onsdag den 20. juni 2012

Det rene pip!


De kyllinger, vi oftest spiser, har mere plads i den foliebakke, de ligger i i køledisken, end de havde, da de var i live.


Traditionelle danske slagtekyllinger lever under kummerlige kår. Der er cirka 24 fugle per kvadratmeter. Det kan måske syntes fint, når de kun er et par dage gamle, men efter 35-42 dage (hvor de er slagtemodne), er der ikke meget plads til hver. De har ingen adgang til udendørsarealer og lyset er tændt næsten døgnet rundt. Man glemmer ofte, at de traditionelle slagterkyllinger også er dem vi køber udskårne, i fileter, som kyllingebryst, marinerede i grillbakker osv.
Der er ingen forskel på om kyllingen har været frossen, hvis man tænker på indholdet af vitaminer. Men det er sjældent de kyllinger, der har haft det bedste liv, der ender deres dage på tilbud med 4 venner for 100 kroner.
Hvis man vil købe en god kylling, må man betale for det. Køb en kylling på langt over 1000 g, for så er der mere kød i forhold til ben. De store kyllinger har levet længere, under bedre forhold, de har ofte fået bedre foder og smager derfor af mere.


Kylling med skilt sovs
En af de bedste danske sommerretter. Server en lidt spicy rabarberchutney til - det er godt.

1 bundt suppe urter f.eks. løg, gulerod, selleri
1 kylling
1 bundt persille
Smør til bruning
Salt og peber
Vand
150 ml fløde

Tilbehør rabarberchutney, agurkesalat, og nye kartofler

Rengør suppeurterne og skær dem i mindre stykker. Tør kyllingen ud og indvendigt og krydr godt med salt og peber. Vask persillen, tør den godt og prop den ind i kyllingen. Brun kyllingen i smør. Hæld vand på, til det går til midt på kyllingen og tilsæt suppeurterne. Lad kyllingen simre i 1 time under låg. Kyllingen er mør når låret løsner sig let fra kroppen. Tag kylling og grøntsager op. Kog suppen ind til det halve, hæld fløden i og kog et par minutter. 


Frilandskyllinger fra Sødam udenfor Møgeltønder.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar