mandag den 8. juli 2019

Indkøbslisten



Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har nævnt i mine klummer Flensborg Avis, at man altid bør skrive en seddel, når man skal købe ind. Det er så irriterende at være gået i byen efter bagepapir og smør og så komme hjem med 500 g bønner og 2 liter mælk. Så da min mand skal holde et arrangement, hvor deltagerne skal tilberede en tre retters menu, beder han mig om at skrive en indkøbsliste. Men den skal skrives tydeligt.

-Har du skrevet den? Spørger min mand lettere irriteret. Det er ikke første gang han efterspørger den indkøbsliste, han skal bruge, når han skal ud og købe ind til Herreværelset, der finder sted i aften. Nu står han og hunden i døren og er på vej ud og gå tur og købe ind, og de vil meget gerne have sedlen med.
-Jeps, jeg har skrevet den, siger jeg og vifter med det aflange stykke papir.
-Der står også noget på bagsiden, siger jeg.
Min mand bliver helt træt. Øjnene trækker sig tilbage, panden får dybe rynker og munden bliver lille og stram.
-Hmff, siger han, tager modvilligt imod sedlen og lunter ud af døren. Udsigten til at skulle igennem kolonial-, grøntsags-, oste-, mælkeprodukt- og kødafdelingen i Citti Markt fylder ham bestemt ikke med glæde, nærmere tritesse.
Jeg elsker at købe ind. Jeg syntes, det er herligt at slumre rundt og finde lækre sager, og jeg er ligeglad om det er på Wochenmarkt eller i Lidl. Jeg kan godt lide kombinationen. Jeg holder mig aldrig til min indkøbsseddel, men lader mig lokke af gode tilbud og nye produkter. Min mand derimod køber KUN det, det står på sedlen. Selvom han lige taget det sidste af mælken, køber han det ikke, hvis det ikke står på listen. Det kunne jo være, at jeg skulle ud og lave en reportage fra en bondegård og derfor fik et par liter mælk med hjem.
Efter et par timer kommer min mand hjem. Han koger, og det er ikke fordi at temperaturen er meget over 17 grader.
-KOM, KOM, kom herhen siger han.
Jeg rejser mig og går hen til køkkenbordet.
-Hvad står der dér? Spørger han hidsigt. Han banker pegefingeren ned på sedlen og har nærmest fråde omkring munden.
-1 nedlag, 750 g rometer, 1 kaaurk, 125 g nucola, og hvad i alverden er tun i dale og nisenjs/Baiser,?
Jeg når ikke at høre det sidste, for jeg er ved at tisse i bukserne af grin og løber ud på toilettet.
Da jeg kommer tilbage, er han ikke kølet af endnu.
-Og hvordan er det, du har delt den liste op? Efter grøntsagerne dukker der pludselig 2 citroner op. Hvorfor står de ikke ved de andre citroner? Og jeg havde også glemt mine briller, siger han, mens han damper af.
-Undskyld, der står 1 agurk, 750 g tomater, 125 g rucola, tun i dåse og det sidste er marengs. Det hedder Baiser på tysk, så jeg skrev det til dig, hvis du ville spørge efter det, siger jeg med lillepigestemme og bukker hovedet.
-Ja, agurk, tomater, rucola og tun har jeg købt, men den sidste gåde kunne jeg simpelthen ikke løse.
-Det er helt fint, siger jeg og smutter ud og køber marengs. Jeg kommer tilbage med margens, 1 pose kæmpe muslingepastaer, et stykke lagret gouda og en vandmelon. Det var ikke det der stod på min indkøbsliste, men det skal nok blive spist.
Menuen til herrerne i Herreværelset stod på Gazpachosuppe, Vitello tonnato og Eton mess, som herrerne tilberedte, mens de talte om ironi. 


HERREVÆRELSET

Herreværelset er et nyt mødested for mænd i alle aldre. Vi laver mad, spiser og snakker om løst og fast, evt. med oplæg.
Tanken er at skabe et frirum for mænd med hver deres historie og for samtale uden forudsætninger.
Vi ses i menighedslokalerne i Stuhrsallee 17 i Flensborg . Den sidste gang med Jacob Ørsted er den 29. august, kl. 18:30. Pris: 5,00 €.
Tilmelding til præst Jacob Ørsted på tlf. 0461 56446 eller email: oersted@kirken.de 


Teksten har været i Flensborg Avis. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar