Radiserne er noget af det eneste, der er i sæson
lige nu. Og da man så vidt jeg ved, ikke kan bage med dem, bruger vi
rødderne fra i vinter til dagens bagning.
Boller med rod
Brug de små rester af rødder der gemmer sig i grøntskuffen til bollerne.
300 g
rødder f.eks. pastinak og
gulerod
1½ dl letmælk
50 g
gær
100 g
valnødder
2 tsk salt
Ca. 500 g
hvedemel
Sammenpisket æg til pensling
Rengør rødderne og skær dem i tynde skiver. Kog dem møre i
letsaltet kogende vand. Hæld vandet fra og mos eller blend dem. Hæld mælken i
mosen. Rør gæren ud i lidt af rod-mælken. Hæld resten af mosen i. Hak nødderne
og hæld dem i sammen med saltet. Ælt mel i til dejen er glat og fast og slipper
bordet. Lad dejen hæve lunt og overdækket i 45 minutter. Ælt dejen igennem.
Form ca. 10 kuvert brød. Pensl med sammenpisket æg. Lad dem hæve yderligere 25
minutter. Bag brødene i 15 minutter ved 220 grader. Afkøl dem på en rist.
Vi er i retro hjørnet så her kommer en skøn gulerodskage.Det er en klassiker, som kan varieres i det uendelige. Denne her er en af de dyrere udgaver med masser af smør, mandler og sukker. Det er en meget stor kage, der giver 12 stykker og holder sig godt.
Gulerodskage med
creme
400 g
gulerødder
5 æg delt i æg og blomme
250 g
sukker
Skal og saft af ½ citron
250 g
mandler
75 g
mel
1 knivspids salt
½ tsk nelliker
1 tsk kanel
2 tsk bagepulver
Creme af 100
g blødt smør, 100 g flødeost gerne mascarpone, 100 g florsukker, 2 tsk
vanillesukker, calvados eller kirch
Tænd ovnen på 180 grader. Skræl gulerødderne og riv dem fint.
Pisk æggeblommerne luftige med sukker og citronskal og saft. Blend mandlerne
til mel. Bland mandelmel i dejen med mel, salt, nelliker, kanel og bagepulver.
Pisk hviderne stive og vend dem i dejen. Hæld dejen i en smurt springform
(26-28 Ø) og bag den i ca. 50 minutter. Rør smør, flødeost, florsukker og
vanillesukker sammen. Smag til med calvados eller kirsch. Smør cremen på den
afkølede kagen. Hvis kagen bages i forvejen, skal cremen først på umiddelbart
før servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar