tirsdag den 24. september 2013

Syltede squash i karry





Igen i år er der masser af squash i haverne, og hvad skal man dog bruge denne overflod af grøntsager til? Jeg bruger den i brød og boller, kager, farsretter, pastaretter, stegte og til at sylte. Har du tip til hvad du bruger dine squash til, må du gerne dele det med læserne her på siden.

De syltede squash er gode i sandwich eller til middagsmaden.

1 gul squash
1 dl lagereddike
50 g sukker
1 spsk karry
1 cm frisk ingefær

Skær squashen i skiver. Varm eddike, sukker, karry og ingefær op til kogepunktet. Læg squashen i gryden og lad det simre i et par minutter. Smag til med sukker og karry. Sluk for varmen og lad squashen trække til det er afkølet. Hæld det på et rent glas og opbevar i køleskabet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar