onsdag den 7. december 2011


7.
Strik dig varm........



Her kan de fingernemme børn være med. Og hvis de arbejder lidt på projektet hver dag, kan de nå at blive færdige til jul, så de kan give det væk. Til sjalet kan man bruge alle sine garnrester samt strimler af stof i samme nuancer.

Den finurlige broche kan bruges som smykke på et revers og på striktrøjer. 

Pulsvarmere
Undlad evt. broderiet på pulsvarmerne, så kan alle være med.
Materialer
1 nøgle strømpegarn
2 strikkepinde nr. 3
hæklenål nr. 3
2 pomponer
ekstra uldgarn til broderi
Fremgangsmåde
Slå 50 m. op på pinde nr. 3 og strik ret 20cm. Luk af. strik 2 stk. Sy en pompon på hver og sy fantasi broderi med store sting. Sy siderne sammen 15 cm., lad en åbning på 3 cm. stå til tommelfingeren og sy resten sammen. Hækl rundt i kanten med fastmasker og tilbage med krebsemasker. Sy små grønne krydser hele vejen rundt.

Sjal
Sjalet måler 150 cm. i bredden og 75 cm. i længden.
Materialer
Restgarner
10 stofstrimler á 1 cm. gange 100 cm.
Strikkepinde nr. 5½
Fremgangsmåde
Slå 2 masker op og strik ret. Tag 1 maske ud i starten af hver pind. Strik 5-6 pinde i hver farve, eller som garnet passer. Strik stofstrimlerne samme og lad enderne hænge løst ca. 5-6 cm.

Broche
Materialer
1 stor sikkerhedsnål 8 cm.
Ca. 30 perler á ½ cm.
50 cm. kraftig snøre, kinesertråd eller tynd lædersnor
Fremgangsmåde
Træk perlerne på snor og gentag med en lidt længere snor. Bind dem fast på sikkerhedsnålen. 


Ide: Lotte Dandanell Foto: Gertrud Sabroe Termansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar