Ferietraditioner

Hver sommer er der retter, der skal spises, bær der skal plukkes, og kager der skal bages i min mors sommerhus ved vandet.

-Mor har du kanel?

-Ja, det har jeg helt bestemt. Det kan godt være, at udløbsdatoen var en gang i nullerne.

-Hvis det bare ikke bevæger sig og stadig dufter af kanel, kan vi sagtens bruge det.

 Min mor sidder i den store, hvide kurvestol under parasollen, læser avis og gnækker. 

Den grønne træterrasse er så varm, at fodsålerne brænder, når vi løber over den for at komme de få meter ned til vandet. Men jeg skal ikke i vandet lige nu. Nu skal jeg bage. Brunsvigerkage. For jeg bager hele tiden året rundt, også når solen bager ned. Og hvert år er der ting vi skal lave, retter vi skal spise, og steder vi skal besøge, i de uger vi er i min mors sommerhus i Havnsø på Nordvestsjælland. 

Og bagning af brunsviger er en af traditionerne. Det skal være en stor bageplade, som vi skærer i mange små stykker og tager med ned på stranden. Der møder vi naboerne, og så står vi i badedragt og bikini og spiser fed gærdej med tykt lag af brun farin, mens vi snakker om vandtemperaturen, hvilken dag vi skal fange krabber og spille 500, og hvornår vi kan komme ud også ro i kajak.

Vi skal også plukke solbær, ribs og stikkelsbær i Bentes have. Bente er min mors veninde, der bor lige ved siden af. Bente gider ikke plukke sine bær selv og syntes, det er herligt at vi, og ikke fuglene spiser dem.

Vi skal også ud og plukke kirsebær på en nedlagt præstegård, hvor der bor nogen søde polakker som, for seks dåseøl, giver os lov til at plukke alle de kirsebær vi kan slæbe med os. I år blev det til 10 kilo!

I havnekiosken skal vi spise is. Og traditionen er, at vi går de to kilometer ned til havnen. På turen ser vi, hvad der er sket på de små veje det sidste år. Er der er nogen, der har fået bygget ny carport, revet det rådne skur ned, anlagt køkkenhave eller fået nyt tag?

Køen til isene er lang, og det er godt, for så kan vi bruge tiden på at vælge, om det skal være softice eller kugler, flødebolle eller guf og om størrelsen af vaflen skal være almindelig, stor eller vulgær. Isen indtages på molen foran det røde træhus, hvor havnekontoret holder til. Vi sidder og guffer is i os og kigger på sejlbåde og over på Nekselø og Vejrhøj. På hjemturen snakker vi om, at Havnsø har en dejlig iskiosk, men mangler en lille god restaurant, der er værd at køre efter. Det ville give den lille by et fint løft.

Det er min oldefar, der byggede det lille sommerhus for snart 100 år siden. Han var 160 høj, og da det er sådan, at man bygger køkkenbordet i hoftehøjde, var det naturligvis også det, min oldefar gjorde. Min mor er også 160 høj, så hun syntes, at køkkenet er helt perfekt. Jeg er ca. 15 centimeter højere, så jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg laver mad i et dukkehuskøkken. Efter en halv time er jeg så sammenkrumlet, at jeg må udenfor, for at blive rettet ud. Man kan også kun bruge to blus af gangen, ellers ryger sikringerne, så køkkenforholdene diktere salater, måske et kogt eller stegt æg og selvfølgelig kager.

Efter to uger hos min mor er jeg helt udhvilet, og jeg længes hjem til mit køkkenbord og glæder mig vildt til næste år, hvor vi igen skal plukke bær, spise is og bage brunsvigerkage.  

Opskriften på brunsviger har du sikkert, så her kommer der en skøn kage med marmelade og friske bær.  Hvis du ikke har brunsvigeropskften skriver du bare.

Bærkage 

1 time inkl. hævetid og bagning

Nem

Til ca. 8 personer

Bagværk

100 g blødt smør

125 g sukker

2 store æg

200 g mel

1 tsk vanilje

1 tsk bagepulver

150 ml yoghurt

150 g solbærmarmelade

Friske bær til pynt

150 ml cremefraiche

1 spsk flormelis

1 tsk vanilje

Pisk smør og sukker sammen. Rør æggene i et af gangen. Bland mel, vanilje og bagepulver og rør det i dejen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en smurt form. Fordel solbærmarmeladen på dejen og tryk den ned i. Bag kagen i ca. 30 minutter. Afkøl let og pynt med friske bær. Smag cremefraichen til med sukker og vanilje og server til. 

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis

Mormormad

Jeg er taget tilbage til fortiden og giver i denne uge et indblik i min mormors køkken i Havnsø i Nordvestsjælland.

Min mormor Edith er en af de mormødre, der har lagt navn til mormormad. Hun kan marinere en sild og stege en frikadelle. Der er ingen som Edith, der kan koge en kylling, sylte en sprød asie og røre den helt rigtige mormor-dressing sammen til den grønne salat.

På de brune hylder i spisekammeret i kælderen står der rækker af glas med henkogte pærer, blommer, agurker, kirsebær og jordbærmarmelade, som Edith har syltet. Der er hyldebærsaft og en fryser fyldt med kød, som min morfar har skudt på de jagter, som han ofte går på. Edith stopper pølser og får dem røget hos Slagter Kløcker i Føllenslev. Hun er så ivrig, at hun mistede det yderste af sin pegefinger, da hun stoppede medisterpølse i den elektriske pølsestopper. Vi kigger tit på den stumpede finger og taler om, om man kunne smage hendes kød i pølsen. 

Vi spiser årstidens råvarer, og i Havnsø slagter de svin året rundt. Vi får ofte flæskesteg, koteletter, krebinetter og forloren hare. Tilbehøret er fed, brun sovs, nyopgravede kartofler og syltet grønt. Dette er også på menuer på de hede sommerdage. I køleskabet står beholdere med kogesky fra medisterpølser og kyllinger. Med den sky tryller hun de tykke brune sovser frem, som vi moser kartoflerne i.

Min morfar henter sild på havnen, og sammen sætter vi sildene på jernstænger – gennem øjnene – og ryger dem i røgeovnen i baghaven. Vennerne kommer på besøg, og de lune sild forsvinder i sommervarmen, sammen med kassevis af Tuborg og Rød Ålborg. De dage får jeg alle de is, jeg kan spise. Jeg skyller dem ned med citronvand og majdrik.

De har krydderurter under vinduet i haven, så der er løvstikke til at komme i kogevandet ved kartoflerne, persille til at stoppe i kyllingen og radiser og purløg til at komme over de nyrøgede sild. 

Det er lang tid før det såkaldte samtalekøkken, så min mormor står med ryggen til os det meste af tiden. Derfor husker jeg meget af min barndom fra hendes køkkenbord. Jeg sidder oppe på bordet, så jeg blot engang imellem, kan få øjenkontakt. Her får jeg lov til at smage på alle de lækkerier, hun tryller frem, men hun er ikke meget for at involvere mig i selve tilberedningen. Jeg må gerne være der på bordet, men det er meget få opgaver, jeg får lov til at løse. Jeg mener kun, at jeg skrubbede kartofler og pillede friskkogte rejer. 

Det er over 30 år siden at hun døde, men jeg kan stadig huske duften i hendes køkken og smagen af hendes sovs.

Det er et privilegium at være barnebarn. Jeg håber bedsteforældrene har det på samme måde. 

Jeg har overtaget min mormors rolle, ikke at jeg er blevet bedstemor eller bare halvt så god til at lave mad, som hun var. Men nu er det mig, der står med ryggen til og hakker og snitter. Mine børn, min mand og vores gæster spørger ofte, om der er noget, de kan hjælpe med. Jeg takker for det meste nej, for jeg har en plan inde i hovedet, og det er nemmere af gøre det hele selv. 

Men de må hjertens gerne rydde op efter mig. 

Kagen er fra min mormors gemmere.

 

Krydderkage med kaffecreme

Mellemsvær

Kage til 8 personer

1 ½ time + 1 dags hvile

125 g blødt, saltet smør

125 g brun farin

3 æg

250 g hvedemel

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

1 tsk stødte nelliker

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

100 ml mælk

125 g rosiner

Creme

75 g saltet smør

75 g flormelis

2 tsk pulverkaffe opløst i 1 spsk vand

Tænd ovnen på 180 grader.

Pisk smør og sukker sammen i to minutter. Pisk æggene i, et ad gangen. Pisk godt. Bland mel, krydderier, bagepulver og natron sammen og hæld det i dejen sammen med mælken og rosinerne. Rør dejen hurtigt sammen og hæld den i en smurt form. Bag kagen i ca. 45 minutter. Afkøl kagen og skær den i to eller tre bunde. Pisk smør, flormelis og kaffe sammen. Smør cremen på kagebundene og læg kagen sammen. Pak kagen i en plasticpose og stil den køligt i 1 dag.

Artiklen har været været bragt i Flensborg Avis den 20. januar

Fotocollage: Gertrud Sabroe Termansen  

Kagefoto: Louise Dandanell Ørsted