fredag den 14. september 2012
Kålsnegle
Jeg lovede at komme med en bageopskrift med kål og det blev så velsmagende snegle. De passer perfekt til suppe og gryderetter.
25 g gær
2 ½ dl lunt vand
1 dl kærnemælk
2 tsk kryddersalt eller 1 tsk groft salt
1 tsk sukker
150 g fuldkornsmel
350 g hvedemel
325 g hvidkål
1 spsk olie
Salt og peber
Rør gæren ud i lidt af vandet. Hæld resten af vandet, kærnemælk, salt og sukker i. Ælt de to slags mel i til dejen er smidig og slipper bordet. Lad dejen hæve i ca. 45 minutter. Skær kålen i meget tynde strimler og steg den mør i olie. Krydr med salt og peber. Ælt dejen igennem og rul den ud i ca. 45 cm x 20 cm. Fordel den stegte kål på dejen. Rul dejen sammen til snegle og skær dem ud i ca. 14 stk. Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir, pensl med mælk og lad den efterhæve i 30 minutter på et lunt sted. Bag dem i ca. 35 minutter ved 200 grader.
Til dem der ikke lige er til bagning er der en herlig efterårssalat.
1 lille blomkål
4 stilke bladselleri
50 g hasselnødder
2 spsk lys balsamico
1 spsk olie
1 spsk mayonaise
evt. 2 tsk karry - hvis det passer til det, salaten skal servers til
1 tsk sukker, salt og peber
Skær blomkål i små buketter og bladselleri i tynde skiver. Rist nødderne på en tør pande. Rør dressingen sammen og smag til. Vend grøntsagerne i dressingen og smag til med karry, salt og peber. Pynt med hasselnødder.
Jeg faldt lige over din blog, og forelskede mig lidt. For nøj hvor er dine opskrifter dejlige - sunde, lækre, og "nede på jorden", forstået på den måde, at de er lige til at gå til.
SvarSletJeg glæder mig til fremover at følge med ;-)