tirsdag den 27. maj 2014

Kyllingelår på ratatouille med couscous




Her skal du bruge, det du har i grøntsagsskuffen eller lade dig inspirere i dit supermarked.

4 kyllingelår med overlår
2 dl couscous
4 dl bouillon
600-800 g grøntsager f.eks. tomat, rødløg, hvidløg, fennikel. peberfrugt, squash, aubergine
olie til stegning 
Friske eller tørrede krydderurter
Salt og peber

Tænd ovnen på 220 grader. Læg kødet på en bageplade med bagepapir. Krydr godt med salt og peber og stil steg kødet i ovnen i alt i 45 minutter. Hæld couscous i en skål og hæld bouillon over. Lad det trække i 10 minutter. Vask grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Sauter dem i olie. Begynd med aubergine og squash og herefter de øvrige grøntsager. Krydr med salt og peber. Smag til med krydderurterne og server til kødet.

FOTO: Bjørn Jacobsen til Ugebladet SØNDAG 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar