Økologi 2

Hvad kan vi gøre, så vi får en sundere kost og en bedre jord? Louises køkken har talt med Trine Krebs, der er medejer af Frugtformidlingen. Trine Krebs’ hjerte banker for jord, råvarer og god hverdagsmad. Udover arbejdet i Frugtformidlingen er Trine Krebs formand for bestyrelsen for Praktisk Økologi. 

Første del af artiklen, der også har været bragt i Flensborg Avis, kan du se på bloggen under dette indlæg.

http://louises-koekken.blogspot.de/2015/05/den-gode-kologiske-gryde-i-sidste-uge.html

Det er sæson for rabarber. Mit lokale supermarked har tyske lokale rabarber men kun de konventionelt dyrkede. Og så har de økologiske peruvianske pærer. Hvad råder du mig til at købe?

 Jeg råder dig til at sige til grøntmanden i dit supermarked at du savner lokale økologiske rabarber. Dilemmaet er svært – og der er ingen rigtig løsning. Ved at købe de tyske konventionelle rabarber er vi med til at understøtte en produktionsmetode, som ikke er tilpasset til verdens miljø og naturudfordringer. Du får gift i din og dine børns mad – og produktionen understøtter ikke en bæredygtig udvikling – men den er lokal og er med til at skabe arbejdspladser og liv i dit lokalsamfund, hvilket jo er rigtigt vigtigt. Du har formodentlig også lyst til rabarber, fordi det er forår og i sæson, og det er nu, vi skal spise rabarber. Pærerne fra Peru, som er økologiske, har rejst en lang vej og derfor er der mange, som mener at de er meget miljøbelastende. Men mange undersøgelser viser, at den transport, som belaster vores mad mest er transporten i bil fra supermarkedet og hjem til dig. Hvis pærerne er sejlet fra Peru, så er det ikke transporten, der gør det store i miljøregnskabet. Noget, som ikke så mange tænker på, er at du ved at købe pæren, den økologiske fra Peru, gør en stor forskel for at hjælpe Peru til at udvikle sit økologiske landbrug. I mange lande er der jo ikke så strikse miljøkrav til produktionen, som der er i Europa – så ved at støtte økologisk produktion i disse lande, er vi med til at skabe udvikling. Det, som gør mig mest ked af det ved hele situationen er, at tyske/lokale pærer og æbler ikke så godt kan konkurrerer med prisen på pærer og æbler fra fjernere lande. Den forskel hænger oftest sammen med, at arbejdslønnen er væsentlig højere i vores lokale produktioner, og da varerne ligner hinanden, er man også i konkurrence med pærer fra hele verden. Hvis vi ville betale mere for vores lokale varer, ville vi få arbejdspladser og liv i lokalområdet. Vi kunne jo sagtens have tyske æbler/pærer lige nu, hvis vi bare gad at betale, det, som det koster at fremstille dem.

Vi bliver hele tiden bombarderet med råd om, hvordan vi skal leve vores liv. Vi skal dyrke 30 minutters sveddryppende motion dagligt, stoppe med at ryge, spise 600 gram grøntsager og frugter om dagen, cykel i stedet for at tage bilen, spise varer der er mærket med nøglehullet, fuldkornsmærket og så skal det hele være økologisk. Jeg bliver træt. Hvordan råder du familier til at leve med alle disse råd?

Det er jo nogle rigtig fine og velmenende råd, som alle mennesker naturligvis altid skal tage som vejledninger. Hvis rådene ikke var der, tror jeg, at mange moderne mennesker ville være helt på herrens mark. Det betyder jo ikke. at staten skal bestemme over din familie. Du må sammen med din familie bestemme, hvordan I så vil gøre,…og hvis I er i tvivl, så har I nogen, I kan spørge. Rådene er råd – ikke mere end det. Enhver må selv bestemme over sit liv – og hvis jeg skal give et godt råd, som samler alle disse råd, så er det: SPIS VARIERET. Det betyder: spis kød fra mange forskellige dyr, fedt fra forskellige kilder, mange forskellige slags frugt og grønt, mange forskellige slags korn – og tænk at varieret er set over mindst en måned og gerne et år. En dygtig amerikansk journalist har sammenfattet et godt råd. Han hedder Michael Pollan: Spis mad, ikke for meget – mestendels planter. I det ligger, spis rigtige råvarer, spis til du er mæt og spis mest fra planteriget. Livet og sundheden er store og meget komplekse begreber og der er milliardvis at spidsfindigheder – det er dejligt, hvis du har lyst til at begrave dig i det – men hey, du får også et godt liv, ved ikke at gøre det. Jeg synes det vigtigste er at der er plads til alle rundt om bordet – og at vi skal se op fra tallerkenen og tale om døden, livet, kærligheden, poesien – og hvad der så er på tallerkenen, skaber en god ramme – men det er så sandelig ikke indholdet på tallerkenen, som vi skal tale om hele natten. Maden er en dejlig rammesætter – den behøver ikke spille hovedrollen i det gode liv. Enhver er fri til at følge sin livsbane.

Danskerne er kendt for at bruge en meget lille del af deres indkomst til madvarer. Vi bruger pengene på mange andre forbrugsgoder. Skulle alt det ikke også være økologisk? Eller produceret med omtanke? Ville det ikke batte mere, hvis vi brugte krudt på at købe mindre og producere bedre?

 Der er altid noget, der batter mere…og det er en dejlig sovepude for mennesker. Årh, det nytter alligevel ikke, det jeg gør, for jeg bor ved siden af et stort landbrug, som sviner vores grundvand til – så det betyder jo ikke noget, hvis jeg så sprøjter i min lille have. JO DET GØR. Hver lille handling er med til at skabe en bevidst fremtid. Hver handling flytter vores forbrug og gavner trykket på planeten. Vi skal ikke gå rundt og være tynget af dårlig samvittighed, vi kan gøre, hvad vi kan – men vi skal holde op med at tro at vi ikke hver især er med til at skabe forskellen. Det er rigtigt, det skal ske på så mange planer. Nogle tager fat i maden, nogle i husbyggeriet, nogle i forbrugsgoder…og det er godt at mange mennesker starter i hvert sit hjørne, alene og i fællesskab, for det skaber en masse inspiration, ideer…og flytter verden lidt, hver dag. Verden flytter sig hver dag. Det økologiske forbrug i Danmark har flyttet sig de sidste 25 år og indkøbet i detailhandlen ligger lige nu på omkring de 8% - også 8% af det danske landbrugsareal er dyrket økologisk. Indenfor markedet af forbrugsgoder har tingene også flyttet sig over de sidste 25 år. Forbrugsgoder, der bliver mere energioptimerede og fremstilles på nye bæredygtige faconer, fx vugge til vugge princippet om at genanvende alle materialer, når et forbrugsgode er blevet slidt. Der er kommet milliardvis af netbaserede deleøkonomiske ordninger, hvor vi kun har set toppen af isbjerget og indenfor forbrugsgoder tales der meget om at meget snart, så kommer vi ikke til at eje vores forbrugsgoder, vi lejer dem, og når de er slidte, skal fabrikanten have maskinen tilbage, så den kan blive til én ny maskine. Der sker så ufatteligt meget – og det vil ske hurtigere, hvis hver borger var villig til at investere i de nye modeller og til at gå nye veje.

Teksten har været bragt i Flensborg Avis den 15. maj

Foto: Gertrud Sabroe Termansen