tirsdag den 7. januar 2014

Lynstegt kål med hakket oksekød, porre og perlespelt






Det er en klassiker i vores køkken og den hører ind under kategorierne slank, sund, billig, hurtig, nem og ikke mindst velsmagende. Har du ikke byg eller spelt, passer ris også godt til- er du ikke til den slags kulhydrater, må du supplere med mere kål. Opskriften er til 4 personer.

200 g perlebyg eller perlespelt


½ l bouillon

450 g spidskål
250 g renset porre
400 g hakket okse
250 g skrællet gulerod
1 tsk olie
1-2 spsk æbleeddike
1-2 tsk sukker
salt og peber
Friske krydderurter
Tilbehør 4 spsk chutney

Kog byggen mør i bouillon. Skær kålen i tynde strimler. Skær porren i tynde ringe. Skræl gulerødderne i lange strimler. Brun kødet i fedtstof i en stor gryde/ pande. Hæld eddike over og lad det bruse op. Tilsæt porrer og steg videre et par minutter. Hæld kålen i og vend retten rundt til kålen falder sammen. Tilsæt gulerødder og bouillon og steg færdigt i ca. 2 minutter. Krydr med sukker, eddike, salt og peber. Hæld vandet fra byggen og vend byggen i retten. Pynt rigeligt med friske, hakkede krydderurter. Server chutney til.



Opskrift og billede er lavet i samarbejde med Nicoline Olsen og VKStock til Landbrug & fødevarer, Vores mad. 
Se flere ideer til denne ret på:
 http://www.voresmad.dk/Opskrifter/Hele_kogebogen/L/Lynstegt_kaal_med_hakket_oksekoed_porrer_og_perlespelt.aspx#.UswCAfsdink


Ingen kommentarer:

Send en kommentar