Syntes du, at Valentines dag er noget blomsterhandlerne har fundet på? Eller er det meget passende med
en enkelt dag om året, hvor man værdsætter den man holder af?
Det er i hvert tilfælde ikke min mand, der holder gang i
blomstergeschäften rundt om hjørnet. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst, har
fået blomster. Det ligger bestemt år og måske endda årtier tilbage. Og det er
helt min egen skyld, for jeg har ganske givet brokket mig over, den buket han
kom hjem med engang i nullerne. Vi har ikke samme smag indenfor buketter, og
jeg forstår ikke det med, ”at det er tanken der tæller”. Min mand er begejstret
for høje orange buketter med grønt strit og lange, lange røde roser. Jeg er
mere til de tætte buketter, der ligner dem, man binder af blomster man har
plukket i den meget velassorterede, private have.
Men det betyder jo ikke, at jeg ikke bliver værdsat, bare
fordi jeg køber mine blomster selv. Jeg får mange andre gaver. Jeg har for
eksempel lige fået fyldt fryseren op med en velsmagende ko, og så har jeg da
også fået 20 rummeter brænde leveret i hele stammer. Dem hugger min mand op til
mig op og lægger i flotte stabler. Herefter slæber han brændet indenfor og
holder gang i ovnen, så jeg ikke fryser. Alt imens bager jeg chokoladekager til
ham eller laver en langtidsstegt bovsteg. Sådan værdsætter vi hinanden, hver
dag året rundt. Men på Valentinsdag, vil jeg alligevel gøre
lidt mere ud af det, og sammensætte en menu af følgende afrodisiaka.
Afrodisiaka
De følgende madvarer skulle være afrodisiaka-
mad, der giver mere sexlyst. Jeg ved ikke om det passer. Hvis I har gode
erfaringer med nogen af dem, må I meget gerne skrive til os her på Louises
Køkken, så vi kan dele det med de øvrige læsere. Man kan godt være anonym!
Gulerødder
De gamle grækere spiste gulerødder, før de holdt
orgier.
Avokado
De gamle aztekere kaldte udelukkende
avocadoen for ”testikel”. Denne grønne frugt er rig på vitamin E, hvilket
hjælper kroppen til at udvikle østrogen og progesteron, som cirkulerer i
blodstrømmen og giver en seksuel respons.
Basilikum
Basilikum indeholder en masse
libidofremkaldende ingredienser. Basilikum varmer kroppen op og fremmer
blodcirkulationen. Ligesom med mandler er det duften og smagen, der siges at
have en kærlighedsvækkende effekt. Hvis du for eksempel bruger sød basilikum i
pastasauce, siges det at få dit hjerte til at slå ekstra hurtigt.
Honning
Honning indeholder bipollen, som menes at have en positiv
indvirkning på sexlysten.
Mange anser honning for at være en
kickstarter, når det gælder lidenskab, fordi det giver et øjeblikkeligt
boost.
Og honning krydret med muskatnød siges at øge en orgasme.
Mandler
Mandler har længe været et symbol på
frugtbarhed, fordi de har et højt indhold af vitamin E, magnesium og fibre. Det
er dog aromaen fra mandlerne, der gør dem til en sensuel oplevelse for kvinder.
Duften menes at vække begær og lidenskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar