På mælkebar i Dresden

Dresden er kendt for sin smukke Frauenkirche og mælkebar, der er optaget i Guinness rekordbog.

For år tilbage får vi et postkort fra min svigermor. Hun er på mælkebar i Dresden og mener bestemt,
at det sted må være noget for os at besøge. Postkortet gør stort indtryk. Stedet er udsmykket med dekorerede fliser og keramikudsmykning fra gulv til loft, og ideen om, at gå på bar for at drikke et glas mælk, lyder på en måde både tiltrækkende og afskrækkende. Jeg går normalt helst på bar, når mørket har sænket sig, og så ryger jeg smøger og får mig en iskold cocktail.

Der skulle gå mere end tolv år, før ferieplanerne bliver henlagt til Dresden, og jeg kommer på Dresdner Molkerei Gebrüder Pfund, som mælkebaren så mundret hedder.

 
Vi tager googlemap til hjælp for at finde mælkebaren, der ligger i Bautzner Straße i Neustadt, og da vi skrår over vejen, nærmer der sig en stor flok franske teenagere fra den anden side samtidig med, at der standser en dobbeltdækker turistbus fra Baden Baden. Vi joker med, at de nok ikke skal på mælkebar, men vi tager fejl. De unge franskmænd, og de mindst lige så mange ældre turister, myldrer ind i forretningen, kaster sig over de små tallerkner på disken med smagsprøver på de lokale oste og vrider hovedet af led, for at se på de over 247 kvadratmeter hånddekorerede fliser med engle, børn, løver, kvinder, våbenskjold, naturmotiver, kvæg og geder der pryder væggene samt kaklerne på gulvet og de dekorerede spejle og glas i loftet. Bag disken sørger personalet for at fylde op med oste og sælge ud af det store udvalg af Saksiske og udenlandske oste, mælkegrappa, mælkesæber, mælkekaramelcreme og ikke mindst smørbrikker, mælkekrus og andet porcelæn med tryk fra butikken.

Forretningen blev indviet i 1880 af Paul Pfund og hans hustru Mathilde, broderen Friedrich kom til,

og dermed var Gebrüder Pfund grundlagt. Familien ville sørge for, at den voksende befolkning i Dresden kunne få frisk mælk, og de indrettede forretningen, så folk kunne se hvordan køerne blev malket, mælken blev filtreret og herefter opbevaret på køl. Den mælk de ikke solgte frisk, fremstillede de, som de første i Tyskland kondensmælk af, som de også eksporterede. Hermed var den gode forretning grundlagt. I 1892 blev butikken udsmykket med fliser fra Villeroy & Boch, og i 1998 blev forretningen optaget i Guinness rekordbog, fordi den er det smukkeste mælkeudsalg i verden.

Eleverne og turisterne tusser ud i det gode vejr, og vi bevæger os ovenpå i cafeen. Her er indretningen fra før genforeningen, luften indelukket og kagen tør. Men deres milkshake er vidunderlig, og kærnemælken med solbærsaft er meget velsmagende. Kommer du forbi, skal du blive i underetagen og tage en lille to-go ostebakke til 5€ og et glas kærnemælk. Der er et par cafeborde, hvor man kan hvile sine trætte turistben.

Jeg kan ikke skrive postkort til min svigermor og sige tak for tippet, da hun døde for to år siden. Men jeg kan sende hende en taknemmelig tanke og skåle i et glas kærnemælk.

Frauenkirche Dresden

Dresden er mest berømt for Frauenkirche, der blev sønderbombet af amerikaneren og englænderne natten mellem den 13. og 14. februar 1945.
Kirken lå i ruiner midt i byen de næste 45 år, som et tegn

på krigens rædsler.

I slutningen af 1989 satte en borgergruppe sig sammen for at forsøge at skaffe midler til at genopbygge kirken. De fik fantastisk respons, og der blev oprettet støttekredse. Folk fra ind- og udland støttede projektet finansielt, og i 1992 besluttede Landeshauptstadt Dresden at gå ind projektet. I 1992 begyndte de genopbygningsarbejdet ved bl.a. at sortere de 22.000 m³ ruiner. Allerede året efter startede genopbygningsarbejdet, der blev afsluttet i 1995.
Se meget mere på https://www.frauenkirche-dresden.de/wiederaufbau/ eller endnu bedre, besøg selv kirken.

Mandag til lørdag er kirken åben fra 10-19. Men vær opmærksom på, at der mange dage afholdes ”Wort & Orgelklang mit zentraler Kirchenführung” mellem 12-13 og 18-19. Her er der en lille andagt efterfulgt af et oplæg med en guide. Arrangementet foregår på den måde, at præsten/en lægmand holder en lille prædiken, der bliver bedt to bønner og organisten spiller tre stykker musik. Dette tager cirka 30 minutter. Herefter træder en guide op på prædikestolen og fortæller den næste halve time om kirken og dens voldsomme historie. Det er meget anbefalelsesværdig, og på disse tidspunkter er det ikke muligt at se bese kirken. Husk endvidere at gå op i tårnet, herfra er der en fantastisk udsigt, og turen derop er ligeledes smuk.

Tre udvalgte udstillinger i Dresden

Albertinum

På Albertinum kan man se kunst fra romantikken og frem til i dag samt skulpturer. I øjeblikket er der i øvrigt en særudstilling med bl.a. Kandinsky og Mondrian.

https://albertinum.skd.museum/en/

Zwinger

I Gemäldegalerie Alte Meister kan man bl.a. se Raffaels to små verdensberømte, fede engle, som ellers normalt optræder på glansbillereder, kaffekopper og magneter.

https://gemaeldegalerie.skd.museum/en/

Gläserne Manufaktur WV

På WV fabrikken i Dresden kan man opleve et supermoderne samlebånd. Her færdiggør de hver dag 72 WV e-Golf biler, og du kan komme med på en rundtur, og se hvordan det foregår.

En rundvisning varer ca. 75 minutter og koster 7€ pr. person. Der er rundvisninger hver time.

https://www.glaesernemanufaktur.de/

Teksten har været bragt i Flensborg Avis
Tak til Steen for foto

Da de hvide asparges blev TV-stjerner

I sidste uge var Danmarks Radio på besøg i Flensborg og Freienwill. De vil finde ud af, hvorfor de hvide asparges er glemt i Danmark, når vi har et nærmest religiøst forhold til dem i Tyskland.

-Vi vil gerne finde ud af, hvorfor danskerne ikke spiser lige så mange asparges som tyskerne. Tror du, der er nogle gastrointeresserede blandt mindretallet, der vil hjælpe os med en aspargesfest til Madmagasinet på DR1? Et aftenskolehold, en madklub eller lignede? Spørger Morten Brink Iwersen, der er journalist på Danmarks Radio.

-Tjaa, jeg skriver om mad i Flensborg Avis, og jeg holder madkurser for Foreningen Norden. Men jeg vil da gerne høre mig omkring, om der er andre, der beskæftiger sig med mad, svarer jeg.

-Hmmm, hvis du kommer i tanke om nogen, må du gerne ringe, svarer Morten Brink Iwersen og lægger på.

Hvad var det, tænker jeg og sidder lidt med telefonen i hånden.

Ugen efter ringer han igen.

-Det er jo helt vildt som tyskerne elsker asparges. Der bliver udpeget aspargesprinsesser, der er aspargesfester, og så har restauranterne de vildeste menukort, kun med asparges. Jeg har lige set en restaurant, de havde en aspargesbuffet- tænk dig – en hel menu kun med asparges, siger Morten Brink Iwersen ivrigt.

-Ja, der er et stort hype omkring asparges i Tyskland. I gennemsnit spiser hver tysker 1,4 kilo asparges om året. Og de fleste kan få dem meget lokalt. Vi er også så heldige, at vi lige uden for Flensborg, har en familie der dyrker asparges, siger jeg.

-Tror du, det er nogen, der vil være med i udsendelsen? Spørger Morten Brink Iwersen.

-Det tror jeg bestemt. Det er Uwe Hardt og Heike Nebbe, der har Flensburger Landspargel, og Heike er lærer på Lyksborg Danske skole, så hun taler selvfølgelig dansk, forklarer jeg.

-Det er for vildt, perfekt, nærmest råber Morten Brink Iwersen ind i røret og fortsætter.

- Og så tænkte vi på, om du ikke vil være med som eksperten, der udtaler sig om, hvorfor tyskerne spiser så mange asparges?

-Nej, det kan der ikke blive tale om. Jeg er ikke ekspert i tyske madvaner. Men jeg kan fortælle, om det jeg ser her i byen, og hvad jeg har oplevet i blandt andet Baden, som også bugner med asparges, siger jeg.

