Komfurets genkomst

-Kør langsomt mor, her er så smukt, siger min 14-årige søn.

Vi er i det bakkede landskab imellem Snertinge og Føllenslev i Nordvestsjælland, på vej til min mors sommerhus i Havnsø. Temperaturen viser 26 grader, og landmændene bruger det gode vejr til at høste raps. Himlen er høj og sommerblå, og vi kan se Vejrhøj og Nekselø i det fjerne.

-Komfuret virker ikke, siger min mor grådkvalt fra en skrattende telefon.

-Skulle jeg have haft vores med, spørger jeg.

-Du skal ikke gøre nar, siger hun mopset.

-Undskyld, siger jeg.

-Er det både ovn og kogeplade, der ikke virker? Forsøger jeg.

-Det hele, får hun fremstammet.

-Jamen, du har da råd til et nyt, ik? Spørger jeg.

-Jo, jo, siger hun og forstætter.

-Alle naboerne har været og se på det, og i eftermiddag kommer Erik over fra Rågevej. Han har forstand på den slags. Det værste er, at det ikke kan komme ud af døren. Så hvis det skal skiftes, må vi have vinduet skruet af. Det er noget rod, siger min mor og så bliver forbindelsen afbrudt.

Sidst min mor fik nyt komfur, skiftede hun også vinduerne i sommerhuset der er fra 1938. Det et 29 kvadratmeter, der er kun koldt vand i køkkenet og min mand er ikke med, for han kan ikke stå oprejst indenfor. Min mor har arvet det efter hendes forældre for 30 år siden og der er sket mange ud- og ombygninger siden. Der er både kommet badehus med toilet i stedet for hullet i jorden og anneks med flere sovepladser til. Men elinstallationerne er ikke fulgt med tiden.

Vi ankommer til sommerhuset og står i det lillebitte køkken og stirrer på komfuret, der ikke virker.

-Tænk ikke på det mor. Vi spiser gazpacho til middag, siger jeg.

Min mor glemmer komfurbekymringerne for et øjeblik og pludrer lykkeligt med sine børnebørn.

-Det er sikringerne, siger min mor skyldbetynget næste morgen.

-Det er da godt, så undgår du alt det rod med vinduer, døre og udgifter til et nyt komfur, siger jeg.

-Ja, men jeg har belemret så mange mennesker med det, og så havde jeg bare glemt at tjekke sikringerne, siger hun småtrist.

-Vi inviterer dem ind i eftermiddag. Nu kan jeg jo bage en kage, og vi har solbærlikør, siger jeg.

-Okay, det gør vi. Men husk, at når ovnen er tændt, kan vi ikke koge vand i elkedlen samtidig, siger hun og kaster sig op på cyklen i flagrende gevandter. Hun kører ud i sommerlandet og inviterer vennerne til fejring af komfurets genkomst.

Mad uden komfur

Man kunne jo begynde at grille hvis komfuret strejker, men det kunne jeg aldrig finde på. Så middagen står på en dejlig gazpachosuppe, der ikke skal varmes, blot blendes. Desserten er kærnemælkskoldskål med rystesolbær. De rystesolbær man ikke får spist holder sig kun et par dage i køleskab. Men hvis man har mulighed for det, kan de koges op med lidt mere sukker til marmelade. Rystesolbærrene kan endvidere overhældes med vodka. Lader man det trække en uges tid, bliver det den skønneste solbærlikør, og bærerne kan man smide over en god vaniljeis.

Rystesolbær, solbærmarmelade eller solbærlikør

Nem

500 g solbær

175 g sukker

Rib solbærrene og læg dem i en skål. Hæld sukker over og rør rundt. Lad dem trække i 10-20 minutter. Spis dem til gryderetter, hakkebøf eller grillkødet.

Hvis du vil lave marmelade af resten af rystesolbærrene, koger du dem op, tilsætter eventuelt mere sukker og jævner med melatin eller lignende.

Vil du hellere lave likør hælder du rystesolbærrene i et glas med låg, hælder 200-300 ml vodka over og lader det trække en uges tid.

Kirsebærkage

4-6 personer

1 time og 14 minutter + udstening af kirsebær

Kan med fordel bages i dobbeltportion, så er bagetiden ca. 45 minutter.

350 g udstenede kirsebær

100 g blødt smør

125 g sukker

2 æg

150 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

100 ml yoghurt

3 spsk sukker

Udsten kirsebærrene. Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør det i kagen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en lille form beklædt med bagepapir. Fordel kirsebærrene over kagen og drys sukker over. Bag kagen i ca. 40 minutter.

Artikel og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 14. august 2015

Foto Louise Dandanell Ørsted

Grøntsagsgratin med pasta

En skøn vegetarret.

Til 4-5 personer

Tid 1 time og 15 minutter

Vegetarisk 

250 g pasta

100 g løg

2 fed hvidløg

1/4 blomkålshoved

1 squash

1 aubergine 
olie til stegning
1 spsk timian

3 dl bouillon

1 spsk smør
2 spsk hvedemel
300 ml bouillon
500 ml mælk 

Revet muskatnød
Salt, peber

50 g parmesan

4 spsk rasp

Kog pastaen al dente efter anvisning på emballagen.

Pil og hak løg og hvidløg. Skær blomkål, squash og aubergine i mindre stykker. Svits grøntsagerne i olie med timian. Hæld bouillon over og lad det simre mens du laver sovsen.

Varm olien i en gryde og rør melet ud i det. Hæld varm bouillon i under omrøring. Hæld sojamælk og sojafløde i og varm igennem under omrøring. Smag til med rigelig muskatnød, salt og peber.

Hæld pastaen i et ovnfast fad, hæld grøntsagerne over og hæld sovsen over til sidst. Drys parmesan og rigelig med rasp over. Sæt retten i ovnen og bag den i cirka 35 minutter ved 200 grader. Server retten varm eller lun med salat til. 

Foto: Gertrud Sabroe Termansen 

Mad der gør dig glad

Spiser du fordi du er glad, eller bliver du glad fordi du spiser?

Følgende råvarer gør dig i godt humør, og så har de også en masse andre positive indvirkninger på dit helbred. Så det er bare at komme i gang med at spise eller drikke sundheden.

Spinat

Spinat indeholder mange mineraler og har et højt indhold af A og C-vitamin. Spinat indeholder også oxalsyre, der binder calcium og derved hæmmer kroppens calciumoptagelse, hvis den indtages i store mængder. For at undgå oxalsyrens sundhedsmæssige ulemper kan spinaten spises sammen med calciumholdige fødevarer for eksempel mælkeprodukter. Så spis din spinat i en stuvning, kom lidt fløde i dressingen eller lav en spinatsmothie.

Banan

Bananer kan ud over at gøre os glade, give god energi og være med til at forebygge kræft, give dig stærke knogler og forhindre forhøjet blodtryk. Herudover er der undersøgelser, der viser, at bananer kan mindske menstruationssmerter, gøre dine tømmermænd mere udholdelige og få dit myggestik til at genere mindre!

Spinatsmothie

10 min

mellemmåltid eller morgenmad

sund

1-2 glas

50 g spinat

2 bananer

100 ml mælk

isterninger

citronsaft

honning

Vask spinaten. Skræl bananen og skær den i mindre stykker. Hæld spinat, banan, mælk og 1 håndfuld isterninger i en blender. Blend til det bliver lysegrønt og helt flydende. Smag til med citronsaft og honning.

   

Mælk

Mælk indeholder ligeledes en lang række vitaminer og mineraler, der er gode for os. Mælk indeholder blandt andet calcium, som er vigtigt for vores knogler. Og det er ikke kun børn, der har behov for calcium. Fra 40 års alderen begynder nedbrydningen af vores knogler, og der er det fornuftigt at få rigeligt med calcium, så kroppen har noget at bygge op og vedligeholde med.

Det er uklart, om det skal være mælk eller mælkeprodukter, vi spiser. Men der er noget der tyder på at syrnede mælkeprodukterne bliver mere og mere populære. Skyr, kvark, yoghurt, ost tæller også med i det store mælkeregnskab. Og der er lige så mange vitaminer og mineraler i de magre mælkeprodukter, som i de fede. SÅ det er bare med at komme ud og lede efter skummetmælk til morgenmadsprodukterne. Vi skal cirka drikke 2-3 glas mælk og spise en skive ost om dagen for at få dækket vores calciumbehov.

Hindbærsmothie med lakrids

10 min

mellemmåltid eller morgenmad

sund

1-2 glas

1 banan

100 g frosne hindbær

1 dl mælk

isterninger

1 tsk lakridspulver

Skræl bananen og skær den i mindre stykker. Hæld banan, hindbær, mælk og en håndfuld isterninger i en blender. Blend til det bliver lyserødt og helt flydende. Smag til med lakridspulver.

Foto: Gertrud Sabroe Termansen 
Teksten er en del af en artikel, der har været i Flensborg Avis den 10. april