Hvornår fik du sidst stegt lever? Prøv denne her med god pistou til. hvis du har mulighed for det, skal leveren skæres i tynde, tynde skiver.
Ca. 400 g kartofler
1 spsk olivenolie
rosmarin
Lever til to personer 2-3 skiver
Smør eller olie til stegning
1 fed hakket hvidløg
5 stilke persille
2-3 spsk olivenolie
Salt, peber
Tilbehør salat
Tænd ovnen på 225 grader. Skær kartoflerne i terninger, vend
dem i olie og læg dem i en ovnfast skål. Drys salt, peber og rosmarin over og
bag dem i ca. 25 minutter, til de er gemmenstegte.
Dup leveren tør og steg den på en pande i fedtstof 4-5
minutter på hver side. Leveren må gerne være lyserød i midten. Krydr med salt
og peber. Pil hvidløget. Hak hvidløg og persille fint og rør det i olien. Læg
leverne på tallerkenen og hæld hvidløgsolien over. Server med kartofler og
salat.
Foto: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis den 9. oktober
Ingen kommentarer:
Send en kommentar