fredag den 21. marts 2014

Tid til lam - lam tar tid


 Jeg har fået fat på en meget stor lammekølle, så der er mad til mange dage i den. Og jeg skal nok komme med forslag til, hvordan du skal bruge resterne.

1 lammekølle ca. 3 kg
2 fed hvidløg
½ ikke sprøjtet citron
1 spsk smør
1 spsk tørret timian eller 4 stilke frisk
Salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader. Stik 10 huller i køllen med en spids kniv. Pil hvidløgene og skær dem i 10 flager. Stik hvidløgsflagerne i hullerne. Riv og pres citronen. Gnid lammekøllen med citronskal og saft. Drys timian, salt og peber over. Læg lammekøllen på en bageplade med bagepapir og steg den i 1 time. Hæld 2 ½ dl vand ved og steg videre i 1 ½ time. Lad den hvile i 20 minutter. Skær i skiver og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar