Kødfesten er slut

Den vegane og vegetariske bølge vælter ind over os, og vi skal vænne os til at spise mindre kød.

Hos Madeenitaly spiser du skønne veganske 

pizzaer

Jeg har glædet mig, for vi skal ud og spise på en lille italiensk restaurant i Holbergsgade. Vi har bestilt bord, og det er godt, for lokalet er proppet, og ved de små vakkelvorne borde og skæve stole sidder familier og fejrer fødselsdag med dannebro, og turisterne kigger sig nysgerrigt omkring og skyller den gode stemning ned med Aperol Sprits. I disken, der skærmer for indgangen til køkkenet, ligger pizza slices. Vi går op og kigger på udvalget og vælger den med mandelcreme og squash og blandede svampe. Først her går det op for os, at vi er landet på en vegansk restaurant. De søde engelsktaleende tjenere fortæller, at alt på kortet er vegansk også osteanretningen, tiramisuen og spagetti carbonara.

Den veganske- og vegetariske bølge vælter ind over os, og vi bliver dagligt gjort opmærksom på, at vi skal spise mere grønt og meget, meget mindre kød. Ifølge diverse rapporter bør vores kødration ligge på omkring 14 gram okse, svin eller lam om dagen. 15 gram, det svarer nogenlunde til den portion bacon, du drysser over blomkålssuppen på de dage, hvor du er stolt over, at der ikke er kød på bordet men blot suppe.

Kødet er en hel naturlig del af det, som danskerne forbinder med det gode liv, derfor er det naturligvis svært at holde op med at spise kød. Men vi står i en situation, hvor vi faktisk har pligt til at spise mindre kød. Problemet er, at vi ikke kan se de direkte konsekvenser, af det vi gør. Vi falder ikke om eller bliver oversvømmet, fordi vi spiser kødsovs i aften. Konsekvenser er, for de allerflestes vedkommende, nogen der ligger laaaangt ude i fremtiden. Så vi lukker øjnene, og lægger problemerne over i hænderne på andre. Vi forestiller os, at der er forskere, der løser problemerne og opfinder en ko, der ikke udleder CO2. En anden tanke er, at selvom jeg ændrer mine vaner, er det kun er en dråbe i havet, så hvad hjælper det? Og hvad med min nabo, der fortsætter kødfesten? Vi bilder os ind, at det ikke betale sig. Men det kan betale sig, og det kunne også tænkes, at vi alle fik det bedre, hvis vi spiste blot en smule mindre kød.

Hvis vi allesammen spiser lidt mindre kød, kan det være vi slipper for at spise det her.

Tilbage på den italienske restaurant er pizzaen meget velsmagende, men spagetti carbonara, der er her er med erstatningsost, erstatningsæg og erstatningsbacon, må de gerne beholde for sig selv. Så meget hellere en spagetti med svampe, auberginer, tomat eller græskar.

I dag er der en vegansk bowle med hummus, grønkålssalat, rødkålssalat, og stegte
græskar på menuen. I stedet for græskar kan man bruge søde kartofler. De enkelte salater kan spises sammen eller hver for sig og som tilbehør til lidt kød. 

Rødkålssalat

50 g mandler

½ lille rødkål

2 spsk æbleeddike

2 tsk sukker

Salt, peber

5 stilke persille

5 tørrede figner

Hak mandlerne og rist dem på en tør pande. Skær rødkålen i tynde strimler på en mandolin. Knug eddike, sukker, salt og peber i rødkålen. Hak persille og figner og vend den i salaten. Drys mandler over.

Grønkålssalat

150 g ribbet grønkål

50 g hasselnødder

2 spsk olie eller nøddesmør

2 spsk vand

1 tsk sukker

Salt, peber

1 tsk piment de Espette

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Drys piment de Espette over ved servering.

Hummus

1 dåse kogte kikærter ca. 250 g

75 ml lage

2-3 spsk chiliolie

1 fed hvidløg

Salt, peber

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

Bagte græskar

1 lille hokkaidogræskar

1 spsk chiliolie

1 tsk piment de Espette

1-2 spsk citronsaft

2 tsk sukker el. honning

Salt, peber

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær græskaren i både og vend den i olie, piment de Espette, citronsaft, sukker, salt og peber og bag græskaren i ca. 20 minutter.

Teksten har været i Flensborg Avis i oktober 2019.

Tårnhøj frokost

Hvornår er du sidst blevet kropsvisiteret, skannet og blevet bedt om at tage overtøj, bælter og metalgenstande af? Det er vist kun en oplevelse de fleste af os har, når vi skal ud og flyve. Men hvis du skal spise i Restaurant Tårnet på Christiansborg, er der er ingen vej uden om sikkerhedstjekket.

Vi har bestilt bord klokken to, så vi har aftalt at mødes med min mor klokken 13.45 ved indgangen til Tårnet i Kongeporten på Christiansborg. Vi er gået hertil, og hun er på cykel, så det undrer mig, at hun ikke er her endnu. Man plejer at kunne stille sit ur efter hende.

Vi stiller os i køen for at blive lukket ind. Man skal gå frem og tilbage mellem det røde torv, der er spændt ud og indikerer små gange, fuldstændig ligesom ved check-in i lufthavnen. Det er bidende koldt, så sammen med kinesiske, tyske og franske turister kigger vi langt efter den securitymand, der kan lukke os ind i varmen, i Tårnet. Glasdøren går op og på dansk, engelsk, tysk og fransk bliver vi budt velkommen og guidet hen til rullebåndet, hvor vi skal lægge vores frakker, tasker, tage bæltet af og tømme lommerne. Personalet peger op på væggen, hvor der hænger plakater af alt det, vi skal afføre os, og vi ikke må have med ind. Det er overvældende, for vi skal jo bare spise frokost, men det er betingelserne, hvis du vil op i Tårnet på Christiansborg. Nu er min mor kommet. Blomst i håret, spraglet tørklæde og pink støvler. Man skulle tro, at det kunne aflede enhver opmærksomhed, men nej. Hendes taske bipper, så hun bliver trukket til side. Min mor har altid en lille lommekniv med, så hun kan dele et æble i både og trække en kølig flaske hvidvin op. Den må hun ikke have med ind på Christiansborg, så hun bliver bedt om at skrive sit navn på den kuvert, vagten lægger kniven i, og så hun kan hente den efter sit besøg i tårnet.

Vi går frem mod elevatoren, maser os ind i den med de andre turister, og trykker på 4. etage. Hvis man ikke skal spise i restauranten, tager man en ny elevator det sidste stykke op i udsigtstårnet. Men vi går til højre og bliver budt velkommen til restauranten. Vi hænger vores overtøj og bliver ført ind i det mørke, spektakulære rum, med elleve meter til loftet, store gipsfigurer og kun et enkelt vindue man kan se ud af. Her er plads til hundrede gæster, men vi kommer til anden seating, så der sidder vel omkring 50 gæster og spiser. Stemningen er en anelse andægtig, men de unge tjenere sørger for at bløde det op, så vi kan føre en almindelig samtale, uden at skulle dæmpe stemmen og tysse på hinanden.

Vi studerer det smukke menukort, og bliver rolige da vi kan se, at vi ikke behøver bestille en menu til 450 kroner. Vi får hurtigt drikkevarer, og bliver spurgt og vi har lyst til Fætter Erik & Dyrlægens snaps. Vi takker nej og glæder os over øllen fra Herslev, æblemosten fra Østergård på Lolland og til at få noget at spise.

Maden kommer lynhurtigt. En ti centimeter høj kartoffelmad med løvstikkecreme og revet ost,

Kartoffelmad

rejemad med grønne asparges og tatar med syltede, brændte, bagte og fermenterede løg og ramsløgscreme. Det er udsøgt lækkert. Mens vi nyder maden, kigger vi rundt i det imponerende lokale med den lange, rustikke trappe, de små runde vinduer oppe under loftet, store gipsafstøbninger af Thorvaldsens 200 år gamle løver, tre meter høje figurer af mejersken og skovhuggerne ved vinduesnichen, og relieffer der kigger ned på os ved de super moderne borde og stole.

Kaffen og fragilitéen bliver indtaget på trappen i vinduesnichen. Her er udsigt over Slotsgården, Ridebanen, videre over Dantes Plads og ikke mindst Tivolis høje forlystelser.

På vejen ud husker vi min mors kniv og lover hinanden at komme igen og smage Fætter Erik & Dyrlægens snaps og flere af de vidunderlige kager.

AOK

Restaurant Tårnet er nomineret til Årets bedste frokostrestaurant af Berlingske. Du kan stemme på den her:

https://www.berlingske.dk/byens-bedste/byens-bedste-frokost

 

Restaurant Tårnet

Fotograf David Kahr

Tårnet er en del af Christiansborg Slot i det indre København. Indgangen til Tårnet er i Kongeporten.

Besøgende skal igennem et sikkerhedstjek ved indgangen i Kongeporten. Omfanget af sikkerhedstjekket varierer, og derfor kan der opstå kø. Det anbefales, at gæster ankommer 15 minutter før, de har reserveret bord for at have tid til sikkerhedstjekket.

Restauranten ledes af Rasmus Bo Bojesen. Sammen med sit team tager han udgangspunkt i det gamle, danske køkken – smørrebrød og egnsretter fra hele Danmark. Møbler, lamper og service i restauranten er fundet hos store og små danske producenter og råvarerne hos nogle af Danmarks dygtigste avlere, slagtere og landmænd.

Åbningstider

Tirsdag-lørdag
11.30 – 23.00

Søndag
11.30 – 17.30

Se menuen og bestil bord på taarnet.dk/restauranten

Det er en god idé at bestille bord.

Bemærk! Tårnet er lukket i perioden 6. juni til 31. august 2019 

Det er gratis at besøge (udsigts) Tårnet, og der er er åbent fra tirsdag til søndag. 

Find praktiske oplysninger på taarnet.dk/info.

TÅRNET

Tårnet er opført som del af det tredje og nuværende Christiansborg Slot, der blev bygget i perioden 1907-1928. Det er, som resten af slottet, tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Undervejs blev planerne for Tårnet ændret flere gange, bl.a. fordi byggeriet overskred budgetterne. Fx sparede man en del af udsmykningen væk, så Tårnet kun havde én krone, da Christiansborg Slot stod færdigt i 1928.

Først i 1934 kom de sidste to kroner på. Det skete på et initiativ taget af den daværende indenrigsminister, Bertel Dahlgaard, der mente, at Tårnet med kun én krone lignede Korsør Banegård. Med tilføjelsen af de to kroner, opsat på en såkaldt fløjstang, blev Tårnet samtidig højere end tårnet på Københavns Rådhus. Med sine 106 m er Tårnet på Christiansborg Slot fortsat det højeste tårn i København – 40 cm højere end netop rådhustårnet.

De tre kroner symboliserer Kalmarunionen, den historiske alliance mellem Danmark, Norge og Sverige i perioden 1397 til 1523. Udover kronerne er fløjstangen udsmykket med et kors og en vejrhane. Korset symboliserer, at Danmark er et kristent land. I spiret ses også otte figurer, der er skabt af billedhuggeren Axel Locher. De 3,1 m høje kobberfigurer viser mænd og kvinder, der udfører forskellige erhverv – blandt figurerne er en fisker og en landmand.

Tårnet blev opført i jernbeton med en granitbeklædt facade og en tagbeklædning, der oprindeligt bestod af teglsten. I 1937 blev teglstenene, efter en landsdækkende indsamling, udskiftet med kobber. I starten af det nye årtusinde blev det konstateret, at Tårnets kobberbeklædning og underliggende jernbeton var i en så dårlig forfatning, at en gennemgribende renovering var nødvendig. Renoveringen fandt sted fra 2006 til 2009.

Efter renoveringen er taget nu kobberbrunt, indtil vejr og vind i løbet af de næste 20 år vil irre kobberet, så det får sin karakteristiske grønne farve tilbage. Den nye kobberbelægning forventes at kunne holde ca. 100 år

Kilde: Tårnet Christiansborg