Det traditionsrige julemåltid begynder allerede den 23.
december hos os, der skal vi have oksehaler med pasta. Oksehalerne skal helst købes på Wochenmarkt, og pastaen skal min mand lave. Han har ellers
travlt nok med juleprædikener, men hvis det ikke er ham, der laver det, går det
ikke. ”Det forstår du godt ik mor?”, siger børnene og kigger på mig med
hundeøjne. Ja, jeg forstår det så udmærket. For jeg elsker også traditioner. Smagen
og ikke mindst duften af jul skal helst gentage sig på samme måde år efter år.
Der har været år hvor pastaen var udkogt, kødet på oksehalerne var ikke til at
flå af benet, og et år fik vi vist stegt anden for lidt og småkagerne for
længe. Men det kan man ikke lugte, for det det dufter alt sammen af jul.
Hvorfor skal jeg tilberede min pasta, når jeg for få euro
kan købe frisk pasta?, tænker du måske. Det skal du, fordi det du tror, er
frisk pasta er op til en måned gammelt og pakket i beskyttet atmosfære.
Hvis du ikke kan få pastamel, er pizzamel eller durummel
også velegnet
Kræver tålmodighed
1 time
Du har brug for en pastamaskine, eller en kagerulle og skarp
kniv.
Til ca. 5 personer
300 g pastamel
3 æg
1 spsk olivenolie
Hæld mel i en skål. Slå æggene ud i melet og ælt dejen
sammen med olien. Ælt gerne i 5-10 minutter. Dejen skal ikke være for tør.
Del dejen i mindre stykker. Kør dejen gennem maskinen så det
bliver en tyk lang plade. Gentag således at dejen bliver tyndere og tyndere. Og
kør den til sidst igennem den valse der skærer pastaen i strimler.
Opbevar pastaen på en pind, eller læg den på viskestykker
til den skal koges.
Kog pastaen i saltet vand i et par minutter.
FOTO: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar