torsdag den 14. juni 2012

En grøddag om ugen


Tidligere havde de fleste familier en grøddag om ugen og det er ikke så ringe en ide, at indføre det igen. Risengrød hører til et af de billigste aftensmåltider, man kan tilberede- havregrød er billigere, men så meget behøver vi ikke spare, for at få råd til lækre vine og dyre kød udskæringer senere på ugen.
Der er én i vores familie, der ikke kan lide risengrød, men når han er ude, så får vi grød. Og jeg har ladet mig fortælle, at det ikke kun er i vores familie, at det forholder sig sådan. En hurtig rundspørge blandt mine veninder viste, at det med grød, det er en nydelser, der er forbeholdt kvinder og børn.
Det er skønt med kanelsukker og smørklat til risengrøden, men en frugtkompot kan også bruges. På vores grødaftener får vi også råkost til at tage det fedtede af halsen. 

Risengrød
250 g ris
400 ml vand
1½ l letmælk (fetarme Milch)
salt
Bring vandet i kog. Drys grynene i under omrøring. Hæld mælken i, lid af gangen og under omrøring. Det må gerne småkoge hele tiden. Skru ned for blusset når alt mælken er hældt i. Lad grøden skal stå og simre en times tid. Rør i grøden hver gang du går forbi. Smag til med salt og server kanelsukker eller rabarberkompot til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar