Komfurets genkomst

-Kør langsomt mor, her er så smukt, siger min 14-årige søn.

Vi er i det bakkede landskab imellem Snertinge og Føllenslev i Nordvestsjælland, på vej til min mors sommerhus i Havnsø. Temperaturen viser 26 grader, og landmændene bruger det gode vejr til at høste raps. Himlen er høj og sommerblå, og vi kan se Vejrhøj og Nekselø i det fjerne.

-Komfuret virker ikke, siger min mor grådkvalt fra en skrattende telefon.

-Skulle jeg have haft vores med, spørger jeg.

-Du skal ikke gøre nar, siger hun mopset.

-Undskyld, siger jeg.

-Er det både ovn og kogeplade, der ikke virker? Forsøger jeg.

-Det hele, får hun fremstammet.

-Jamen, du har da råd til et nyt, ik? Spørger jeg.

-Jo, jo, siger hun og forstætter.

-Alle naboerne har været og se på det, og i eftermiddag kommer Erik over fra Rågevej. Han har forstand på den slags. Det værste er, at det ikke kan komme ud af døren. Så hvis det skal skiftes, må vi have vinduet skruet af. Det er noget rod, siger min mor og så bliver forbindelsen afbrudt.

Sidst min mor fik nyt komfur, skiftede hun også vinduerne i sommerhuset der er fra 1938. Det et 29 kvadratmeter, der er kun koldt vand i køkkenet og min mand er ikke med, for han kan ikke stå oprejst indenfor. Min mor har arvet det efter hendes forældre for 30 år siden og der er sket mange ud- og ombygninger siden. Der er både kommet badehus med toilet i stedet for hullet i jorden og anneks med flere sovepladser til. Men elinstallationerne er ikke fulgt med tiden.

Vi ankommer til sommerhuset og står i det lillebitte køkken og stirrer på komfuret, der ikke virker.

-Tænk ikke på det mor. Vi spiser gazpacho til middag, siger jeg.

Min mor glemmer komfurbekymringerne for et øjeblik og pludrer lykkeligt med sine børnebørn.

-Det er sikringerne, siger min mor skyldbetynget næste morgen.

-Det er da godt, så undgår du alt det rod med vinduer, døre og udgifter til et nyt komfur, siger jeg.

-Ja, men jeg har belemret så mange mennesker med det, og så havde jeg bare glemt at tjekke sikringerne, siger hun småtrist.

-Vi inviterer dem ind i eftermiddag. Nu kan jeg jo bage en kage, og vi har solbærlikør, siger jeg.

-Okay, det gør vi. Men husk, at når ovnen er tændt, kan vi ikke koge vand i elkedlen samtidig, siger hun og kaster sig op på cyklen i flagrende gevandter. Hun kører ud i sommerlandet og inviterer vennerne til fejring af komfurets genkomst.

Mad uden komfur

Man kunne jo begynde at grille hvis komfuret strejker, men det kunne jeg aldrig finde på. Så middagen står på en dejlig gazpachosuppe, der ikke skal varmes, blot blendes. Desserten er kærnemælkskoldskål med rystesolbær. De rystesolbær man ikke får spist holder sig kun et par dage i køleskab. Men hvis man har mulighed for det, kan de koges op med lidt mere sukker til marmelade. Rystesolbærrene kan endvidere overhældes med vodka. Lader man det trække en uges tid, bliver det den skønneste solbærlikør, og bærerne kan man smide over en god vaniljeis.

Rystesolbær, solbærmarmelade eller solbærlikør

Nem

500 g solbær

175 g sukker

Rib solbærrene og læg dem i en skål. Hæld sukker over og rør rundt. Lad dem trække i 10-20 minutter. Spis dem til gryderetter, hakkebøf eller grillkødet.

Hvis du vil lave marmelade af resten af rystesolbærrene, koger du dem op, tilsætter eventuelt mere sukker og jævner med melatin eller lignende.

Vil du hellere lave likør hælder du rystesolbærrene i et glas med låg, hælder 200-300 ml vodka over og lader det trække en uges tid.

Kirsebærkage

4-6 personer

1 time og 14 minutter + udstening af kirsebær

Kan med fordel bages i dobbeltportion, så er bagetiden ca. 45 minutter.

350 g udstenede kirsebær

100 g blødt smør

125 g sukker

2 æg

150 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

100 ml yoghurt

3 spsk sukker

Udsten kirsebærrene. Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør det i kagen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en lille form beklædt med bagepapir. Fordel kirsebærrene over kagen og drys sukker over. Bag kagen i ca. 40 minutter.

Artikel og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 14. august 2015

Foto Louise Dandanell Ørsted