fredag den 12. juli 2013

Cheesecake med blåbær

Cheesecake
Solen skinner ikke, og det er en god grund til at bage og drikke te.

Traditionen med afternoon tea stammer fra England tilbage fra begyndelsen af 1800 tallet. Afternoon tea skulle servers som et behageligt mellemmåltid og teen skulle serveres i det fineste porcelæn og gerne med scones og sandwich til.
Five o’clock tea var en afledning af afternoon tea og det forgik ofte på fine hoteller der også bød op til dans om eftermiddagen.

Til 6 glas cheesecake
Bund
120 g ingefær kiks
60 g blødt smør
Fyld
300 g flødeost
100 g sukker
1 spsk citronsaft
1 spsk hvedemel
3 æg
 Ca. 150 g blåbær

Tænd ovnen på 175 grader. Blend kiks og smør sammen til en ensartet masse og fordel den i små ovnfaste forme. Pisk flødeost, sukker og citronsaft sammen. Vend mel i og pisk æggene i et af gangen. Hæld cremen over bundene. Fordel blåbærrene ovenpå. Sæt glassene i ovnen og bag kagerne i ca. 25 minutter, til de giver efter for et let tryk. Afkøl kagerne og server dem med friske blåbær til.

FOTO: Bjørn Jacobsen til SØNDAG








Ingen kommentarer:

Send en kommentar