-Det er også helt fint, siger Morten Brink Iwersen, der også gerne vil vide, hvor vi køber asparges.

-Vi køber asparges på markederne i Sydslesvig, og så køber vi dem i de små aspargeshuse, som producenterne sætter op rundt omkring i byen, fortæller jeg. Der er jo ingen grund til at sige, at jeg også køber nogen i Sky og Lidl når jeg ikke orker at gå flere steder på én dag.

- Og hvordan det kan være at, de ellers så sparsommelige, tyskere, vil bruge så mange penge på hvide asparges? Spørger Morten Brink Iwersen.

-Ja, det er jo et stort spørgsmål. Men aspargessæsonen er kort og man finder desuden ikke andre grøntsager, der smager af hvide asparges. De grønne asparges har smag af andre grønne grøntsager, som bønner og ærter. Der er vist også noget med, at de hører til de med til de madvarer, der går under betegnelsen afrodisiaka, siger jeg. 

-Fantastisk, det bliver stort, vi glæder os meget til at komme og besøge jer. Vi mødes på Südermarkt på onsdag klokken 11, siger Morten Brink Iwersen.

-I skal være velkommen, siger jeg og ved ikke helt, om jeg glæder mig eller skræmmes ved tanken om at skulle optræde på dansk tv.

Hvis du vil se, hvordan det gik, kan du se Madmagasinet på DR1 onsdag den 25. maj.

Er dine grønne asparges helt friske, kan du nøjes med at skælle den nederste del, i stedet for at knække den af

Butterdejssnack

Nem

Uden kød

45 minutter

4 personer

Snack til vinen/ tilbehør til forret

Ca. 3 grønne og 3 hvide asparges

1 rulle butterdej

1 æg

50 ml cremefraiche

50 g parmesan

salt, peber

Tænd ovnen på 210 grader.

Skræl det nederste af de grønne asparges eller knæk den træge ende væk og kasser den. Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Rul butterdejen ud på bagepapir på en bageplade. Skær dejen i 12 firkanter. Rør æg og cremefraiche sammen. Smør det på butterdejen. Skær de to slags asparges i stykker der passer til butterdejen. Kog asparges møre i letsaltet vand i 4 minutter. Tag asparges op og dup dem tørre i et viskestykke. Fordel asparges på butterdejen. Riv osten og drys den over. Krydr med salt og peber. Bag butterdejen i ca. 12 minutter, til de bliver lysebrune. Server lune eller afkølede.

Grønne asparges med katerskinke og æg

Nem

45minutter

4 personer

Forret

8 friske grønne asparges

4 æg

4-8 skiver røget skinke

olie, eddike

salt, peber

Skræl asparges i lange tynde strimler. Halver hovederne på langs. Hæld kogende vand over aspargesstrimlerne. Lad dem ligge et minut. Hæld vandet væk og hæld koldt vand over. Pocher æggene eller kog dem smilende. Hæld vandet fra asparges og dup dem tørre. Fordel dem i 4 dybe tallerkner, skær skinken i mindre stykker og drys dem over aspargesene. Dup lidt olie og eddike over, krydr med salt og peber. Læg æggene på salaten og server straks.

Aspargestip

Du kan høre om aspargesene er friske ved at gnide dem mod hinanden. Hviner de- er de friske.

Du kan skrælle aspargesene om morgenen og pakke dem ind i skrællerne og et viskestykke og opbevare dem i køleskab til de skal bruges.

De hvide asparges skal skrælles, og det nederste stykke skal brækkes af, hvis det er trægt. Hvor meget de skal skrælles afhænger af, hvor friske de er.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du skal skrælle væk, kan du prøve at brække aspargesen over. Hænger der noget af den yderste skræl ved, skal der mere af.

De grønne asparges skal ikke skrælles, men det nederste stykke skal brækkes af her. Køber du helt friske grønne asparges, behøver du ikke knække det nederste stykke af, du kan nøjes med at skrælle det.

FOTO: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis den 20. maj 2016

Aspargesene hviner i Freienwill

Til glæde for lokale og danske gourmeter har familien Nebbe og Hardt dyrket hvide og grønne asparges lige uden for Flensborg de sidste 11 år.

-Jeg vil gerne have asparges til 32 gæster, siger jeg til Birgit, der sælger asparges foran SKY i

Friesische Straße.

-Hvilken kvalitet, vil du gerne have? Spørger Birgit.

Det er til min søns konfirmation, så jeg svarer

-Den bedste

-Så skal du have 16 kilo á 10 euro, siger Birgit.

-16 kilo? Sprutter jeg og tænker på, om jeg kan nå og aflevere gaven tilbage, eller om konfirmanden mon hellere vil have 16 kilo asparges til sine gæster.

-Ja, man regner cirka 500 gram per person, siger Birgit.

-Okay, okay, nu er det jo bare til en forret, og vi skal have kød og ost og kagebord. 

-Så lidt mindre kan vel gøre det? spørger jeg.

-Ja, så skal du have mellem 200 og 250 gram per person, siger Birgit.

-Det lyder bedre, siger jeg og tænker, at gaven er tilbage på gavebordet og gæsterne får de nordtyske lækkerier.

Jeg har sat Heike Nebbe i stævne på aspargesmarken. Det er hendes og især hendes mand Uwe Hardts asparges, vi spiste i sidste uge. Jeg vil gerne blive klogere på, hvad det er, der gør denne spise så populær og kostbar. Men inden vi bliver klogere på asparges, skal jeg lige vide, hvordan Heike Nebbes forhold er til det danske mindretal i Sydslesvig.

-Jeg er oprindelig fra Kiel, men har boet og læst i Danmark, siger Heike Nebbe.

Asparges vokser under en folie

-Da jeg så mødte min mand Uwe Hardt, flyttede jeg hertil. De sidste seks år har jeg undervist i blandt andet dansk og tysk på Lyksborg Danske Skole. Så det med aspargesen er jo egentlig min mands arbejde, siger Heike Nebbe grinende. 

 Men det forhindrer hende ikke i at fortælle levende om de hvide og grønne delikatesser. 

-Uwe er vild med asparges- ja han elsker dem, så for 11-12 år siden begyndte han i det små at

prøve at dyrke og sælge dem, fortæller Heike Nebbe.

-Vi kunne have valgt gulerødder eller skorzonerrødder, men det må jo også gerne være lidt eksotisk, så det kan få noget opmærksomhed, siger Heike Nebbe og fortsætter.

-Kunderne var vilde med Uwes asparges, så han forpagtede mere jord og plantede kilometervis af rækker med hans favoritspise.

-Asparges er en kostbar spise, fordi den har været gennem en masse hænder, inden den lander på spisebordet, siger Heike Nebbe. 

Asparges bliver sået i en rille, der bliver hyppet omkring den af flere omgange, og der bliver lagt et til to lag folie over. Asparges bliver høstet eller stukket som det kaldes, når den lige netop stikker hovedet op af jorden. Stikningen foregår ved, at en lille maskine kører mellem rækkerne og løfter plantefolien, mens høstarbejderne stikker aspargesene og lægger dem i kasser, der sidder fast på maskinen. På gården bliver alle asparges gennemlyst i en maskine og sorteret efter kvalitet. Så bliver de kørt ud til de forskellige salgssteder og så bliver de solgt.

- Jorden omkring asparges skal gerne være mere end 11 grader for at de vokser, siger Heike Nebbe. Det er da også det mindste, man kan forvente i midten af maj. Men termometret viser 9 grader, og det siler ned af nakken på os, mens vi står og kigger på aspargesmarken. 

Temperatuen har heldigvis været højere, og der er blevet høstet masser af asparges i en lille måneds tid.

-Men der har da været år, hvor vi ikke har kunnet høste et par uger midt i sæsonen, og kunderne er gået forgæves. Det var de meget utilfredse med, men hvad skal vi gøre? Griner Heike Nebbe

og kigger op i den grå himmel.

De grønne asparges skal være spændstige og dufte friskt for at være friske, men hvordan kan vi se, at den hvide asparges er frisk? spørger jeg.

-Aspargesen skal kunne hvine. Hvis den ikke kan det, har den tabt vand, og er derfor ikke frisk, siger Heike Nebbe og gnider to hvide asparges mod hinanden så de hviner….fuldstændig som mine gæster gjorde, da de så hvad forretten bestod af til konfirmationen i sidste uge.

Aspargestærte 
Hvis du ikke gider lave din egen tærtedej, skal du ikke lave denne ret.

Tærtedej

75 g smør

175 g mel

1 æg

1 tsk salt 

150 g grønne asparges

150 g hvide asparges  

fyld 

25 g parmesan eller prima donna

3 æg

75 ml fløde

saft af ½ citron

Hak smørret og smuldr det sammen med mel til det bliver grynet. Rør ægget sammen. Saml dejen med ægget. Lad dejen hvile 20 minutter i køleskab. Rul dejen ud og læg den i 1 stor tærteform eller flere mindre tærteforme. 

Forbag tærtenbunden i 15 minutter ved 200 grader. 

Rengør asparges og skær dem i stykker, der passer til tærteformen. 

Riv osten. Rør ost, æg, fløde og citronsaft sammen og hæld det i tærtedejen. Bag tærten i ca. 20 minutter til den får farve og giver efter for et let tryk.

Tekst og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 22. maj 2015

Foto: Louise Dandanell Ørsted og Gertrud Termansen 

Overdådig løgtærte - Zwiebelkuchen

Denne tærte er en tysk specialitet og hedder som mange sikkert er helt klar over "Zwiebelkuchen" altså en løgkage. Det er sæson for den lige nu og vi spiser den til den unge vin - "federweisser" eller "neuer süßer". En skøn kombination men nok ikke lige en ret man skal spise, hvis man skal tilbringe natten på en sovesal.

Dejen
1 3/4 dl mælk
15 g gær
250 g mel
1 tsk sukker
1 tsk salt

Fyldet
1 kg løg
Smør til stegning
250 bacon
2 1/2 dl cremfraiche/ skyr /fast yoghurt
3 æg
Muskatnød, salt, peber

Varm mælken til den er fingervarm. Rør gæren ud i mælken og tilsæt mel, sukker og salt i. Ælt dejen igennem og lad den hæve i ca. 45 minutter.
Pil løgene og skær dem i tynde skiver, evt. på mandolin. Skær bacon i små terninger og vend dem i smør på en pande. Tag bacon af panden og steg løgene bløde. Rør cremefraiche sammen med æg og krydr med muskatnød, salt og peber.
Ælt dejen igennem og rul den ud så den passer til en stor springform. Smør formen og læg dejen i. Læg løg og bacon i og hæld æggeblandingen over.
Bag tærten i ca. 1 time ved 180 grader.

Syltede grønne tomater

I efterårsferien var vi på en lille alternativ restaurant i det sydlige Tyskland, der kaldes en Besenwirtschaft eller en Straussenwirtschaft. Det er de lokale vinbønder, der i perioder af året har lov til at åbne en lille rest i deres garage eller lager. Her serverer de enkle retter: flammkuchen, kartofler med krydderkvark og måske et lille oste- eller pølsefad og så selvfølgelig deres egen vin. Indretningen er simpel, man sidder ved lange borde og på bænke og kommer i den grad hinanden ved. Vi sad ved siden af et yngre par fra Göttingen, der underholdte os meget med bl.a. syltning af tomater. Fruens bedstefar var leveringsdygtig i mange tomater og hen på efteråret var der mange grønne, som de yndede at sylte. Jeg har ingen bedstefar, kan ikke det med drivhus og have og jeg kan ikke en gang købe dem på mit marked. Men jeg var så heldig at besøge en ven, og i hans drivhus fik jeg lov til at plukke de skønne tomater, som jeg syltede til stor glæde for mig og dem der har fået lov at smage.

INFO: Hvis du lader de grønne tomater ligge i køkkenet bliver de - røde. Du kan også lade dem ligge i køleskabet, til du får tid til at sylte dem, det bliver de ikke røde eller kedelige af.

Sur syltede grønne tomater
200 g grønne tomater
3/4 dl eddike
100 g sukker
½ tsk salt
1 fed hvidløg i skiver
5 peberkorn

Halver tomaterne og hæld dem i en gryde med de øvrige ingredienser. Kog op, skru ned for varmen og lad simre til tomaterne er møre. Smag til med sukker og eddike. 

Fantastiske søde syltede tomater
350 g grønne tomater
100 g sukker
Kornene fra ½ stang vanilje

Halver tomaterne og hæld dem i en gryde med sukker og kornene fra vaniljestangen og sukker. Kog op, skru ned for varmen og lad simre til tomaterne er møre. Smag til med sukker.