Har lige hørt, at de danske jordbær - fra drivhusene- er klar to uger før tid, fordi vi har haft så mange soltimer i de sidste par måneder! Brug dem evt til toppen og de gode frosne, økologiske til moussen.
TIP: Man kan også bruge hindbær til moussen. Så skal de små
hindbærkerner blot sies fra, inden de mosede bær blandes med husblas og
flødeskum.
8 stykker
Bund
1 æg
75 g
sukker
1 spsk citronsaft og 1 tsk citronskal
75 g
mel
½ tsk bagepulver
Fromage
500 g
frosne jordbær og 100 g
sukker
6 blade husblas
2½ dl piskefløde
2 æg
2 spsk sukker
Pynt
200 g
jordbær
200 g
blåbær
Evt. flødeskum
Tænd ovnen på 175 grader. Pisk æg og sukker sammen med
citronsaft og citronskal. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen. Hæld
dejen i en lille, smurt springform ca. 20 cm. og bag den i ca. 20 minutter.
Kog jordbærrene møre i en gryde med sukker. Blend dem og
afkøl let. Udblød husblasen i vand og opløs den i de lune jordbær. Del æggene i
hvider og blommer. Pisk hviderne stive og pisk blommerne med 2 spsk sukker. Pisk
fløden til skum og vend flødeskum og æggeblommer i jordbærmosen. Vend de
stiftpiskede æggehvider i som det sidste. Hæld moussen ud på den afkølede kage
og stil den koldt i min. et par timer. Pynt den stivnede mousse med friske bær
eller flødeskum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar