Så er der flere ideer til, hvad du kan bruge resterne af morgenens grød
til. Denne lille portion giver ca. 6 kønne og skønne vafler med fin smag af
citron. Har du ikke noget vaffeljern, kan de steges på panden som
pandekager.
1 portion havregrød af 1 dl havregryn og 2 dl vand og salt
1 æg
½ dl fløde eller mælk
2-3 spsk hvedemel
½ tsk bagepulver - kan undlades
1 spsk sukker
Revet skal af ½ citron
Lidt smør til bagning
Flormelis til servering
Pisk alle ingredienserne sammen. Er dejen for våd må der mere mel i,
hvis det modsatte er tilfældet, må der mere fløde i. Tænd vaffeljernet.
Smør jernet med lidt fedtstof og bag vaflerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar