Til frokost med Abdulkader, Ahmed, Mohamad og Khadija

Det er altid mændene der laver kødet, her et det Mohammed.

-Sådan spiser vi, når vi fester, og når vi er sammen med familie og venner, siger Abdulkader Attal og rækker hånden ud mod bordet, der er fyldt med kebab, grillede løg, tabbouleh og hummus.

-Inden krigen plejede vi at gå hen i parken og grille og spise sammen hver fredag. Fredag er jo vores helligdag, fortsætter han. Abdulkader Attal er fra Alleppo i Syrien. De sidste to måneder har han været i Flensborg med sin kone og tre børn på tre, otte og ti år. Lige nu bor de på en lukket skole i Schloßstraße.

-Det er ikke optimalt, der er ikke noget privatliv, men det går. Jeg glæder mig, til vi får vores eget. Vores eget køkken med køkkenmaskiner, så vi kan lave falafel, siger Abdulkader Attal og smiler ved tanken.

I september måned møder Gertrud og Christian Termansen familien Attal til et »Refugees Welcome« arrangement som Sportpiraten organiserede i Flensborg.

Gertrud inviterer familien Attal og deres nye naboer i Flensborg Ahmad og Mohamad til frokost. Abdulkader Attal taler engelsk, de andre taler syrisk.

-Vi boede dejligt midt i Aleppo. Vi havde ikke køkkenhave, men min kones familie bor i en forstad til byen, og de har oliventræer, æbler og en stor køkkenhave, fortæller Abdulkader Attal.

-Før krigen boede der syv millioner mennesker i Aleppo, nu bor der 1 million. 70 procent af alle bygningerne er bombet. Vores hus er væk, min onkels fabrik er væk, alt er væk, siger Abdulkader Attal og kigger ned i kaffen.

-Vi spiste godt før krigen, og vi brugte omkring 300 euro på mad. En familie der ikke har så meget kunne nemt leve for 100 euro om måneden, siger Abdulkader Attal.

Han stikker hånden i lommen og tager nogle cent op.

-For de her 18 cent kunne jeg købe en dejlig morgenmad med te. Nu er alt anderledes, siger han og ryster på hovedet.

-Vi har de bedste vindruer og figner i Syrien. Kvinderne tørrer selv fignerne, så de kan holde sig i 5-6 måneder, siger Abdulkader Attal. 

Ahmed og Mohamad blander sig. De taler sammen på arabisk og Abdulkader Attal fumler lidt med mobiltelefonen og viser mig skærmen. Watermelon står der. Abdulkader Attal finder hurtigt de ord, han ikke lige kommer i tanke om på google-translate.

-Der er de bedste vandmeloner og vindruer i Syrien, siger han.

De bruger ikke druerne til vin, da de er muslimer og ikke drikker alkohol.

-Det er mit eget valg, om jeg vil drikke vin eller ej. Vi ryger vandpibe, siger Abdulkader Attal. Han tager sin kaffe med udenfor og får en smøg.

-Det er jo helt anderledes, end når vi spiser med vores tyske og danske venner, siger Christian Termansen.

-Med vores nye syriske bekendte bruger vi to timer på at tilberede maden, vi spiser i tyve minutter, og så er det færdigt, siger Christian Termansen.

Vi aftaler, at vi skal mødes igen i begyndelsen af november. Der skal vi have falafel. Det er en af de mest berømte syriske retter, der er kendt verden over. Falafel er små vegetariske boller der bliver lavet af kikærtemel, løg, hvidløg og krydderurter og stegt i olie. Falafel servers ofte med fladt brød, yoghurtdressing og blandet salat.

Her er opskrifterne på den gode mad der blev serveret:

http://louises-koekken.blogspot.de/2015/11/det-syriske-kkken.html

Teksten har været bragt i Flensborg Avis den 30. oktober.
Foto: Gertrud Sabroe Termansen