Når jeg kigger ud
af vinduet fra min stue, ser jeg ind i en bid af Italien. Mine genboer består
nemlig af italienske Paola, tyske Christoph og deres to børn Giacomo og Giulia.
Jeg har fået lov til at få en bid med og overvære Paola og Christoph
tilberede lækre italienske delikatesser, i deres unikke og meget italiensk
indrettede køkken midt i Flensborg.
Familien har boet
115 år i Flensborg i det dejlige hus på Stuhrs Alle. De rejser
til Italien to – tre gange om året og besøger familien - og for at proviantere.
Hver gang jeg spurgte om, hvor de købte de forskellige råvarer, fortalte de, at
dem havde de taget med hjem fra Italien. De får også sendt bl.a. olivenolie og
friske krydderurter hjem. Men det store stykke parmesan ost der kom på bordet,
var købt på torvet her i Flensborg.
Denne søndag stod menuen på hjemmelavet tagliatelle med valnøddesauce. Herefter grillede
peberfrugter med olivenolie og capers og stegt fennikel med balcamico eddike
med hjemmebagt brød og til dessert panna cotta med kirsebær sovs. De
opskrifter der ikke er med nu, kommer senere.
Salsa di noci eller valnøddesovs
3 dl fløde
50 g parmesan
250 g valnødder
10 blade salvie
Salt
Hak valnødder og
salvie i blenderen. Varm fløden op i en pande og tilsæt parmesan og de hakkede
nødder. Varm saucen igennem og smag til med salt. Vend den friskkogte pasta i
saucen og server straks.
Stegt fennikel
2 fennikel
Olivenolie til
stegning
½ dl balsamico
Rengør fennikel og
skær dem i tynde skiver. Varm olien op, vend fennikel rundt på panden et par
minutter. Hæld balsamico på og lad det simre i 10-15 minutter. Smag til med
salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar