onsdag den 6. februar 2013

Lammeret med couscous og figner og hvordan du sparer her i februar




Jeg har læst til husholdningsØKONOM, så om nogen, burde jeg vide, hvordan man får økonomien i en husholdning til at løbe rundt. 
Jeg har på det seneste opdaget, at når min mand køber ind, køber han kun det ind, der står på sedlen, han har fået med. Når jeg køber ind, køber jeg ofte det der står på sedlen plus 10-15 andre ting. Og det er ikke kun vatterede tæpper, plaider og krus jeg ikke kan undvære men også krydderblandinger, sennep, mel og alt muligt andet der fylder op og måske, måske ikke bliver spist. Det kan betale sig med sedler, det har jeg lært, bare ikke når det er mig, der har dem med! Så guiden til hvordan du sparer i februar - send mand (eller måske børnene) ud og købe ind.

Denne ret kan også laves af med en rest lam


400-500 g lammesmåkø
2 rødløg
4 fed hvidløg
Olie til stegning
7 dl Herbemare bouillon
1 hel rød chili
2 tsk stødte koriander
2 tsk stødt ingefær
2 tsk stødt spidskommen
200 g couscous
100 g figner
Salt og peber
Persille til pynt og smag


Tænd ovnen på 140 grader. Skær lammekødet i terninger. Pil løg og hvidløg. Skær løget i både og hvidløget i skiver. Varm olien op og brun kødet sammen med løg og hvidløg. Halver chilien og fjern evt. kernerne, skær den i tynde skiver. Hæld chili, koriander, ingefær og spidskommen over og vend det rundt. Hæld bouillon over, så det netop dækker. Kog op og stil gryden i ovnen i 1½ time. Hæld couscous over og lad det simre til couscous er mør- ca. 20 minutter. Spæd evt. op med mere bouillon undervejs. Smag til med salt og peber. Skær fignerne i lange skiver og rør dem i retten. Pynt med persille og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar