onsdag den 14. maj 2014

Alle kan bruge en Arne



Chutney med sødskærm
Min mand og jeg er opvokset på stenbroen i København. Jeg nærmere bestemt på H.C.Ørstedsvej på Frederiksberg. 
Dengang som nu kører der mange biler forbi mit barndomshjem hver dag. I baggården var der et autolakeringsværksted, hvor jeg var forment adgang, så det var ikke just et sted, hvor man tænkte på at skulle dyrke grøntsager eller blot en enkelt krydderurt. Nu mange, mange år senere har jeg fået en stor have, men jeg kunne stadig ikke drømme om at dyrke andet end krydderurter – indtil Arne kom.

Vi mødte Arne til en reception, og ugen efter stod han på vores lille mark og pegede, ”her skal der være to slags salat, ærter, gulerødder, kartofler, løg, radiser, rabarber og længst bagved, lidt blomster” sagde han. Arne gik straks i gang med at vise, hvordan man vender jorden, så vi kunne fortsætte, når han var kørt. Han dikterede hvad, vi skulle anskaffe os, og ugen efter stod han der igen med frø og løg. Min datter noterer alle Arnes guldkorn i en lille sort bog og min mand gør som Arne siger. Nu spirer det og alt ser godt ud – siger Arne.
Vi der er vokset op på stenbroen, har ikke den viden der skal til for at få tingene til at gro, hvilket gør at vores børn går glip af en stor, forunderlig verden om hvordan vores mad vokser.
Derfor - søg i dit nærmiljø, måske er der en Arne, der vil hjælpe dig i gang med en køkkenhave – hvis ikke så ring!

Gave fra Arnes have
Sidst Arne var forbi, havde han rabarber med, både til at spise, fra sin egen have og til at plante i vores have. Så i dag er opskrifterne med rabarber

Rabarberchutney med sødskærm
200 g rengjorte rabarber
½ dl vand
1 spsk eddike
ca. 50 sukker
600 g rengjorte rabarber
2 stilke sødskærm
150-200 g sukker
1 dl lys eddike
1 spsk blandede peberkorn





Vask rabarberne og skær dem i tynde stykker. Hak sødskærmen groft. Hæld rabarber og sødskærm i en gryde med sukker, eddike og peberkor og lad det simre til det er fast og sirupsagtigt. 
Spis det til kødretter 


Egen avl - vi venter med at høste

3 kommentarer:

  1. hej Louise,
    mon det var et tegn at du boede på Ørstedsvej ? ;-)) Tak for opskriften. Jeg har rabarber i haven, men hvad er sødskærm ?

    mange hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg bestemt!
      Sødskærm kaldes også spansk kørvel, du kender den helt sikkert, men til dem der læser med og ikke kender den, vokser den også vildt mange steder, og så smager den af anis - det er ikke til at tage fejl af.

      Slet
    2. tak :-) nu ved jeg hvad jeg skal lede efter.

      Slet