Har man blot den mindste interesse i mad, kan udstillingen EAT
ME på Trapholt på det varmeste anbefales. I malerier, fotos,
videoer, installationer, skulpturer og design kommenterer og udfordrer over 60
kunstnere og designere vores forhold til mad og fødevarer.
-Der er godt nok mange, der skal på museum, siger min
yngste, da vi kører op mod Trapholt. Faktisk så mange, at hjemmeværnet står og
guider bilerne på plads. Det viser sig, at vi har valgt at besøge museet den
første weekend i december, hvor museet hvert år lægger rum til et stort
julemarked. Så Koldings gode borgerskab skal ikke blot på museum og se på
kunst, men også se på drejede træfugle, bøjler og porcelæn, plakater, sjaler,
lertøj, flettet papir, smykker og andet, vi på ingen måder har brug for men
alligevel køber.
For at nå hen til udstillingslokalerne,
møver os forbi horder af gråsprængte kvinder, der skal shoppe julegaver til sig
selv i museumsbutikken, og igennem køen af børn og bedsteforældre der skal flette
julehjerter og pynte honningkager.
Udstillingen EAT ME handler
om vores liv og verden set gennem mad. Nutidskunstnere-
og designere fra hele verden præsenterer i meget forskellige værker deres
kommentar om mad. Udstillingen er delt op i syv temaer: sanser, fremtid, samfund,
kultur, natur, grænser,
sanser og identitet.
Kunstnerne lader os tænke over, hvad det gør for smagen, når vi spiser med bestik der er glat eller nopret? Hvordan skal vi producerer nok protein til de kommende 9 milliarder beboere på jorden? Hvad er vores forhold til madspild, og hvad sker der egentlig med de gulerødder, der ikke er lange og lige?
Hver dag tager vi masser af madmæssige beslutninger. Hvad for en mælk vælger du? Er den mager eller fuldfed? Er den økologisk, biodynamisk eller konventionel? Fra et lokalt landbrug eller er den transporteret 100-vis af kilometer? Er den pakket i pap, plastisk, et genbrugsmateriale, eller har du måske selv tappet den? Og hvor køber du den overhovedet, og hvordan kom du hen til din købmand? Drikker du den stående direkte af emballagen, eller hælder du den i et mundblæst Holmegaardglas, der har tilhørt din bedstemor? Beslutninger der har stor indflydelse på smagen af mælken, og vores forhold til mad og ikke mindst vores samfund.

Det der giver størst grund til
eftertanke, denne lørdag i december, er de kunstværker, der kredser om vores
enorme forbrug af mad eller vores forbrug i det hele taget.
Museet er fyldt med gæster, der er kørt i deres biler, hen for at køber oplevelser og ting, eller spise i restauranten. I en stor installation har den tyske kunstner Thomas Rentmeister kørt en indkøbsvogn ind i et to tons stort sukkerbjerg som et billede på vores sukkertrang og overforbrug af det søde. Den svenske instruktør og kunstner Johannes Nyholm har lavet en fascinerende video, hvor han sætter sin toårige datter til at ”spille” en fuld og grådig charterturist i et spansk restaurationsmiljø. Hun drikker, ryger og spiser som en toårig, men sat ind i dette sceneri opfører hun sig som en voksen uden hæmninger og regler for god opførsel. Som kommentar til vores forbrug, spisevaner og kultur har den engelske kunstner Elli Harrison filmet sig selv, hver eneste gang hun spiste noget igennem et år, fra hun var 21 år, til hun var 22 år. Det er blevet til 1640 måltider, som vi ser i det to minutter lange filmværk Eat22.
Jeg har fået kvalme, men ikke mere end, at jeg er blevet lidt småsulten og sniger mig hen i restauranten.

Jeg ser en dame lægge pandekager på sin
tallerken og hælde sirup ud over, hun skovler laks op ved siden af og tager et
stort stykke ost, inden hun vralter ned mod sig bord. Lige i det øjeblik, hvor
jeg ser folk omkring buffeten i restauranten, er jeg i tvivl om, om de er en
del af udstillingen.
FAKTA
EAT ME kan ses indtil 21 maj 2018
Se en god video om udstillingen her https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=D8cJoIUY1Kg
Trapholt
Æblehaven 23
6000 Kolding
Telefonnr.: 76 30 05 30
Bistro In Vitro af Koert van Mensvoort foto Koert van Mensvoort
Mutatoes af Uli Westphal Grøntsager som skulpturer foto Uli Westphal
Las Palmas af Johannes Nyholm foto Johannes Nyholm
Denne klumme har været bragt i Flensborg Avis

Ingen kommentarer:
Send en kommentar