Viser opslag med etiketten ris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ris. Vis alle opslag

mandag den 16. marts 2015

Frikadeller med spicy agurkesalat






Ikke så meget snak, blot en god ret. 

Frikadellefars
1 fed hvidløg
1 lille løg
500 g hakket kalv- og flæsk
1 æg
1/2 dl mælk
1 spsk mel
1 tsk stødte koriander
salt, peber

Ris til 4 personer

½ agurk
2 gulerødder
1 peberfrugt
2 spsk eddike
1-2 tsk sukker
2 spsk soja
1 tsk friskrevet ingefær
1 tsk tørret chili eller en ½ frisk chili
salt, peber
koriander og peanuts

Hak løg og hvidløg fint og rør det i kødet med æg, mælk, mel og koriander. Krydr med salt og peber. Form farsen til frikadeller og steg dem i fedtstof på en pande.
Kog risene efter anvisningen på emballagen.
Skær agurk, gulerødder og peberfrugt i strimler. Rør eddike, sukker, soja, ingefær og chili sammen og krydr med salt. Vend grøntsagerne i eddikedressingen og server med ris og frikadeller. Pynt med koriander og peanuts.

søndag den 24. februar 2013

Inspiration til flere bønner

Suppen er et udspring af mit oprydningsvanvid.
Nu må jeg af med alle de poser med linser, bønner, ris og andre forunderlige tørrede produkter der gemmer sig i mine skuffer og skabe.
 
Denne opskrift er til inspiration og skal tages med et gran salt- smag dig frem og se på konsistensen.

100 g (tørrede)bønner  eller den dobbelte mængde udblødte
1 løg
2 fed hvidløg
olie til stegning
2 stilke timaian
2 tsk oregano
100 g linser
100 g ris
1½ l vand
Herbamare bouillon
1 stor porre
salt og peber
½ dl fløde

Læg de tørrede bønner eller kikærter i blød i vand i ca. 8 timer.
Pil og hak løg og hvidløg og sauter det i olie med oregano og timian. Tilsæt linser, ris, bønner osv. og hæld bouillon over. Lad det simre i 45 minutter. Rens porren og skær den i tynde strimler. Hæld den i suppen og kog mør. Blend suppen med en stavblender. Smag til med fløde, salt og peber og hæld evt. mere bouillon i hvis suppen er fast. 




onsdag den 29. august 2012

Herlig restemad



Der er med rette utrolig meget fokus på vores madspild og det afføder også en masse retter i mit køkken, fordi jeg meget sjældent smider noget ud. Det er ikke alt, der smager lige fantastisk, men vi bliver mætte hver dag. Og hver dag er der også et eller andet der hitter. Det kan være kålsalaten, chutneyen, risene eller den ostemad vi får til efterret. 
Denne her ret kan der varieres over i det uendelige- brug det du har af grøntsager og krydderier og smag dig frem. Risene er så lækre. 
Mill&Mortar har en meget fin krydderiblanding"Yellow Rice". Prøv den og smag hvor herligt ris kan smage og ikke mindst dufte. Se mere lige her: http://www.millmortar.com/

Grøntsager i kokos
½-1 blomkål
400 g gulerødder
2 tomater
Fedtstof til stegning
1 tsk garam masala
1 tsk gurkemeje
1 cm frisk ingefær
1 tsk hel frisk chili
1 spsk sukker
1 dåse kokosmælk
1-2 spsk lime eller citronsaft
Sukker, salt og peber
Koriander

Rengør blomkål og del den i små buketter. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær tomaterne i store terninger. Varm fedtstof på en stor pande og vend gulerødderne rundt et par minutter. Hæld blomkålen på sammen med garam marsala, gurkemeje, hakket ingefær, chili og sukker. Vend det rundt et par minutter. Hæld kokosmælk og vand over. Lad det simre i 10 minutter. Smag til med limesaft, sukker, salt og peber. Vend tomater i, pynt med koriander og server straks. Server evt. en rest kød til.

Krydderris

250 g basmatiris
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk smør
3 kapsler kardemomme
5 peberkorn
3 nelliker
1 limeblad

Skyl risene til vandet er klart. Hak løg og hvidløg fint. Smelt smørret og sauter de to slags løg. Tilsæt krydderierne og vend dem rundt. Hæld risene i gryden og svits dem et par minutter. Hæld vand over så det netop dækker og kog risene i 10 minutter. Sluk for varmen og lad risene stå uden låg i yderligere 10 minutter. 




mandag den 13. august 2012

Mandagssalaten


Herlig variation af den kendte coleslaw bare helt uden cole. Den smager så dejligt med krydrede, kogte ris og tzatigi.

1 -1½ kg gulerødder
5 forårsløg
1 dl mayonnaise
½ dl mælk
2-3 spsk lys eddike
sukker, salt og peber
persille

Skræl gulerødderne og riv dem. Skær forårsløg i tynde ringe. Rør majo, mælk, eddike sammen. Vend gulerødderne i dressingen og smag til med sukker, salt og peber. Drys forårsløg og persille over.

Krydrede kogte ris
ris til 4 personer
vand
3 kardemommekapsler
½ kanelstang
5 peberkorn
smør

Skyl risene til vandet bliver klart. Hæld risene i en gryde, hæld vand over, så der er står 1½ cm over risene, tilsæt krydderierne og kog risene i 10 minutter. Lad dem hvile under låg i yderligere 10 minutter. Vend smør i og server.