Viser opslag med etiketten varme hveder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten varme hveder. Vis alle opslag

torsdag den 15. maj 2014

Du kan nå det endnu - varme hveder

Historien om hvederne kender I til hudløshed - her er opskriften


40 g gær
2 dl mælk
1½ dl yoghurt
1 æg
2 tsk salt
3 spsk sukker
1 tsk kardemomme
1 tsk revet citronskal
650 g hvedemel
Sammenpisket æg til pensling

Varm mælken op til den er fingervarm. Opløs gæren i lidt af mælken. Tilsæt resten af mælken, yoghurt, æg,
Her er der en tredobbelt portion på vej, men mindre kan også gøre det
salt, sukker og krydderier.
Ælt mel i til dejen føles smidig og slipper bordet. Lad dejen hæve overdækket i 45 minutter. For et stort ovnfast fad eller bradepande med bagepapir. Ælt dejen igennem, del den i 12-15 stykker, form dem til boller og sæt dem tæt på bagepladen. Pensl med sammenpisket æg. Lad dem hæve yderligere 30 minutter. Bag bollerne i ca. 25 minutter ved 200 grader.

onsdag den 2. maj 2012

Varme hveder

Traditionen med at vi spiser hveder, kan føres tilbage til 1700- tallet. Dengang havde bagerne én årlig fridag og det var Store Bededag. Så for at sikre kunderne "nybagt" brød, bagte de hvedeknopper dagen før Store Bededag. Hvederne kunne kunderne så selv varme på den store bededag. 
Dengang var det en luksus spise, og det kan du også gøre den til nu, ved selv at bage, bruge rigtigt smør og en god marmelade.

Her er en krydret udgave. Du kan selv skrue op og ned for krydderierne. Skal der kun smør til er det godt med mange krydderier, men er du ude i noget med ost og pålæg er det lækre at bage dem plain.

De smager selvfølgelig helt skønt med rabarbermarmelade........

12 hveder
Har du tid kan du lade dem langtidshæve, så skal der kun bruges ca.10 g gær.

25 g gær
2 dl mælk
1 dl varmt vand
1 dl kærnemælk
2 tsk salt
3 spsk sukker
1 tsk kanel, 1 tsk kardemomme, 1 tsk ingefær
650 g hvedemel skrift evt. 150 g ud med gramhams eller fuldkornshvedemel
Sammenpisket æg til pensling

Opløs gæren i lidt af mælken. Tilsæt resten af mælken, vandet, kærnemælk, salt, sukker og krydderier. Ælt mel i til dejen føles smidig og slipper bordet. Lad dejen hæve overdækket i 45 minutter. For et stort ovnfast fad eller bradepande med bagepapir. Ælt dejen igennem, del den i 12 stykker, form dem til boller og sæt dem tæt på bagepladen. Pensl med sammenpisket æg. Lad dem hæve yderligere 30 minutter. Bag brødet i ca. 25 minutter ved 200 grader.