onsdag den 17. december 2014

17. december Spanske kødboller al bondigas




Nicoline Olsen og jeg har lavet denne skønne ret til Landbrug og Fødevarer, for der skal jo god mad til, så vi ikke falder om med gløggpels på tungen.

500 g hakket oksekød
1 æg
150 g løg
2 fed hvidløg
1 spsk paprika
Olie til stegning
2 dåser flåede tomater med chili
2-3 dl bouillon
Salt, peber

1 kg kartofler
1 spsk paprika
Tørret eller frisk persille

Tilbehør 250 g grønne bønner

Tænd ovnen på 200 grader.
Rør kød og æg sammen. Pil og hak løg og hvidløg og hæld halvdelen i farsen sammen med 1 tsk paprika og krydr med salt og peber.
Varm fedtstof i en rummelig gryde og sauter resten af løg og hvidløg med 1 tsk paprika. Hæld tomater på og rør rundt. Hæld bouillon på og varm i gennem. Krydr med salt og peber. Form farsen til kødboller med en teske og læg dem ned i kødsovsen. Stil gryden i ovnen i ca. 10 minutter.
Skær kartoflerne i små terninger. Læg dem på bagepapir på en bradepande og bag dem i ca. 30 minutter. Krydr med paprika, salt og peber når de kommer ud af ovnen.
Nip bønnerne og kog dem møre i letsaltet vand. Server kødboller med kartofler og bønner. Pynt med persille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar