Hold dit hus rent!
I dagens kulinariske kalender kommer der en lille klumme om rengøring.
Hver torsdag tager jeg handsker på og gør rent |
Jeg har brug for at få gjort rent en gang om ugen. Resten af
tiden kan jeg holde støv og hundehår nede med udluftning og hurtig støvsugning.
Så mine rengøringsdamer kommer hver fredag klokken 9.
Jeg arbejder hjemme, og kan derfor nemt følge med i, hvad de laver. De hænger overtøjet i gangen og skifter til tøfler og en hvid kittel. De sætter sig ved bordet i køkkenet og ryger en smøg. Ved 9.30-tiden rejser den ene sig. Hun går ud på badeværelset med en sprayflaske og sprøjter det lille lokale over med en heftigt-lugtende mixtur. I løbet af fem minutter er hun tilbage i køkkenet, hvor hun får sig en smøg mere.
Nu har de to været hos mig i sammenlagt 1 time og 30 minutter, de har nået at ryge en halv pakke smøger, men det med rengøringen det halter gevaldigt. Nu rejser de begge sig, den ene suser gennem stuerne med støvsugerene, den anden nusser rundt med en klud.
Ved 10-tiden ryger de en smøg mere, og klokken 10.30 vil de gerne have deres penge. Sådan stod det til længe. Jeg turde ikke sige noget, men så blev de heldigvis sendt i aktivering af kommunen og havde ikke tid til at komme hos mig mere.
Min næste rengøringsdame skælder ud, over de gamle tæpper vi har liggende på gulvet, alt det møg der fylder vindueskarmene op, de hundredvis af bøger i reolerne, og billeder på væggen der hænger skævt, når hun støver af. Der gik en rum tid med hende, men så fik hun udbetalt en pension, og rejste til Thailand.

Nu har vi ikke haft rengøringsdame i mange år. Så det er min husbond,
og jeg der gør rent. Det er helt fast. Hver torsdag fra klokken 7.45-10.15 får
hele huset en tur. Det er delt op. Min mand tager badeværelser og køkken, og
jeg tager soveværelse, gangområder og stuer. Børnene tager deres egne værelser
–på et andet tidspunkt. Det fungerer perfekt, og så får jeg også sorteret ud i
alle de gamle tæpper, nipset i vindueskarmen, bøger og malerier.
Har du brug for inspiration, eller har du også interesse i
at holde dit hus rent, kommer der gode råd om rengøring de kommende dage.
Klummen har været bragt i Flensborg Avis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar