fredag den 14. marts 2014

Kartoflen og dens skræl


Du bliver afhængig af de her skræller, det er helt sikkert.
Til 4 personer

1½ kg kartofler, mellemstørrelse
Olie, salt

Tænd ovnen på 220 grader. Læg kartoflerne i en bageplade med bagepapir og bag dem til de er helt møre - ca. 45 minutter. Halver halvdelen af kartoflerne og tag indmaden ud. Læg de hele kartofler i en skål og hold dem varme. Vend skrællerne i olie og bag dem videre i ca. 20 minutter. Drys salt over og server sammen med de hele kartofler.

Variation over aioli


Indmaden af 3/4 kg kartofflel
1-2 æggeblommer
Olie
1 fed hvidløg
Citronsaft, salt, peber

Mos kartoflerne godt med en elspisker eller en stavblender. Rør æggeblommen i. Hæld olie i til du får en passende konsistens og smag til med hvidløg, citronsaft, salt og peber.

FAKTA: Man får en pænere, og mere glat dressing, hvis man blender den. MEN den bliver også sej og lang, fordi man skærer kartoffelfibrene over. Jeg anbefaler derfor, at man tager sig tid og bruger en elpisker i stedet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar