en tagbeklædning, der oprindeligt bestod af teglsten. I 1937 blev teglstenene, efter en landsdækkende indsamling, udskiftet med kobber. I starten af det nye årtusinde blev det konstateret, at Tårnets kobberbeklædning og underliggende jernbeton var i en så dårlig forfatning, at en gennemgribende renovering var nødvendig. Renoveringen fandt sted fra 2006 til 2009.

Efter renoveringen er taget nu kobberbrunt, indtil vejr og vind i løbet af de næste 20 år vil irre kobberet, så det får sin karakteristiske grønne farve tilbage. Den nye kobberbelægning forventes at kunne holde ca. 100 år

Kilde: Tårnet Christiansborg

På mælkebar i Dresden

Dresden er kendt for sin smukke Frauenkirche og mælkebar, der er optaget i Guinness rekordbog.

For år tilbage får vi et postkort fra min svigermor. Hun er på mælkebar i Dresden og mener bestemt,
at det sted må være noget for os at besøge. Postkortet gør stort indtryk. Stedet er udsmykket med dekorerede fliser og keramikudsmykning fra gulv til loft, og ideen om, at gå på bar for at drikke et glas mælk, lyder på en måde både tiltrækkende og afskrækkende. Jeg går normalt helst på bar, når mørket har sænket sig, og så ryger jeg smøger og får mig en iskold cocktail.

Der skulle gå mere end tolv år, før ferieplanerne bliver henlagt til Dresden, og jeg kommer på Dresdner Molkerei Gebrüder Pfund, som mælkebaren så mundret hedder.

 
Vi tager googlemap til hjælp for at finde mælkebaren, der ligger i Bautzner Straße i Neustadt, og da vi skrår over vejen, nærmer der sig en stor flok franske teenagere fra den anden side samtidig med, at der standser en dobbeltdækker turistbus fra Baden Baden. Vi joker med, at de nok ikke skal på mælkebar, men vi tager fejl. De unge franskmænd, og de mindst lige så mange ældre turister, myldrer ind i forretningen, kaster sig over de små tallerkner på disken med smagsprøver på de lokale oste og vrider hovedet af led, for at se på de over 247 kvadratmeter hånddekorerede fliser med engle, børn, løver, kvinder, våbenskjold, naturmotiver, kvæg og geder der pryder væggene samt kaklerne på gulvet og de dekorerede spejle og glas i loftet. Bag disken sørger personalet for at fylde op med oste og sælge ud af det store udvalg af Saksiske og udenlandske oste, mælkegrappa, mælkesæber, mælkekaramelcreme og ikke mindst smørbrikker, mælkekrus og andet porcelæn med tryk fra butikken.

Forretningen blev indviet i 1880 af Paul Pfund og hans hustru Mathilde, broderen Friedrich kom til,

og dermed var Gebrüder Pfund grundlagt. Familien ville sørge for, at den voksende befolkning i Dresden kunne få frisk mælk, og de indrettede forretningen, så folk kunne se hvordan køerne blev malket, mælken blev filtreret og herefter opbevaret på køl. Den mælk de ikke solgte frisk, fremstillede de, som de første i Tyskland kondensmælk af, som de også eksporterede. Hermed var den gode forretning grundlagt. I 1892 blev butikken udsmykket med fliser fra Villeroy & Boch, og i 1998 blev forretningen optaget i Guinness rekordbog, fordi den er det smukkeste mælkeudsalg i verden.

Eleverne og turisterne tusser ud i det gode vejr, og vi bevæger os ovenpå i cafeen. Her er indretningen fra før genforeningen, luften indelukket og kagen tør. Men deres milkshake er vidunderlig, og kærnemælken med solbærsaft er meget velsmagende. Kommer du forbi, skal du blive i underetagen og tage en lille to-go ostebakke til 5€ og et glas kærnemælk. Der er et par cafeborde, hvor man kan hvile sine trætte turistben.

Jeg kan ikke skrive postkort til min svigermor og sige tak for tippet, da hun døde for to år siden. Men jeg kan sende hende en taknemmelig tanke og skåle i et glas kærnemælk.

Frauenkirche Dresden

Dresden er mest berømt for Frauenkirche, der blev sønderbombet af amerikaneren og englænderne natten mellem den 13. og 14. februar 1945.
Kirken lå i ruiner midt i byen de næste 45 år, som et tegn

på krigens rædsler.

I slutningen af 1989 satte en borgergruppe sig sammen for at forsøge at skaffe midler til at genopbygge kirken. De fik fantastisk respons, og der blev oprettet støttekredse. Folk fra ind- og udland støttede projektet finansielt, og i 1992 besluttede Landeshauptstadt Dresden at gå ind projektet. I 1992 begyndte de genopbygningsarbejdet ved bl.a. at sortere de 22.000 m³ ruiner. Allerede året efter startede genopbygningsarbejdet, der blev afsluttet i 1995.
Se meget mere på https://www.frauenkirche-dresden.de/wiederaufbau/ eller endnu bedre, besøg selv kirken.

Mandag til lørdag er kirken åben fra 10-19. Men vær opmærksom på, at der mange dage afholdes ”Wort & Orgelklang mit zentraler Kirchenführung” mellem 12-13 og 18-19. Her er der en lille andagt efterfulgt af et oplæg med en guide. Arrangementet foregår på den måde, at præsten/en lægmand holder en lille prædiken, der bliver bedt to bønner og organisten spiller tre stykker musik. Dette tager cirka 30 minutter. Herefter træder en guide op på prædikestolen og fortæller den næste halve time om kirken og dens voldsomme historie. Det er meget anbefalelsesværdig, og på disse tidspunkter er det ikke muligt at se bese kirken. Husk endvidere at gå op i tårnet, herfra er der en fantastisk udsigt, og turen derop er ligeledes smuk.

Tre udvalgte udstillinger i Dresden

Albertinum

På Albertinum kan man se kunst fra romantikken og frem til i dag samt skulpturer. I øjeblikket er der i øvrigt en særudstilling med bl.a. Kandinsky og Mondrian.

https://albertinum.skd.museum/en/

Zwinger

I Gemäldegalerie Alte Meister kan man bl.a. se Raffaels to små verdensberømte, fede engle, som ellers normalt optræder på glansbillereder, kaffekopper og magneter.

https://gemaeldegalerie.skd.museum/en/

Gläserne Manufaktur WV

På WV fabrikken i Dresden kan man opleve et supermoderne samlebånd. Her færdiggør de hver dag 72 WV e-Golf biler, og du kan komme med på en rundtur, og se hvordan det foregår.

En rundvisning varer ca. 75 minutter og koster 7€ pr. person. Der er rundvisninger hver time.

https://www.glaesernemanufaktur.de/

Teksten har været bragt i Flensborg Avis
Tak til Steen for foto

Bønner på menuen

Hvis du ikke har levet under en sten det sidste års tid, er du helt sikkert støt på udsagnet om, at du skal spise meget mindre kød for at beskytte din krop, miljøet og dyrene. Her sætter vi fokus på bønner og linser, som er en af de råvarer, der helt sikkert kommer mere af på menuen i fremtiden. 

Kan du huske opskrifterne på bønnepaté fra slutningen af 1970’erne? Den grå masse der blev skåret i tykke skiver, og som kun smagte af hø, hvis man var heldig. Det var også dengang, det var helt ude i skoven at løbe en tur eller være noget så bizart som vegetar. I 2018 bliver årets danske ord måske plantefars, så der er helt andre (kødfrie) boller på suppen her 40 år efter. 

Hvis du (som jeg) ikke er til plantefars, men gerne vil spise lidt mindre kød, kunne du kaste et blik på bønner og linser, som kan blive en god erstatning for kød. Bønner og linser er karakteriseret ved at have et højt indhold af protein, og så mætter de godt.

Er du nybegynder i bønner, kan du købe dem på dåse. Det er noget dyrere end selv at udbløde og koge dem, til gengæld er det betragtelig nemmere at have med at gøre. Jeg foretrækker selv at udbløde og koge de bønner, som jeg skal bruge til kolde salater. Bønnerne på dåse er ofte meget bløde og derfor lidt for smattede til de kolde retter.

Tørrede bønner indeholder naturligt lektiner, der kan give forgiftningssymptomer. Lektiner fjernes ved iblødsætning og kogning, spis derfor aldrig ukogte bønner. 

Bønner og linser smager godt med persille, timian, citronsaft og eddike, olivenolie, hvidløg og løg, koriander, spidskommen, chili, cayennepeber og mange andre krydderier og krydderurter. Spar ikke på krydderierne, og husk at smage til.

Sort bønnesuppe

Nem

Vegetarisk

2 personer

Tid 8 timers udblødning+35 min.

Pris ca. 2 euro

150 g sorte bønner

1 lille løg

1 fed hvidløg

1 l bouillon

1 knivspids cayennepeber

salt, peber

Cremefraiche

Persille eller koriander til pynt

Udlød bønnerne i vand i minimum 8 timer.

Pil og hak løg og hvidløg.

Hæld udblødningsvandet væk.

Skyl bønnerne og hæld dem i en gryde med løg, hvidløg, bouillon og cayennepeber og kog bønnerne helt møre.

Tag 4 spsk bønner fra og blend resten i bouillonen.

Smag suppen til med salt og peber.

Server suppen med de hele bønner, cremefraiche og pynt med persille eller koriander.

Tekst og opskrift har været bragt  Flensborg Avis.

Sparnuar

Sådan sparer du i januar: læg budget, køb ind én gang om ugen, gå kun i én forretning, spis kål, rodfrugter, bønner og linser- så kommer du gennem januar med plus på budgettet.

Hvem i alverden har fået den syge ide, at alle regninger skal betales i januar? Bilforsikring, ejendomsskat, afdrag på gæld, restskat, you name it, og jeg skal betale det.

-Skil dig af med alt det du ejer, eller nyd at du har det, tænker du måske? 

Jeg knuselsker min bil og mit sommerhus og alle de udgifter, der er forbundet med at eje. Jeg betaler min skat med stor, stor glæde, jeg ved bare ikke, hvorfor regninger på 5-cifrede beløb skal forfalde fra slutningen af december til slutningen af januar. 

Er de helt ugudelige i Sydbank, Sygeforsikringen Danmark og Sønderjyske Forsikring? Aner de ikke, at julen falder den 24. december og kræver en dyb indånding og et dybere indgreb i bankkontoen?

-Du er over 50, du må da vide, at de regninger forfalder i januar? Tænker du måske videre. 

Jamen det har du da fuldstændig ret i. Det kommer bag på mig hvert år. Jeg burde da give mindre julegaver, undlade at holde nytårsaften, se bort fra min søns 18-års fødselsdag i begyndelsen af januar og lave en budgetkonto.

Men sådan er jeg altså ikke. Jeg lever ikke over evne, men jeg lægger heller ikke til side til svære tider. Jeg er vild med at give gaver, og begejstres til jul og fødselsdag når børnene siger, ”neeejjj”,  ”ihhhh” og ”det havde jeg da ikke forventet”.

Så jeg må se langt efter butikkernes gode udsalgsvarer på sko og tøj i januar og glemme alt om at spise middag på italieneren med veninderne. I stedet står den på hjemmelig hygge, hjemmebagt brød, sammenskudsgilde, kål og masser af arbejde, så der igen kan komme sorte tal på kontoudtoget.

Spareråd

Læg budget

Læg budget et år frem, så får du alle udgifter med, også dem der kun kommer kvartalsvis, halvårligt og én gang om året.

Gem kvitteringer

Saml alle kvitteringer og skriv dine indkøb ned, hvis du ikke får en kvittering. Efter en til to uger kan du kigge kvitteringerne igennem og se, hvad du bruger penge dine til.

Læg madplaner

Ud over at spare penge, sparer man også tid og kræfter ved at lægge madplaner. En ugeplan kunne se sådan ud:

Uge 5	Tema	Ret
Mandag	Hakket kød	Blomkålssalat og frikadeller
Tirsdag	Grøntsager	Brændende kærlighed
Onsdag	Fisk	Bagt torsk, blomkål og perlebyg
Torsdag	Suppe	Porrekartoffelsuppe med persillepersto
Fredag	Kylling	Kylling med oliven, soltørrede tomater, kapers og polenta
Lørdag	Pasta	Ravioli med tomatsovs
Søndag	Rester	Tærte med kartofler, løg, porre, feta

Køb ind 2 gange om ugen

Jo færre gange om ugen du køber ind, jo færre impulskøb foretager du. Impulskøb er ikke kun pudebetræk, blomster og italienske småkager. Det er også frugter, du ikke får spist, brød der mugner, og dåser der hober sig op i skabet.

Spis vegetarisk

Kål er billigere en kød, så det kan betale sig at spise sig mæt i kål, rodfrugter, bønner og linser.

Lav din egen mad

Så snart, der er nogen, der har været inde over din mad, er den dyrere og givetvis også mere usund, end hvis du laver den selv.

Betal med kontanter

Hæv penge og tag kun det beløb med ud og købe ind, som du har budgetteret med.

Køb ind ét sted

Du sidder og læser tilbudsavisernr fra Rewe, Netto og Lidl og skriver ned, hvilke tilbud du skal have i hver enkelt butik. Det lyder billigt og fristende, men det ender med at koste dig flere penge. For hver gang du går ind i en ny butik, stiger sandsynligheden for, at du køber mere, end der står på din liste. Så køb ind ét sted.

Lad en anden købe ind

Skriv en seddel til din ægtefælle og lad ham eller hende købe ind. Har han ikke den samme glæde ved indkøb som dig, køber han sikkert, kun det der står på listen.

Undlad at følge opskriften

Lad dig inspirere af opskrifter, og brug de råvarer du har.

Økoboller med røde linser
Bollerne er med kogte røde linser. Det skulle meget gerne give en god smag, et højere proteinindhold og en god mæthedsfornemmelse.
 

Middelsvær

10-12 boller

Bagværk

Tid 5 timer inkl. hævetid

Pris 5-6 kroner for hele portionen

75 g økologisk røde linser

550 ml vand inkl. kogte linser

10 g gær

400 g økologisk hvedemel + mel til bordet

2 tsk salt

2 tsk sukker

Kog linserne møre og køl linser og kogevæske ned til ca. 30 grader.

Vej linser og væske og hæld i alt 550 ml vand inkl. kogte linser i en røreskål med gær.

Rør gæren ud i væsken.

Rør mel, salt og sukker i.

Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 4 timer ved stuetemperatur.

Hæld mel ud på arbejdsbordet og hæld dejen ud på bordet lidt af gangen.

Form 10-12 boller af dejen, undlad at ælte, vend blot dejstykkerne i mel og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Lad dem efterhæve i 20 minutter.

Tænd ovnen på 275 grader.

Bag bollerne i ca. 13 minutter.

Afkøl bollerne på en rist og opbevar dem efterfølgende i en plasticpose.

Foto Gertrud Sabroe Termansen
Tekten har været bragt i Flensborg Avis