Viser opslag med etiketten bladselleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bladselleri. Vis alle opslag

fredag den 14. september 2012

Kålsnegle


Jeg lovede at komme med en bageopskrift med kål og det blev så velsmagende snegle. De passer perfekt til suppe og gryderetter.

25 g gær
2 ½ dl lunt vand
1 dl kærnemælk
2 tsk kryddersalt eller 1 tsk groft salt
1 tsk sukker
150 g fuldkornsmel
350 g hvedemel
325 g hvidkål
1 spsk olie
Salt og peber

Rør gæren ud i lidt af vandet. Hæld resten af vandet, kærnemælk, salt og sukker i. Ælt de to slags mel i til dejen er smidig og slipper bordet.  Lad dejen hæve i ca. 45 minutter. Skær kålen i meget tynde strimler og steg den mør i olie. Krydr med salt og peber. Ælt dejen igennem og rul den ud i ca. 45 cm x  20 cm. Fordel den stegte kål på dejen. Rul dejen sammen til snegle og skær dem ud i ca. 14 stk. Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir, pensl med mælk og lad den efterhæve i 30 minutter på et lunt sted. Bag dem i ca. 35 minutter ved 200 grader.

Til dem der ikke lige er til bagning er der en herlig efterårssalat.

1 lille blomkål
4 stilke bladselleri
50 g hasselnødder

2 spsk lys balsamico
1 spsk olie
1 spsk mayonaise
evt. 2 tsk karry - hvis det passer til det, salaten skal servers til
1 tsk sukker, salt og peber

Skær blomkål i små buketter og bladselleri i tynde skiver. Rist nødderne på en tør pande. Rør dressingen sammen og smag til. Vend grøntsagerne i dressingen og smag til med karry, salt og peber. Pynt med hasselnødder.





fredag den 9. september 2011

Salater der smager

I stedet for at tænke på hvad vi skal have af kød eller fisk til aftensmad, kunne vi engang i mellem tage udgangspunkt i tilbehøret. Det er jo det der smager, og som vi egentlig bruger længst tid på. Så prøv de to salater og find så ud af hvad du vil spise hertil, udover brød.

Rødbede salat



750 g rødbeder

3 stængler bladselleri

1-2 pærer

50 g valnødder

2 spsk olivenolie

2 spsk mørk balsamico

2 tsk honning

Salt og peber

Kog rødbederne møre i ca. 45 minutter. Skrub skindet af under rindende koldt vand og skær dem i tern. Skær bladselleri i tynde skiver. Skær pærerne i tern. Rist valnødderne på en tør pande. Bland en dressing olivenolie, balsamico, honning, salt og peber og vend grøntsager, frugt og nødder i dressingen. Pynt med toppen af sellerien.



Spelt salat

200 g speltkerner eller perle byg
¼ agurk
1-2 tomater
1 rød peberfrugt
5 forårsløg
Dressing af 2 spsk olivenolie, saft af ½ citron, 1 fed presset hvidløg, 1 spsk sennep
Salt og peber
Kog speltkerner møre i bouillon i ca. 15 minutter og afkøl dem. Skær agurk, tomater og peberfrugt i tern og forårsløg i tynde ringe. Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Bland grøntsager, spelt og dressing sammen. Her pynter basilikum også.