Erics omelet

Min yngste datter og jeg er blevet inviteret til Berlin, og vi tjekker ind på Hotel Monbijou i Mitte. Efter en god nats søvn, venter en yderst delikat morgenmadsoplevelse.

 

Det er tirsdag morgen, og der er mindst 25 grader i Hotel Monbijou’s gårdhave, der er indrettet i fransk landstil med mørke støbejernsmøbler med beige hynder, trækasser med hvide hortensiaer, klippede buksbom og sandstensfliser. Ud af højtaleren summer loungemusik. Her er delikat og lækkert, og de øvrige gæster læser morgenaviser og nipper af kaffen, mens gråspurve pikker efter croissantkrummer.

Inde i restauranter er buffeten fyldt op med lækkerier. Jeg kigger mig rundt og kommer ind i et lokale med åbent køkken. Jeg hilsen på kokken, som stor-smilende kommer mig i møde og spørger, om jeg har sovet godt. Det har jeg. Han får også listet min nationalitet og navn ud af

mig, og jeg får at vide, at han er franskmand og hedder Eric.

-Er det dit første besøg på hotellet?

-Ja, det er det.

-Så skal jeg fortælle dig om alle delikatesserne på buffeten siger han, og trækker mig med ind i det andet rum.

-Her er små lækre retter, siger han og peger på de hvide asparges med revet parmesan og vinaigrettedressing, tomatsalaten med oliven og tørrede tomater og toasten med parmaskinke og en fast ost.

-Og her er æggene, siger han og løfter det tunge låg af serveringsfadet.

-Hvordan kan du bedst lide dit æg? Vil han vide.

Det er et stort spørgsmål. Jeg kan godt lide et blødkogt æg med ristet rugbrød og en smagfuld ost til. Men jeg kan også godt lide spejlæg, hårdkogt æg og ikke mindst pocheret æg med hollandaise.

-Hvad vil du anbefale? Spørger jeg.

Han kommer tættere på og hvisker: Omelet.

-Det siges, at jeg tilbereder byens bedste omelet.

-Så tager jeg en omelet.

-Hvad skal der i?

Endnu et voldsomt spørgsmål.

-Jeg kan lide det hele undtagen varme peberfrugter.

-Perfekt, siger han og småløber ud i køkkenet.

Jeg forsyner mig med frugtsalat, espressokaffe, birchermysli, en lille cremebolle og

aspargessalaten.

Efter 7 minutter står Eric foran bordet med sin omelet.

-Vær så god madame, siger han og serverer den varme æggeret.

Den er himmelsk. Jeg har aldrig smagt noget lignende. Den bløde æggestand er fyldt med rødløg, tomater, soltørrede tomater, oliven, spinat, kylling og den er stegt i riiigelig smør og olie. Ved siden af ligger der en lille avokadosalat ligeledes med soltørrede tomater.

Jeg har skubbet de øvrige retter til side og nyder omeletten. Efter jeg har spist smutter jeg forbi Eric og siger tak for mad.

-Ses vi i morgen? Spørger han.

Det kan du lige love for, vi gør.

Næste morgen er jeg lidt tidligere opee, og Eric er i gang ved buffeten, da jeg kommer ind.

-Godmorgen, du ser vidunderlig ud i dag, siger han. Jeg lapper det i mig og bestiller endnu engang en af byens bedste omeletter.

Teksten har været i Flensborg Avis