Folkemøde i Stuhrsallee

Det er muligvis en voldsom overdrivelse at kalde det arrangement Louises Køkken afholdt i sidste

uge for et Folkemøde. Men vi var 35 folk, der mødtes til spisning og snak i vores gård i Stuhrsallee, så det er måske alligevel ikke helt ved siden af.

Det er torsdag eftermiddag, og jeg står og kigger på de mørke skyer, der hænger over Flensborg. Til min store glæde driver de videre, og jeg kalder familien sammen, så vi kan få dækket borde i gården, der til dagligt huser vores gamle bil, cykler og brænde. Vi slæber borde og stole ud, finder duge frem og dækker op med vin- og vandglas. Vi pynter med blomster, og netop som vi er færdige, begynder det at regne gennem solstrålerne.

-Det regner, råber jeg panisk.

-Jeg syntes mere, at solen skinner, siger min altid optimistiske mand. Og han får ret, solen overtager, og regnen stopper efter et par dryp.

Nu er der en halv time til gæsterne kommer, så kyllingen ryger i ovnen, salaten får dressing, brødet bliver skåret i skiver og kærnemælkskoldskålen smagt til.

Klokken lidt i seks triller de første cykler ind i gården, og langsomt fyldes bordene med snakkende gæster.

-Rigtig hjertelig velkommen til SPIS & SNAK. Hvor er jeg glad for, at der er så mange, der har lyst til at deltage i vores mini-folkemøde, siger jeg og overlader ordet til fotograf Gertrud Sabroe Termansen, der er den anden halvdel af Louises Køkken i Flensborg Avis.

-Når vi mødes over et måltid, snakker vi ofte om det, som ikke fungerer, hvad vi gerne vil undgå, og hvad vi ikke vil have.

I dag vil vi gerne have jer til at tale om, det der virker i Flensborg og Sydslesvig. Det kan være en butik, en cykelklub eller en natursti. Hvad som helst som I gerne vil dele med andre og måske have mere af. Det kaldes den anerkendende og udforskende samtale, og det er en samtale, hvor vi forsøger at forstå hinandens oplevelser og historier og dermed anerkende hinanden. Det er dejligt og trygt at dele ens gode oplevelser, og man går måske hjem med nye ideer og indsigter. Så lad os dele maden og de gode oplevelser vi har her, hvor vi bor og lad os være udforskende og anerkendende.

Med disse ord er vores mini-folkemøde skudt i gang.

Kyllingen kommer på bordet sammen med pastasalaten, cæsarsalaten og det hjemmebagte brød. Der bliver snakket livligt ved de fire borde, men der bliver ikke rigtig snakket om dagens emne, så et af bordene foreslår, at vi laver en hurtig brainstorming, som hvert bord fremlægger. Efter et kvarters tid er vi klar, for det er jo ikke så svært at finde gode ting ved Sydslesvig.

-Vi syntes, at Norderstraße rykker for vildt i øjeblikket. Der er nye cafeer med kaffe og kager af høj kvalitet. Den skønne butik MOMO er endelig åbnet, og så er der vores dejlige bibliotek, fremlægger Johanna Andersen.

Hvert bord fremlagde, hvad de havde talt om.

-Ved vores bord har vi talt om, at vi er meget glade for, at der kører bus fra Exe til SG’s kampe. Vi er også vilde med de lavere bilpriser, den frie hastighed på motorvejen og den tyske orden og ordenlighed, siger bordet med flest mænd.

-Det er en berigelse med de to kulturer, sprog og masser af kulturelle tilbud. Det gode dansk-tyske fællesskab og de gode forhold til vores naboer, siger det tredje.

-Vi har talt om det dejlige havnemiljø, vores Wochenmarkt, og de hvide asparges, siger det sidste bord.

Vi klapper af de gode input og sender kærnemælkskoldskålen, kammer-junkerene og jordbærrene rundt.

Klokken lidt over otte er arrangementet slut, vi rydder op, sætter stole og borde på plads og håber, at alle har fået gode og positive tilkendegivelser for deres ideer og input til vores mini-folkemøde.

Sydslesvig spiser sammen

Louises køkken slår dørene op for et spis-sammen-arrangement. Vi laver mad og dækker op. Du skal blot tilmelde dig og medbringe dit gode humør og snakkelyst.

SYDSLESVIG SPISER SAMMEN TORSDAG DEN 13. JUNI

Tid: Kl. 18.00-ca.20.00

Hvem: Alle er velkommen

Hvor: Stuhrsallee 17, 24937 Flensborg, 1. sal eller i gården

Pris: 5 € pr. person

Du får: Vi spiser to retter

Din indsats: Vi hjælper hinanden med at få maden på bordet og rydder derefter op sammen. Hvis tiden og stemningen er til det, vil vi tale om et aktuelt emne

Tilmelding: Ring 0461-56446, el. skriv en sms til 0045-23371433, el. skriv en mail til louise-oersted@foni.net

 

 

Vi håber at kunne skabe en god stemning og måske få en snak om, hvad det bedste er ved Sydslesvig, når vi åbner vores hjem torsdag den 13. juni

Kom og spis med i Louises Køkken torsdag den 13. juni fra 18.-20. Jeg vil tilberede to retter, dække op i vores stuer, eller i gården hvis vejret tillader det, og byde velkommen til to-tre timers samvær og snak. Du skal være velkommen, hvis du gerne vil møde nye mennesker, tale om et aktuelt emne, se hvordan vi bor, eller bare gerne vil slippe for at lave mad torsdag aften. Og du skal være velkommen, om du kommer alene eller tager hele familien og dine naboer med.

Der er masser af arrangementer i Sydslesvig, hvor der bliver dækket op til kaffebord, brunch, morgenmad, spagettigudstjenester og middagsarrangementer. Hvor deltagerne hører på kloge hoveder og taler om aktuelle emner. Flensborg Avis bringer ofte billeder af unge og ældre, mænd og kvinder, der spiser sammen, og det ser ud til, at de hygger sig og har nogen gode øjeblikke sammen. Og er det ikke de gode øjeblikke, vi skal have flere af i Sydslesvig?

I efteråret 2018 inviterede fire Coop-butikker til en "samtalemenu" midt i butikken. Butikkerne havde dækket op i åbningstiden til fællesskab og samtale om et emne, som optog lokalområdet, eksempelvis ”hvordan man får vi mere liv i midtbyen?” Maden blev sat midt på bordet til deling, hvorefter fællesskabet tog over og snakken gik. Sådanne arrangementer blev gentaget her i midten af maj over hele Danmark under mottoet ”Danmark taler sammen”. 

Konceptet er udtænkt af Jane Sandberg, der er museumsdirektør ved ENIGMA-Museum for post- tele og kommunikation, og vi har talt med hende om, hvad måltidet kan gøre for fællesskabet, hvordan man afholder en middag, hvor folk ikke kender hinanden, og ikke mindst hvordan vi får folk til at deltage.

Hvad er det gode ved at spise sammen?

Der sker noget magisk, når der kommer mad på et bord. Samtalen glider nemmere, og forskelligheder bliver mindre. Måske fordi vi slapper mere af over et godt måltid mad – måske fordi det faktum, at vi alle skal spise gør, at vi – trods forskelle – finder sammen over maden. Og så er det godt for appetitten at spise sammen med andre. Det ved vi fra forskning, særlig i ældre medborgeres spisevaner. Endelig er der det sociale aspekt: vi sidder længere ved bordet, når måltidet indtages med andre. 

Hvad gør fællesskabet ved maden?

Jeg tror, vi nyder maden på en anden måde, når den indtages i et fællesskab. Vi observerer hinandens reaktioner, får måske lyst til at smage på noget, vi ikke tidligere har smagt, fordi der er nogle ved bordet, som spiser det. Så er fællesskab omkring mad en fin måde at få børn til at socialisere med andre generationer på, og endelig kan madfællesskab også være en måde at åbne blikket for andre kulturer end ens egen.

Hvad skal man være opmærksom på, når man arrangerer en sammenkomst, hvor gæsterne måske ikke kender hinanden?

Det gode og tydelige værtskab. Det er supervigtigt, at der er en som byder velkommen, siger lidt om, hvordan måltidet forløber og således sætter rammen for arrangementet. Det er også en god ide at foreslå et par spørgsmål, som man kan stille til hinanden, så der kommer hul på samtalelysten. Mange er vant til at spørge ”hvad laver du?” som i ”hvad er dit arbejde?”. Det er et spørgsmål som ofte lukker mere end det åbner. Spørg i stedet ”Hvad drømmer du om?” eller ”Hvad optager dig lige nu?”. Endelig skal man som vært huske at lukke arrangementet godt ned. Slå på glasset og sig ”Om 15 min. skal vi til at slutte. Det ville være dejligt, om I gad at hjælpe med at samle tallerknerne ind…” etc. Så ved alle, hvad der forventes, og så bruger man som gæst ikke energi på at overveje, om man nu gør, hvad der forventes.

Er der særlige krav til gæsterne/ deltagerne?

Åbenhed. Nysgerrighed og lyst til at møde nye mennesker – også selvom de måtte vise sig at være meget forskellige fra dig selv. 

Er der særlige krav til måltidet?

Ja! Sørg for at lave noget mad som ikke ekskluderer. Lad være med at lave noget mad, som du ved, at nogle mennesker afstår fra at spise af religiøse årsager. Min erfaring er, at de eneste råvarer vi kan være helt sikre på, at de fleste kan være med på, er grøntsager. Så hvorfor ikke lave vegetarmad? Server ALTID på fade og ikke tallerkenservering. Mad på fade deler man. Det er også en måde at få samtalen i gang. 

Hvordan får vi dem med, der normalt ikke har tid til at komme til de her arrangementer. Jeg tænker, både på småbørnsfamilier der har  travlt, og dem der sidder alene?

Vi sørger for at invitere dem og ved invitationen gøre opmærksom på arrangementets karakter og forventninger. Mange kan vælge fællesspisninger fra, bare fordi de ikke ved, hvad der forventes af en gæst. Sørg for at få lavet opslag de steder, hvor målgrupperne befinder sig. Udnævn nogle ambassadører hvis rolle det er at sørge for, at invitationen kommer ud de rigtige steder. Hvis I ønsker at få småbørnsfamilier med, så henvend jer gennem børnehaven etc. og gør det klart, hvad det kræver at være med, meget ofte ikke andet end at komme med et åbent sind. Forklar at fællesspisningen er et alternativ til at spise hjemme, hvor børnene kan lege, og de voksne kan tale med andre voksne. Hvis det er mennesker der bor alene, som I gerne vil aktivere, så smid en seddel ind ad brevsprækken – måske fra en nabo, som man er lidt bekendt med i forvejen. Få den lokale avis til at skrive om arrangementet, og få i artiklen forklaret, at fællesspisning er for alle, og ideen er, at vi mødes på tværs af alder, kultur, politisk overbevisning etc. 

Har du et forslag til, hvilket emne vi skal tale om til vores middagsselskab?

Fællesskaber. Hvorfor er de vigtige, og hvordan skaber vi vores lokalt forankrede fællesskaber. 

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan leve op til alle Jane Sandbergs ideer torsdag den 13. juni, men sammen kan vi prøve. På gensyn.

Fotos: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis