Pastaringet ligger Svaneke, i en gammel staldbygning, hvor der før
var kreaturer. Nu er her rent og ryddet og fyldt med blankpolerede, fine italienske
maskiner, der spytter kilometervis af pasta ud. Pastaen bliver fremstillet af
den durummel, som
Finn dyrker lige udenfor
staldvinduerne, og det er alt sammen Susannes ide.
Susanne er oprindeligt fra Espergærde, og hele sin barndom
sejlede hun med familien til Ven, hvor der bliver dyrket durummel. Da hun blev
voksen sejlede hun videre og blev uddannet styrmand. Men en dag gik hun i land
på Bornholm og mødte Finn, der er den
eneste landmand i Danmark, der dyrker durummel.
”Det skal vi da lave pasta af” siger Susanne, og får kontakt til Boris der tidligere lavede pasta i Kokkens Torvehal i
København og som har startet Tholstrups Pastalla op. Boris vejleder Susanne, de
får købt maskiner i Italien og kommer i gang med produktionen. Alle er
tilfredse med den friske pasta, men det er ikke til at opbevare og sælge. Så
efter tre år med frisk pasta, lægger de produktionen om til tørret pasta, og
det er meget bedre. ”Den tørrede pasta har et bedre bid og en meget bedre smag”
siger Susanne og tilføjer, ”italienerne køber også helst tørret pasta”. ”For to
år siden købte vi så en raviolimaskine, men det gik slet ikke” fortæller
Susanne og fortsætter, ”vi byttede den til en maskine, der laver
konkylieformede pastaer, og det er et hit. Børnene - og deres forældre- er
vilde med den måde, saucen lægger sig inde i de små skaller”. Pastariget sælger
til specialforretninger i hele Danmark, og Susanne stopper ikke her. Til
efteråret skal hun på messe i Italien, for hun har da tænkt sig at sælge pasta
til Italienerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar